Det nordjyske undergrunds løb blomstrer som det spirende danske forår og næsten hver weekend er det muligt at tilmelde sig et løb et sted i det nordjyske for småpenge og løbe runde- halv- eller helmarathon. Hvis du kigger forbi sådan et løb (se evt. her på bloggen under menuen ”nordjyske løb” for datoer), vil du med sikkerhed møde en flok løbere der kender hinanden umådeligt godt, der godmodigt driller hinanden for fuld skrue og som altid er klar på en historie fra de varme lande om deres løbeoplevelser rundt omkring i DK og udlandet. I så fald er du rendt ind i de nordjyske løbetosser – og vær ikke bange, selvom det på afstand kan ligne en lukket kreds, så kan et enkelt kneb som – ”hvor mange maratonløb har du på bogen” åbne for en varm modtagelse og sikre en opbakningen ude på ruten som du aldrig har drømt om.

Share: