I sidste uge var der sport 2015 i tv, et program hvor man uddeler priser til årets sportsnavn, fodboldspiller mv. I år var der også en pris for året jubelscene og udover et godt grin, så fik det mig også til at fundere lidt. For mig er det utroligt livsbekræftende at se folk juble, altså sådan rigtigt juble. Det bobler i min mave for at få lov til at grine med og danse rundt, og glæden smitter på et splitsekund.

Jeg har løbet 82 marathons og en hel del halve + andre distancer og lad mig bare sige det som det er, jeg har aldrig lavet en rigtig jubelscene sådan for alvor. Jeg er nordjyde og vi besinder os i alle situationer, selv når vi overrasker os selv på den mest positive måde. Det tættest på en jubelscene jeg har lavet var efter Boston marathon hvor jeg faldt om halsen og krammede en fyr der stod og uddelte high fives lige efter man var kommet i mål. Jeg har bare så lykkelig over at nå i mål og han var så sød han gav high fives, så selvfølgelig skulle han da have en krammer.

I dag løb jeg marathon i Hjørring, et lille cannonball rundeløb hvor man løber 8 runder, selv tager tid og selv tager medalje når man kommer i mål. Og af alle dem jeg så komme i mål, var der ikke én der rakte hænderne i vejret og lavede en lille jubeldans, og det til trods for at 42,2 jo faktisk er en ret vild distance, vi løb i snevejr og glat føre, vi var nødt til at løbe på vejen tæt på bilerne og vinden sørgede for en dejlig nedkøling med masser af sne i øjnene. Der var al mulig grund til at juble efter at have gennemført sådan en omgang.

Mange af de dejlige løbere jeg færdes blandt har sat sig nogle ret store mål de nå. Og langt de fleste når dem. Det er f.eks. at løbe sig i Klub 100 hel (så har man løbet 100 marathons), Klub 100 halv (så har man løbet 100 halvmarathons), at løbe 100 km løb, at løbe 12/24 timers løb eller løbe Mors rundt svarende til 100 miles. De mål syntes jeg alle for én er værdige mål til at lave en rigtig jubelscene når de nås. Altså ikke bare en let vinken med den ene hånd, nej en rigtig jubeldans a la Sylvester Stallone i Rocky filmen. Kan I huske den? jeg griner allerede bare ved tanken og har fuldstændig lyst til at finde den nærmest trappe, løbe op og danse rundt med hænderne i vejret. Og Rocky var altså kun på træningstur da han lavede den scene.

Så mit nytårsforsæt og opråb til alle jer løbere er… Lad os få mere jubel ind i sporten. Lad os dele glæde og lad os smitte hinanden med det. Jeg vil, som nytårsforsæt, juble som Rocky hver gang jeg kommer i mål og gennemfører et lille skridt mod mit store mål i 2016 – at løbe de sidste 18 marathons og komme i klub 100.

Share: