Den svenske ekstremskiløber Andreas Fransson skev engang på hans blog:

You can choose to create whichever reality you like. So then, create a reality that you like! Life goes on and how we want it to go on is a choice… so we might as well make right now awesome.

I dag havde jeg inviteret den rareste mand i Aalborg, Per Henriksen, med som guide for min løbemakker Jeanette og jeg. Planen var at Per skulle guide min makker og jeg ud på, for os to vordende trailløbere, nye ukendte spor i Hammer Bakker. Og jeg kan allerede nu afsløre… Det var fuldstændigt awesome running.

Vores guide – Per Henriksen

Per førte min løbemakker og jeg rundt på stier, lysninger, op ad bakker, ned ad bakker, rundt om søer og sørme også lige op til et mindesmærke midt i skoven. Og som om det ikke var nok, så havde den gode mand også lige arrangeret turen således, at vi både fik set et totalt lykkeligt egern krydse sporet med verdens største grankogle, et rådyr som camouflerede sig som en kæmpe træstub og, for lige at tilsætte ekstra spænding til turen, et dådyr skudt i hjertet og efterladt ved sporet af krybskytter.

Mindesmærket til ære for grundlæggeren af området

Mindesmærket til ære for grundlæggeren af området

Der var det hele i dag, der var anstrengt vejrtrækning på de ca. 400 højdemeter, der var koncentration på de fantastisk små stier hvor træerne dannede espalier ovenover hovederne på os og mest af alt – der var masser af grin og gode historier.

Planen med hele turen var som udgangspunkt at få en ny rute her til bloggen, så andre fremover kan få glæde af så fantastisk natur som Hammer Bakker så gavmildt tilbyder fuldstændigt gratis – ruten er i øvrigt 14 km. lang og kræver umiddelbart trailsko. Det viste sig bare at jeg, ud over en ny rute til bloggen (som kommer på i morgen. :)) også fik en lille åbenbaring. Den skov jeg troede jeg kendte, viste sig pludselig fra en helt ny side – bare fordi man starter ud et nyt sted og løber på nye stier.

Og tilbage til citatet i starten af indlægget. På vejen hjem filosoferede jeg lidt over dagens strabadser og det at løbe i terræn og nåede, i et gyldent øjeblik, frem til lidt Heidi-der-elsker-at-løbe-visdom.

Man kan vælge at se bakkerne som et brutalt nødvendig onde der gør en til en stærkere løber, der piner lårbasser og passer pulsen op i anaerob zone. Man kan også vælge at se bakkerne som naturens sliske op til de fedeste udsigter der folder sig ud med træerne som smuk indramning. Og som en legeplads hvor man næsten som et barn, efterfølgende løber hvinende ned med skovbunden mens man forsøger at undgå snuble-rødder og grene i hovedet.

På toppen.. :)

På toppen.. 🙂

Og præcis som på legepladsen i skolen hvor det hele bare er lidt sjovere når man var flere til legen, så viste turen mig i dag, at trailløb sammen med skønne mennesker bare lige gør det hele så meget federe. Det er bare sjovere at stå sammen og puste ud på toppen og grine lidt at anstrengelserne, og det er bare så meget sjovere at dele fastelavnsboller og drikke cacao sammen efter en herlig tur i Hammer Bakker.

Kræs efter en herlig løbetur

Kræs efter en herlig løbetur

Tak Per for turen, jeg glæder mig som et legesygt barn til næste tur. Og kan jeg kun opfordre alle som læser med her om at prøve at løbe på de små stier i skovene, det er fantastisk.

Share: