Jeg har været så usvigelig heldig at få lov til at komme til konference i Las Vegas med mit arbejde – så har man da bare verdens bedste arbejde.  Og da jeg jo ikke er løbefreak for ingenting, så har jeg selvfølgelig lige tjekket op på mulige løb i weekenden før- og weekenden efter.

Og her er så hvad jeg skal deltage i om små 2 uger hvis ellers al logistik flasker sig og jeg kan rive mig løs fra spilleautomaterne i Vegas.

Sinners & Saints ½ marathon i Boulder City:

S&S ½ marathon er et trailløb der passerer gennem den gamle jernbanestrækning fra perioden hvor man opførte Hover Dam. Her er tunneller og passager der skulle være fuldstændig scenariske. Navnet på løbet referer til depoterne hvor man på den ene side kan være en saint og drikke vand + spise frugt – og på den anden side kan være en sinner og svælge i usunde produkter. Gad vide hvad jeg vælger. 🙂

Ruten er primært nedløb med enkelte stigninger undervejs – og løbet starter, pga varmen, kl. 07.00 tidlig morgen. UHHHHHH – det er sq fedt at skrive pga. varmen. Det bliver så vanvittigt fedt at løbe i korte hylstre og lille top igen.

Phoenix marathon:

Efter konferencen rejser jeg ned til Arizona og skal deltage i Phoenix marathon der er et klassisk storby marathon med alt hvad det indebærer. Man køres, meget meget tidligt morgen, i busser ud til start og løber tilbage til Phoenix, målportalen og en kæmpe stor medalje.

Jeg glæder mig som et lille barn til begge løb og håber selvfølgelig at lave gode resultater, men fokus er primært på at få to fantastiske løbeoplevelser med hjem og forhåbentlig møde en masse glade løbere.

Jeg skriver selvfølgelig en detaljeret løbeberetning fra begge løb så snart jeg kan komme til det.

Her løber jeg om 3 uger..

Her løber jeg om 3 uger..

 

Share: