De kloge siger at Runners High er noget man opnår, når man løber moderart hårdt igennem længere tid og oplever det der flow hvor man pludselig syntes benene løber lidt bedre, og hvor turen bare føles fantastisk. I dag behøvede jeg ikke ret lang tid før jeg oplevede noget tilsvarende – kridhvid, ren og skær løberlykke – og vi var kun nået ca. 2 km. ud på ruten. Aalborg Halvmarathon var en fest af dimensioner, det var fantastisk og totalt gåsehudsfremkaldende. Og jeg var midt i det hele med en kæmpe stor orange ballon hængende over hovedet og et grin på tværs.  Men lad os lige tage den helt fra starten, altså helt inden jeg overhovedet spændte en stor ballon om livet og trådte mine første spæde skridt som officiel fartholder.

Jeg var spændt som en flitsbue da jeg søndag morgen snørede mine løbesko, udsmykkede min krop med Amok tatoveringer og klemte mig ned i min fine orange fartholdertrøje. Jeg var SÅ klar. Klar til at møde en flok løbere som ville følge mig og mine to med-fartholdere rundt på ruten i Aalborg, og som blindt stolede på at vi kunne løfte opgaven at bringe dem sikkert i mål i en tid lige under 2 timer. Og ærlig talt – jeg var krop nervøs som en teenager til den første mundtlige eksamen i folkeskolen.

Feltet klar til start

Feltet klar til start – sikke en stemning.

Vi fartholdere skulle mødes til orientering kl. 9 sharp, hente vores kæmpe store orange balloner for derefter at placere os i de dertil indrettede startblokke. Og med ca. 4500 løbere var der masser af virak i området og jeg er sikker på at Dong Energy ville være piv misundelig over al den akkumuleret energi der strålede ud fra blokkene. Spændingsniveauet og stemningen i startblokkene var helt ubeskrivelig høj.

Kl. 10 gik starten og vi løb ud på, hvad der viste sig at være den meste fænomenale løberute jeg længe har løbet – en ren 10er. Vi startede ud med snuden direkte mod Limfjords tunnellen, der i dagens anledning var lukket i det ene spor, så vi løbere kunne boltre os i røret. Og det skal jeg da lige love for vi gjorde. Der blev jublet, klappet, taget ”selfies” og jublet lidt mere – og jeg kan godt forstå bilisterne der, ventede for enden af røret, kiggede en ekstra gang da 4500 farverige glade løbere kom væltende ud af røret.

Lidt sløret, men sikke da en oplevelse

Lidt sløret, men sikke da en oplevelse at løbe igennem tunellen. 🙂

Efter tunellen gik ruten langs vandet og en tur op i vinden på Limfjordsbroen tilbage mod Limfjordens sydlige brinker. Tænk at krydse Limfjorden to gange i et løb, vel og mærket på to forskellige måder – det er da helt unikt. Ved ca. 11 km. mødte vi den lettere heftig stigning på Sønder skovvej, men heldigvis var der også her masser af tilskuere, musik og god stemning, hvilket gjorde det lidt lettere at komme op. Og så gik det ellers tilbage ned mod havnefronten, en tur i Jomfru Ane gade (tror aldrig jeg er kommet så hurtigt igennem den gade før!) og tilbage mod mål.

Og sådan ser en 2:00 fartholder ud. :)

Og sådan ser en 2:00 fartholder ud. 🙂

Jeg løb med 2:00 ballonen sammen med to dejlige mennesker og vores opgave var at sørge for, at alle omkring os kom i mål lige under de to timer, og samtidig også havde et godt løb undervejs. Så jeg gjorde mit aller bedste for at rose, snakke, advare om forhindringer og holde tempo – og det, jeg på forhånd var død nervøs for, at der ville være fuldstændig mutters stilhed omkring os, blev i den grad gjort til skamme.

Så mange skønne mennesker, så mange fantastiske historier. Der var pigen, der med et kæmpe smil proklamerede at jeg da virkelig godt kunne holde mig bag hende. Der var manden der berettede om en træningsindsats hvor længst tur var omkring 10 km. i det sidste år – men Ålborg halvmarathon kunne han da ikke gå glip af. Der var manden jeg fik en herlig sludder med på vej op af den fæle sønder skovvej, en sludder om hvorvidt fodboldlår gav en fordel når man skulle løbe op af stejle stigninger (og sådan kunne man så lige fjerne fokus fra det hårde arbejde op ad bakken.). Der var ham der havde trænet og trænet og trænet til løbet, men hvor maven bare ikke ville makke ret i dag – og der var den søde søde pige, som løb med os det meste at turen, og som altid smilede når jeg kiggede efter hende og jeg, derfor af samme årsag måtte give hende et kram i mål. Der var manden der knoklede løs og spurgt om han måtte låne min ballon de sidste to kilometer for at få lidt opdrift – og som overraskede mig med et bjørnekram i mål. Der var de to unge knægte der grinende fortalte at ballonen først var foran dem, så bagved dem, så foran igen – og nu gad de dælme ikke jagte ballonen mere, så nu stak de afsted. Der var min gamle folkeskole-klassekammerat  der i starten ønskede sig under de to timer, og i stolt fantastisk stil passerede mig med 5 km. tilbage, så jeg helt blev stolt på hans vegne. 🙂

Masser af hilsner og snak på ruten - to dejlige løbevenner kiggede lige forbi. :)

Masser af hilsner og snak på ruten – to dejlige løbevenner kiggede lige forbi. 🙂

Og imellem det – en hel masse skøre skønne bemærkninger, smil, glæde, hilsner, udmattelse og klap på skuldrene – og må jeg lige tilføje – en hel masse som lige fik et gok i hovedet af den store ballon, der var voldsom svær at styre i vinden. – De tog det alle mægtigt pænt. (Kan man tage et kørekort til en fartholder-ballon?).

Som fartholder fjerner man fokus fra sig selv og løber et løb hvor man i stedet holder øje, og forsøger at få alle andre til at føle sig godt tilpas. Jeg ved ikke om jeg lykkedes med den opgave, men hvor er jeg dog overvældet, ydmyg og fuldstændig lykkelig over at få lov til at opleve det jeg oplevede i dag. Et arrangement i særklasse, (lidt virak omkring et par vanddepoter, men ellers fuldstændig perfekt) Århus Bestseller halvmarathon- folkene kan godt, med rette, begynde at overveje om de skal finde en anden weekend næste år; de kommer til at få grå hår i hovedet over den konkurrence Aalborg i raketfart har budt ind med.)

Så mange dejlige løbere og så skønne løbeoplevelser på én dag. Tak til alle der var med i dag, og tak for overbærenheden når min ballon gik til angreb på uskyldige medløbere. I sandhed en dag der i den grad viste, hvad The greatness of running består af. 🙂

Share: