De kloge siger at Runners High er noget man opnår, når man løber moderart hårdt igennem længere tid og oplever det der flow hvor man pludselig syntes benene løber lidt bedre, og hvor turen bare føles fantastisk. I dag behøvede jeg ikke ret lang tid før jeg oplevede noget tilsvarende – kridhvid, ren og skær løberlykke – og vi var kun nået ca. 2 km. ud på ruten. Aalborg Halvmarathon var en fest af dimensioner, det var fantastisk og totalt gåsehudsfremkaldende. Og jeg var midt i det hele med en kæmpe stor orange ballon hængende over hovedet og et grin på tværs.  Men lad os lige tage den helt fra starten, altså helt inden jeg overhovedet spændte en stor ballon om livet og trådte mine første spæde skridt som officiel fartholder.

Jeg var spændt som en flitsbue da jeg søndag morgen snørede mine løbesko, udsmykkede min krop med Amok tatoveringer og klemte mig ned i min fine orange fartholdertrøje. Jeg var SÅ klar. Klar til at møde en flok løbere som ville følge mig og mine to med-fartholdere rundt på ruten i Aalborg, og som blindt stolede på at vi kunne løfte opgaven at bringe dem sikkert i mål i en tid lige under 2 timer. Og ærlig talt – jeg var krop nervøs som en teenager til den første mundtlige eksamen i folkeskolen.

Feltet klar til start
Feltet klar til start – sikke en stemning.

Vi fartholdere skulle mødes til orientering kl. 9 sharp, hente vores kæmpe store orange balloner for derefter at placere os i de dertil indrettede startblokke. Og med ca. 4500 løbere var der masser af virak i området og jeg er sikker på at Dong Energy ville være piv misundelig over al den akkumuleret energi der strålede ud fra blokkene. Spændingsniveauet og stemningen i startblokkene var helt ubeskrivelig høj.

Kl. 10 gik starten og vi løb ud på, hvad der viste sig at være den meste fænomenale løberute jeg længe har løbet – en ren 10er. Vi startede ud med snuden direkte mod Limfjords tunnellen, der i dagens anledning var lukket i det ene spor, så vi løbere kunne boltre os i røret. Og det skal jeg da lige love for vi gjorde. Der blev jublet, klappet, taget ”selfies” og jublet lidt mere – og jeg kan godt forstå bilisterne der, ventede for enden af røret, kiggede en ekstra gang da 4500 farverige glade løbere kom væltende ud af røret.

Lidt sløret, men sikke da en oplevelse
Lidt sløret, men sikke da en oplevelse at løbe igennem tunellen. 🙂

Efter tunellen gik ruten langs vandet og en tur op i vinden på Limfjordsbroen tilbage mod Limfjordens sydlige brinker. Tænk at krydse Limfjorden to gange i et løb, vel og mærket på to forskellige måder – det er da helt unikt. Ved ca. 11 km. mødte vi den lettere heftig stigning på Sønder skovvej, men heldigvis var der også her masser af tilskuere, musik og god stemning, hvilket gjorde det lidt lettere at komme op. Og så gik det ellers tilbage ned mod havnefronten, en tur i Jomfru Ane gade (tror aldrig jeg er kommet så hurtigt igennem den gade før!) og tilbage mod mål.

Og sådan ser en 2:00 fartholder ud. :)
Og sådan ser en 2:00 fartholder ud. 🙂

Jeg løb med 2:00 ballonen sammen med to dejlige mennesker og vores opgave var at sørge for, at alle omkring os kom i mål lige under de to timer, og samtidig også havde et godt løb undervejs. Så jeg gjorde mit aller bedste for at rose, snakke, advare om forhindringer og holde tempo – og det, jeg på forhånd var død nervøs for, at der ville være fuldstændig mutters stilhed omkring os, blev i den grad gjort til skamme.

Så mange skønne mennesker, så mange fantastiske historier. Der var pigen, der med et kæmpe smil proklamerede at jeg da virkelig godt kunne holde mig bag hende. Der var manden der berettede om en træningsindsats hvor længst tur var omkring 10 km. i det sidste år – men Ålborg halvmarathon kunne han da ikke gå glip af. Der var manden jeg fik en herlig sludder med på vej op af den fæle sønder skovvej, en sludder om hvorvidt fodboldlår gav en fordel når man skulle løbe op af stejle stigninger (og sådan kunne man så lige fjerne fokus fra det hårde arbejde op ad bakken.). Der var ham der havde trænet og trænet og trænet til løbet, men hvor maven bare ikke ville makke ret i dag – og der var den søde søde pige, som løb med os det meste at turen, og som altid smilede når jeg kiggede efter hende og jeg, derfor af samme årsag måtte give hende et kram i mål. Der var manden der knoklede løs og spurgt om han måtte låne min ballon de sidste to kilometer for at få lidt opdrift – og som overraskede mig med et bjørnekram i mål. Der var de to unge knægte der grinende fortalte at ballonen først var foran dem, så bagved dem, så foran igen – og nu gad de dælme ikke jagte ballonen mere, så nu stak de afsted. Der var min gamle folkeskole-klassekammerat  der i starten ønskede sig under de to timer, og i stolt fantastisk stil passerede mig med 5 km. tilbage, så jeg helt blev stolt på hans vegne. 🙂

Masser af hilsner og snak på ruten - to dejlige løbevenner kiggede lige forbi. :)
Masser af hilsner og snak på ruten – to dejlige løbevenner kiggede lige forbi. 🙂

Og imellem det – en hel masse skøre skønne bemærkninger, smil, glæde, hilsner, udmattelse og klap på skuldrene – og må jeg lige tilføje – en hel masse som lige fik et gok i hovedet af den store ballon, der var voldsom svær at styre i vinden. – De tog det alle mægtigt pænt. (Kan man tage et kørekort til en fartholder-ballon?).

Som fartholder fjerner man fokus fra sig selv og løber et løb hvor man i stedet holder øje, og forsøger at få alle andre til at føle sig godt tilpas. Jeg ved ikke om jeg lykkedes med den opgave, men hvor er jeg dog overvældet, ydmyg og fuldstændig lykkelig over at få lov til at opleve det jeg oplevede i dag. Et arrangement i særklasse, (lidt virak omkring et par vanddepoter, men ellers fuldstændig perfekt) Århus Bestseller halvmarathon- folkene kan godt, med rette, begynde at overveje om de skal finde en anden weekend næste år; de kommer til at få grå hår i hovedet over den konkurrence Aalborg i raketfart har budt ind med.)

Så mange dejlige løbere og så skønne løbeoplevelser på én dag. Tak til alle der var med i dag, og tak for overbærenheden når min ballon gik til angreb på uskyldige medløbere. I sandhed en dag der i den grad viste, hvad The greatness of running består af. 🙂

6 Replies to “Løbefest i Aalborg”

  1. Tak for en dejlig artikel om turen som jeg også selv var med på. Startede lige bag ved 2 timers ballonerne, men indrømmet, jeg nåede det ikke.
    Glæder mig til at følge din blog, har brug for lidt løbeopmuntring. Jeg har brugt løb som motivator til at tabe mig en del de sidste år, og det er lykkedes nu. Men efter 8km på turen i søndags opdagede jeg, at jeg havde mistet min løbemotivation og tænkte bare ‘hvad pokker laver du her’ 🙂 Så begyndte det at gå en del langsommere.
    Så håber jeg kan genfinde motivationen til at blive ved med at løbe så meget nu når jeg har tabt mig ved at følge din blog og fantastiske løbehistorier.

    1. Wauw – hvor er det sejt du har tabt dig og endda med løb som værktøj til at nå målet. Tillykke med det; det er fantastisk at læse. Mit mål med denne blog er ubetinget at finde og skrive om alt det fede, sjove, og fantastisk ved løb og jeg skal gøre mit aller bedste for at hjælpe dig hvis jeg kan. 🙂
      Jeg tror alle løbere på et eller andet tidspunkt render ind i manglende motivation, det er vist helt naturligt. Og du gør jo præcis det rigtige ved at søge inspiration hos andre. (du skulle bare vide hvor mange gange jeg har løbet løb og tænkt præcis det samme “hvad pokker laver jeg dog her”, men jeg har lært mig selv et par tricks jeg bruger når det sker – dem vil jeg meget gerne dele ved lejlighed her på bloggen.) Jeg er ydmyg og meget taknemmelig for, at du har valgt at kigge forbi min blog, og jeg er super glad for du delte din historie; det er en inspiration til mig til at lave et indlæg, om hvordan man kan holde motivationen efter et større løb. Løbehilsner Heidi 🙂

  2. Og der var manden/kollegaen, der dagen efter kom hen og sagde “Giv lige din søster et kæmpe skulderklap”, fordi han så gerne ville under 2 timer, men ikke havde kunnet træne så meget på det sidste, og var en anelse bekymret.

    Hans medløbere var rendt fra ham relativt tidligt på ruten, mens han selv holdt sig lige ved den her specifikke 2 timers ballon. “Stik du bare af sted nu” fik han af vide “så har du lidt i banken til bakkerne senere – og kommer du i problemer, så skubber jeg bagpå til sidst, så du kommer i mål inden 2 timer”.
    Og der var vist også noget med hjælpe-slik i lommen 😉

    Han kom ind 1.56 – takket være hjælp fra hende den søde pige med 2 timers ballonen.

    Du er en gave til løbeverdenen 🙂

    1. Ha ha – en gave; det er jeg nu ikke helt sikkert på 🙂 – Men hold op hvor er det dejligt at høre, at det lykkedes ham at nå hans mål. Jeg husker ham godt; og det er helt korrekt jeg havde doping-slik i lommen (har tjekket doping-danmark inden; guldkarameller er ok).:) Hils ham og ønske ham tillykke med den fine tid – omend jeg er lidt skuffet over jeg ikke fik lov til at puffe bag på nogen løbere overhovedet. 🙂 🙂

Skriv et svar til Heidi Johansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.