Jeg har sådan et lidt laissez-faire forhold til gels og energidrikke når jeg løber. Det kommer sig ikke så nøje mht. mærke og udseende, og egentlig har jeg kun to regler jeg følger til punkt og prikke når det gælder brugen af energi/protein.

  1. Jeg bruger ikke gels og energidrikke/proteindrikke hvis jeg arbejder (læs løber) 1 time eller mindre, i så fald er det rendyrket H2O der ryger i min drikkedunk, alt andet er spild af kalorier og helt unødvendigt for mig.
  2. Hvis jeg løber længere, gerne 1½ time og mere; eller løber intervaller/tempo > 60 min så ynder jeg at have noget energidrik i dunken (altså drikkedunken) og hvis det er rigtig hårdt og min krop skal have en lille belønning for det hårde arbejde, drikker jeg gerne proteindrik umiddelbart efter træningen. – Og her er min ultimative regel – det skal smage herre godt og tilfredsstille mine sarte smagsløg.

Jeg løb for en del år siden Århus halvmarathon, det der i dag hedder Bestseller halvmarathon, og da vi kom i mål fik vi en flaske vand – og en pakke SIS recovery pulver. Den gang anede jeg ikke hvad det var, men selvfølgelig skulle jeg prøve det, og her kom så den vildeste overraskelse. Jeg er en total sucker efter jordbær- og vanilje-milkshakes og sørme om ikke dette produkt skabte en smag i min mund, så jeg et øjeblik sad på Hard Rock Cafe i Chicago og søbede jordbær milkshake. (Jeg indrømmer blankt, jeg var møg træt efter løbet og tænker, at hvad som helst med lidt kunstig jordbærsmag ville efterlade mig med samme oplevelse.).

Siden da har jeg jævnligt provianteret i de engelske webshops og købt uanede mængder af pulveret hjem, så selv Lance Armstrong ville være misundelig. Og jeg elsker det stadig – bortset fra den lille bitte gene, at pulveret totalt stopper mine drikkedunke til og efterlader drikketuden ualmindelig ulækker og uhygiejnisk.

En kasse klar til brug

En kasse klar til brug

Her i starten af året faldt jeg over en anmeldelse af netop samme produkt, men nu i en innovativ form som en gel. Dvs. i stedet for at døje med at blande pulver og vand efter løbet – og stå med rengøring af drikkedunke efterfølgende, så kan man nu købe recovery gels på samme måde som energigels. Det er sq da godt tænkt. Artiklen befandt sig under en sektion i et løbeblad der hed ”Redaktionen tester” – og testpersonen smurte med den helt store pensel rosende ord om dette nye velsmagende vidunder.

Så jeg, der i forvejen er lidt en fool mht. reklamer og hopper på hvad som helst. :), bestilte selvfølgelig en hel kasse recovery gels med jordbærsmag hjem fra den anden side af Nordsøen –  mindre kunne da ikke gøre det. Jeg tog en tube med på min weekend long run, og glædede mig som et lille barn til at komme tilbage til bilen og søbe lækker milkshakeagtig restitutions-hjælpende gel i min lille krop. (Vil du læse mere og protein og restitution så har rekordjagt.dk en fin beskrivelse) http://www.rekordjagt.dk/optimal-restitution-hvad-skal-jeg-indtage-efter-traening/

Her ramte virkeligheden mig med et brag af dimensioner. Det smagte FORFÆRDELIGT. Jeg spruttede og harkede som en anden havnearbejder mens tårerne trillede ned ad kinderne; det var ikke i nærheden af min forestilling om god smag. Sikke dog en forfærdelig overraskelse. Og så er det jeg tænker; er det mig og mine smagsløg der bare er blevet så totalt sukkerfikseret, at jeg ikke længere kan bruge noget der ikke tilnærmelsesvis smager af jordbæris? Eller kunne det måske tænkes at testpersonen i bladet slet ikke havde smagt på skidtet, men blot skrevet det smagte godt?

Jeg ved det ikke, og nu har jeg en kasse med 11 gels tilbage som står og griner af mig ude i mit ”Alt det jeg ikke kan undvære til mit løb-skab”. Og så var det, jeg lige fik den geniale ide at bede om hjælp. At lave et lille uvildig smagspanel blandt jer der læser med her på bloggen – og se hvad vurderingen bliver. Hvem har fat i den lange ende – mig eller journalisten i bladet.

Bestået eller Dumpet - hjælp mig med en uvildig test

Bestået eller Dumpet – hjælp mig med en uvildig test

Så kære søde læser af dette indlæg. Hvis du har mod og lyst, og en dag her hen over sommeren løber en lidt længere tur, hvor du syntes du har brug for proteindrik efterfølgende, så skriv dit navn og adresse til mig (enten via ”kontakt mig” siden hvor du finder min e-mail – eller via the greatness of running på Facebook – som du gerne må ”like” når du nu er på siden) så sender jeg en tube til test. Eneste krav er at du skal sende mig en anmeldelse efterfølgende, så jeg kan samle op og få afsluttet min uforrettet sag. – (og som bonus, få alle de storgrinende tuber væk fra mit åsyn.)

Så kære læser, please hjælp mig med at bedømme om jeg har ret – eller om det er tid til jeg trapper ned på mit ret store forbrug af søde sager. 🙂

PS – jeg sletter alle oplysninger med navn og adresse efterfølgende og bruger det på ingen måde i andre sammenhænge. Til gengæld vil jeg citere fra anmeldelserne her på bloggen til min efterfølgende ”næsten videnskabelige udredning”

PPS – SIS ved ikke at jeg udsætter deres produkt for dette 🙂 – og hvis der er flere end 11 der melder sig som testpersoner, forbeholder jeg mig ret til at vælge tilfældigt hvem der modtager testproduktet. Bemærk jeg fralægger mig al ansvar for produktet, jeg har ingen aktier i SIS og jeg gør ikke dette for reklame, men udelukkende af nysgerrighed for testens udfald – og for at slippe af med de, i mine øjne, usmagelige gels på en sjov måde. (man burde lave en smagsprøve-børs hvor man kunne få en smagsprøve af gels og pulver inden man køber det)

OPFØLGNING:

En af mine hjælpe-testere sagde de gyldne ord “Det smager jo ikke af jordbær”. Og der ramte han plet. Det er præcis det der er galt med produktet. Man forventer smagen af jordbær. Jeg har efterfølgende fundet frem til, at hvis jeg propper det i mine smooties efter mine lange løbeture; så fungerer det perfekt. 🙂

Share: