Kaktus

Mega kaktus – jeg elsker kaktusser 🙂 – dem var der mange af.

Er vendt tilbage efter en fuldstændig fantastisk uge på Sicilien, hold nu op en lækker ø og hold nu op det var dejligt med en uge i >30 graders solskin og varme. Jeg havde inden afrejse en vanvittig uge med pakning, indkøb, aftaler, løbetræning og neddrosling af arbejde, og da jeg løb min sidste træningstur inden afrejse sidste fredag, kunne jeg godt mærke min krop var vildt stresset. Pulsen var alt for høj og hele systemet var i total alarmberedskab. Dertil kommer også at mit træningsprogram, lavet af Ragnar hos OptimizaR i Hjørring er nået til 8. uge hvor kilometerne og intensiteten i den grad er gået i inflation og min krop egentlig ikke har haft en restitutionsuge i de 8 uger. (Min egen skyld, jeg har en tendens til lige at smide et lille løb ind hist og her og dermed øge de ugentlige km betydeligt.)

Lørdag gik med rejse og søndag morgen sov vi længe, stod op og hoppede sent formiddag i løbetøjet og luntede en lille tur langs havet. Sikken en omvæltning, fra 300 km/t hjemme, rejse og manglende søvn, til lækker stille og rolig luntetrav langs havet, i en varme der var til at holde ud (vi medbragte drikkelse på alle vores løbeture), med unger der stadig blundede i lejligheden og en krop der bare faldt helt til ro og NØD udsigten, roen og solen. Jeg var på små 45 minutter genfødt som en hel ny udgave af mig selv. 🙂

LandevejSicilienSicilien er på mange måder kontrasternes ø, vulkanen Etna troner sig op over landskabet som en anden mastodont og de smukkestes blomster, buske og kaktusser står som frodige havstrømme langs vejene med grønne skovområder som baggrund.  Samtidig er der overalt faldefærdige ruiner, affald og halvfærdigt byggeri der aldrig nåede i mål pga. korruption og bygherrernes pengegriskhed. Det er uendeligt smukt og på samme tid grimt som bare pokker.

Jeg havde inden afrejse, som jeg skrev i sidste indlæg, et lille spirende håb om at stå tidligt op, hoppe i løbetøj og løbe morgenløb hver eneste morgen på ferien. Sådan gik det ikke. Jeg havde åbenbart brug for en hel del søvn på ferien og magtede ikke at sætte vækkeur og skrumle rundt mens familien sov. I stedet blev det til sen formiddagsløb med det skønneste selskab med min dejlige mand, og det til trods at han ikke helt kaperede varmen og led i stilhed på især hjemturene.

To på tur - bemærk det lækre blå hav i baggrunden :)

To på tur – bemærk det lækre blå hav i baggrunden 🙂

Smukke blomstrende Nerier

Smukke blomstrende Nerier

Det fede ved løb på ferien er at man ser og oplever omgivelserne i øjenhøjde hvilket, for mig er den allerbedste måde at indsnuse atmosfæren og livet det sted man er. I løbeskoene kan man hilse på fellow runners, man kan stoppe op og rode rundt i ruiner, man kan beundre de fuldstændige stylede cykelryttere der kommer forbi (det kan de altså de italienere, mage til lækkert cykeltøj i totalt matchende farver og cykel skal man vist en tur til Frankrig for at finde tilsvarende.) og man kan indsnuse duften af utallige nerier og hawaiiblomster så man næsten bliver helt ør i hovedet. De fleste løbeture blev afsluttet med en dukkert i det krystalklare hav – og her kommer lige en servicemeddelelse; løbetøj lugter ikke halvt så slemt hvis man lige giver det en vask i saltvand inden man returnerer til udgangspunktet. 🙂

 

Det er svært ikke at overgive sig fuldstændigt og smilet sad klistret fast i fjæset det meste af dagen efter løbeturen. Det er dét man skal huske når man rejser sig fra sengelejet og tænker ”gider jeg overhovedet i dag”; når først skoene er kommet på, vanddunken fyldt og håret sat op, så spiller musikken den skønneste vals.  Én af dagene var vi en tur på Etna, og her fik jeg den der total og aldeles ”umulig at slippe” trang til at sætte i løb ned fra et af vulkanens kratere – som en storryger efter en smøg. Jeg overlod alle mine pakkenelliker til vores store datter, lod mig falde forover og fløj ned mens gammel lava stod om ørerene på mig. Det var næste umuligt ikke at brøle samtidig og armene røg ud i bedste jetjagerstil for at fange vinden. Det er et af de der øjeblikke der lagrer sig i “mindekassen” hvor både lyd og følelser bobler frem når kassen åbnes.

Jeg elsker at rejse og jeg elsker at løbe – og en kombination af de to ting, ja det er sq ren livsglæde.  Jeg forsøger p.t. desperat at overtale min bedre halvdel om, at vi da virkelig ikke kan leve uden et sommerhus på Sicilien 🙂

Vi faldt lige over dette håndværkertilbud - med egen olivenlund og 100 meter til havet :)

Vi faldt lige over dette håndværkertilbud – med egen olivenlund og 100 meter til havet 🙂

Share: