I starten af maj måned begyndte jeg mit nye træningsprogram udarbejdet af Ragnar fra OptimizaR i Hjørring. Programmet blev udarbejdet efter en løbetest der viste potentiale i at oppe min udholdenhed og tune min benzinmotor om til en lækker dieselmotor med en snert af hybrid. 🙂Jeg har næsten så godt som fulgt programmet til punkt og prikke. Der har selvfølgelig lige være udfald indimellem, mest af alt fordi jeg har lidt svært ved at styre min spontane iver til at tilmelde mig alverdens løb. – Jeg siger ALTID ja først – og efterfølgende afsøger konsekvenserne for om det nu var en god ide. En egenskab der betyder, at jeg efterhånden har en del DNSér (Did not start) på mit CV. Jeg har for eksempel præsteret at tilmelde mig et løb i Pandrup i selv samme uge hvor jeg skulle til Las Vegas. Jep – hovedet er altså ikke altid skruet helt korrekt sammen på mig.

Nå men tilbage til træningsprogrammet. Hver uge har jeg en komplet tilrettelagt plan for min træning, planen dikterer præcist hvad jeg skal løbe og ved hvilken intensitet. Og samtidig modtager jeg feedback via Garmin Connect efter upload af mine træningspas, hvor Coach, som en anden big brother holder øje med mine præstationer. (Det er virkelig en ting der kan holde mig til ilden; at jeg ved der er én der kigger med og bruger tid på at forholde sig til mine meritter).

I starten af programmet skulle jeg lære at løbe langsomt, det skrev jeg lidt frustrerende om her. Men allerede efter de først 4 uger begyndte der at komme kul på programmet; der kom intervaltræning og tempo blandet med de langsomme ture. Det var- og er stadig utroligt varieret og jeg løber stort set aldrig det samme træningspas mere en to gange. Samtidig øges mængde og intensitet stille og roligt – og til trods for at jeg nu løber næsten 100 km. hver uge, så har jeg ikke skyggen af skader eller vedvarende ømhed.

Jeg elsker følelsen af, at der er et formål med hvert træningspas jeg laver. Og jeg elsker følelsen af at have klaret et hårdt pas, især når jeg for morgenstunden kigger i programmet og tænker; det klarer jeg da aldrig. Men hold nu op hvor kan man bare meget mere end man selv tror. Jeg har virkelig fået rykket grænser for min formåenhed 🙂

I denne uge – og næste uge peaker min træningsindsats og på torsdag går det så løs, her skal skeletterne ud af skabet, luftes og udstilles for omverden. Jeg skal have lavet en ny laktattest (se her hvordan det gik første gang:) http://thegreatnessofrunning.dk/?p=3004 og så vil jeg få syn for sagen – kan den videnskabelige tilgang til løb i pulszoner rykke på en gammel nordbagges komfortzone. Har 12 ugers træning givet bonus; eller er jeg bare et håbløst tilfælde hvad optimering angår, og kan jeg, af samme grund, derfor lige så godt fortsætte med mit komfortzoneløb som jeg løb inden træningsprogrammet?

Jeg kan godt afsløre jeg allerede nu har en flok sommerfugle der basker rundt i maven, jeg er spændt på samme måde som mine unger, når de jagter pokemons og jeg glæder mig sindssygt til at se resultaterne af testen.  Hvem vinder dysten: Videnskaben eller ”jeg træner kun i min komfortzone, det plejer jeg og det er let for mig”-tilgangen.

En ting jeg har lært af mit træningsprogram er at variationen i træningen, altså skiftet mellem de langsomme ture, de små hurtige intervaller, tempoturene og trailturene virkelig gør godt for min motivation. Det er som om min lyst til at løbe bare er eksploderet eksponentielt med dagene i træningsprogrammet. Jeg står op om morgenen, kigger på dagens pas og tænker – Jubiii; hvor er jeg dog en heldig løber. Og så går jeg ellers hele dagen og glæder mig til at komme ud på tur. Hold nu op hvor har det dog været godt for mig at prøve, at få lavet et personligt træningsprogram tilrettelagt ud fra mine egne behov, mål og muligheder. Kan i den grad anbefales 🙂

Share: