Så er det ved at være en realitet, jeg nærmer mig for alvor de 100 marathonløb og er nu officielt blevet en bobler. På stående fod har jeg løbe 96 stykker af slagsen, hvilket er et helt vidt mærkeligt tal i mit hoved. 96 marathons som lige pludselig er dukket op i min verden; eller det vil sige – det føles sådan, i virkeligheden har jeg jo arbejdet en absurd slem mængde timer for at når hertil. 🙂

At være bobler betyder at man har løbet >80 marathons og nu bejler til en plads i den yderst eksklusive Klub100 Marathon Denmark klub – man kan nærmest kalde det en reservation til et fremtidigt bord i det sjove selskab. Med bordpladsen følger et balkort, hvor tilbud på løb og klub100 tøj kan erhverves mens man danser rundt med logo på tøjet der oser af ûber cool så selv Hell Angles ville blive misundelig.

Jeg er officielt en bobler

Jeg er officielt en bobler, mail lige tikket ind i indbakken. 🙂

P.t. er der vel ca. 240 medlemmer i den famøse klub – og medlemsantallet vokser stødt dag for dag. Det er pludseligt blevet ret ordinært at løbe mange marathonløb. Men den skal nu ikke tage broden af min stolthed. Jeg glæder mig sygt meget til optagelsen og til at nå en milepæl jeg egentlig ikke for alvor har turde indrømmet over for mig selv, at jeg var på vej mod. Det var faktisk først her for et par måneder siden jeg begyndte at udtale mig offentligt om, at jeg var på vej som det kækkeste IC4 tog mod målet 100 marathonløb.

Og nu er der så meldt en dato ud, en dato hvor det forventes jeg møder op i receptionen, melder min ankomst og træder ind i salen – den 15. oktober bliver datoen for mit forsøg på at løbe marathon nr. 100. Det kommer til at foregå i Hjallerup hos Peter ”Lejrchefen” Simonsen der bare er verdens bedste løbsarrangør. Og gæt hvad – Alle er velkommen til at komme og løbe med. Løbet bliver et rundeløb, hvor man kan løbe runder a 4,2 km, halvmarathon eller måske endda helmarathon sammen med mig.

vredGudOg mens jeg nu sidder her og pavestolt opfordrer gud og hver en mand til at komme til Hjallerup en lørdag i oktober, så er der en lille grim djævel på min venstre skulder der hopper op og ned. En lille djævel der råber ind i mit øre at det sq var dumt gjort – og nu må jeg så tage konsekvensen af min kækhed, en konsekvens der betyder total løbe-lammelse, vækkelse af gudernes vrede og følgevirkningen at der nu vil der hænge tordenskyer over mit hoved indtil oktober. Skaderne vil stå i kø, motivationen vil dale ned under jordoverfladen og mine sidste 3 løb inden festen aflyses uden anden grund end at Heidi Johansen stiller op. Kort sagt jeg rammes af en væltet isbil (jeg elsker is og slik; hvad ellers), et nemesis af dimensioner for at udbasunere mit mål.

På én eller anden måde er det sindssygt skræmmende at sige højt, at man går efter et mål og dermed kan risikere at fejle på det grueligste. At sætte sig selv i “offentlighedens lys” og som en anden Zlatan sige ”se mig, jeg gør det”. Det er i hvert fald angstprovokerende for mig og helt imod min natur, men samtidig også nødvendig for at jeg for en gangs skyld flytter mig ud af min super trygge varme komfortzone. Og jeg vil jo dybest set gerne, jeg vil gerne tage risikoen, og forhåbentlig fejre målet med alle der gider feste med mig. En benhård kalkkule siger mig, at risikoen for fiasko er væsentlig mindre en chancen for succes, mine odds er gode og jeg går med den. Og så har jeg jo en joker i baghånden. Jeg ved der er mange der vil hjælpe mig, hvis tingene begynder at vælte. Og sikke dog en rar tanke at jeg i løbermiljøet er omgivet med mennesker, jeg aldrig er bange for at bede om hjælp hvis jeg har brug for det.

Og reelt set, hvad sker der egentlig hvis jeg fejler – jeg må aflyse mit nummer 100 party, men løbet kan stadig afholdes og jeg kan jo bare finde et andet tidspunkt at træde ind i balsalen på. Og seriøst – jeg gætter på det ikke bliver det store problem at spise flødeboller og kage selvom jeg ikke når mit mål, det vil jo i stedet være helt i min ånd med en ordentlig omgang trøstespisning. Verden går ikke under af den grund. Set i den betragtning er det vel egentlig lidt pjevset af mig at snakke om angst for ikke at nå mit mål.

SÅ nu sker det altså om små 2 måneder. – Djævlen er puffet væk, jeg løber nr. 100 – DET ER SQ VILDT. Og skulle du kære læser have lyst til at løbe med, så klik her og læs mere. (hvis link driller så kan det kopieres som følgende URL: http://my3.raceresult.com/58255/info?lang=dk) 🙂

MasserAfFlødebollerAlle løbere får en af de mest fantastiske kæmpe-flødeboller – ja, jeg vil gå så langt som til at sige Danmarks bedste fra Pilgaards Bageri, der vil være sandwich og kager i overflod, og selvfølgelig KONGE vejr (om guderne vil), godt selskab og en fin medalje.

Det er skisme ikke tosset at være løber med sådan en fest i vente. 🙂

Share: