Jeg læste 9000runnings indlæg hvor han reflekterer over begreberne PR (Personlig rekord) og mål, og i indlægget når han frem til at tage afstand fra de glade jagtmarkeder for PR fangster. Du kan læse indlægget her:

9000running

Det var et fint indlæg, som fik mig til at reflektere og vende vrangen ud på mig selv, mest af alt fordi jeg i skrivende stund træner og træner og træner – og ved at resultatet af al min træning et eller andet sted bør udmøntes i en ny forbedret tid for et marathonløb – det er sådan set det primære formål med programmet; eller det var det fra start. Jeg fik lavet test og program fordi jeg havde en ide om det måtte være mere at komme efter, når nu jeg løber marathon i ret gode tider uden at være synderligt træt efterfølgende. Og hvis ikke på tiden, ja hvad så man så næsten ellers måle fremdriften efter. (Det har her undervejs i forløbet åbenbaret sig for mig, at jeg virkelig drives og motiveres af at have et program jeg skal følge hver dag, med klare mål for hver træningspas, og selvom jeg måske ikke ender med særlig stor løbemæssig fremgang så har jeg lært mere om mig selv og min træning end jeg troede var muligt).

I lang tid have jeg den forestilling at kvinder (og mænd hvis jeg skal være bund ærlig) med bedre PR end mig jo alt andet ville være bedre løbere. Jeg sammenlignede tider og blev nogen gange ked af det (sorry – jeg er et dårligt menneske) hvis nogen af mine konkurrenter lavede tider lidt bedre end mig, andre gange blev jeg grebet af angrebslyst og trænede i vildskab for selv at få bedre tider – og vise at jeg da i hvert fald var på niveau, hvis ikke bedre. Det kunne jeg ikke holde til i længden hverken fysisk eller psykisk – og nu har jeg endelig sluttet (forhåbentlig) varig fred og fundet den hvide røg i skorstenen.

Jeg er nået til erkendelsen at det faktisk ikke betyder så meget for mig. – Af samme grund kan du heller ikke finde mine bedste tider her på bloggen.  Det har jo vist sig, at jorden ikke gå under når jeg ikke får den famøse PR i hatten til løbene – og at alle de fede oplevelser ligger spredt rundt om begrebet ”at være en løber” som pokemons i Pokemons GO spillet. PR er for mig blevet en størrelse der på ingen måde afgør om jeg har et godt løb (man kan sagtens have et forfærdeligt hårdt løb og lave PR, præcis som man kan have fantastiske løb hvor man ikke laver PR). PR er for mig udelukkende en lille sjovt konkurrenceparameter jeg kan stille op og jagte helt for mig selv (jeg bliver alligevel aldrig et varmt emne til OL udtagelsen) 😀 F.eks. når jeg løber store byløb hvor jeg på ingen måde kan vinde noget som helst, andet end æren over at have vundet over mig selv.  – Og det er præcis det PR er for mig. Et pejlemærke jeg kan bruge i kampen mod mig selv.

Det er også i det lys jeg ser andres PR – at de har vundet en kamp med dem selv i et løb hvor tingene flaskede sig; En kamp baseret på måneders træning (i nogle tilfælde) og på forskellige personlige ofringer. En kamp hvor læringen hen til målet forbedret PR har fået det ypperste frem i løberen.

Hermed siger jeg også – som 9000running siger, PR og mål er ikke nødvendigvis det samme. Det kan være et mål at lave PR, men der er altså også bare tusindvis af andre mulige mål i løbeverden. Så PR er blot det håndtag jeg benytter når den store stygge konkurrence-idiot kommer frem i mig (og den er altså ikke særlig køn skulle jeg hilse at sige). 🙂

Jeg læser med på en blog skrevet af en engelsk pige der er personlig løbetræner (nøj; det gad jeg godt) og samtidig også løber en hel del selv. Hun jagter i den grad bedre personlige tider, primært fordi det netop er dét, der giver hende motivationen til at fortsætte løbetræningen år efter år. Hun skrev et indlæg, ganske vist om styrketræningen i centret og tilbøjeligheden til at sammenligne sig med andre, men hvis man overfører den metafor til løb og PR, så rammer det spot on i min verden. Læs evt. Lauras indlæg her: keep-your-eyes-on-your-own-sht

Essensen af det handler dybest set om at man skal holde fokus på sig selv, og lad være med at sammenligne med andres resultater. (med mindre det selvfølgelig er på konkurrenceniveau). For mig kan det kortes ned til følgende: Brug dét der motiverer dig til at løbe, det der får dig til at træne selv på regnvejrsdage, til at være et aktiv menneske igennem livet, og til at opnå de små sejre hvor lykkefølelsen skyller gennem kroppen som brusende kildevand. Hvad enten dét så end er nyt mål, ny PR, vægttab, nyt i klædeskabet eller at være en del af et større fællesskab.

Nogen påstår at jeg snakker lidt rigeligt og har det lidt for sjovt når jeg løber - hmmm - kan det nu også være rigtigt. :)

Nogen påstår at jeg snakker lidt rigeligt og har det lidt for sjovt når jeg løber – hmmm – kan det nu også være rigtigt. 🙂

Løb skal være sjovt, ligegyldigt hvilket niveau man er på. Det var blot min mening – giv endelig et besyv med; hvad driver dig til at snøre løbeskoene og komme afsted?.  Hvad motiverer dig på en sur regnvejrsdag. 🙂

Share: