Der findes ingen fremmede, kun venner vi ikke kender…..

Sådan lyder et citat af Samuel Pepys og i dag fik jeg det beskæftiget helt ud i fingerspidserne. :). Det er lørdag og langturs dag i min løberverden. Og som altid når jeg vågner lørdag morgen, har drukket 7 kopper kaffer og spist min obligatoriske havregryn, kredser tankerne om hvilken rute jeg skal vælge i dag. Den lettere rastløse del af kroppen siger ”kom nu afsted, jo tidligere jo bedre” mens den lørdagsdovne pendant siger ”neeej, vent nu lige nogle timer, slap nu lidt af – du har fortjent det”.  Så der sad jeg med en stor pude i ryggen og en kæmpe kop mokka placeret i siddende stilling i sengen, og lod de indre kamphaner kæmpe deres kamp mens jeg scrollede FB i ren tankeløshed.

Jeg faldt pludselig over et opslag fra en af løbetosserne – Kaspar, han havde postet et simpelt ”Er der nogen der skal med på en +20 km i dag”. Jeg kender Kaspar fra løb hvor jeg har hilst på ham en del gange, og han var med i bilen da jeg løb Fanø Marathon, men ellers har jeg som sådan aldrig rigtigt snakket med ham. Jeg tænke, tja – jeg kan jo prøve; lidt selskab på en lang løbetur ville være perfekt – og hvorfor ikke. Og før jeg vidste af det, havde jeg en aftale med Kaspar, han ville køre fra Brønderslev til Aalborg og jeg skulle finde en rute til os.

LundbyKratSå kl. præcis middag begav vi os afsted med rygsække på ryggen og med retning ud mod Lundby Krat, der er et skønt skønt skovområdet i udkanten af Aalborg. Sjovt nok, så tænkte jeg ikke på noget tidspunkt over det faktum, at jeg ikke som sådan kendte Kaspar, og om vi overhovedet kunne finde noget at snakke om de næste par timer; vi er jo løbere begge to – og om ikke andet så havde vi vores passion at dele med hinanden.

Jeg kan med 110 % overbevisning i stemmen sige, at jeg havde den hyggeligste tur jeg længe har haft. Kaspar er den sødeste, rareste løber og han brokkede sig ikke én eneste gang over min rute, eller over mine ideer til billeder til domænet her (hvilket indebar han, som en anden skuespiller, lige måtte løbe frem og tilbage et par gange før instruktøren var tilfreds med resultatet). Og hvor var det vildt at høre, hvordan han for 5 år siden røg 40 cigaretter dagligt, lå på sofaen og ikke tillagde motion det fjerneste opmærksomhed – og så en dag besluttede at nu var det nok, kvittede smøgerne og startede med at gå-løbe runder på 2 km. Og derfra langsom byggede op til at løbe halvmarathon – og endelig i 2012 løb hans første marathon i Østerådalen i Aalborg. Og nu – 67 marathons senere, kiggede han på mig og sagde ”jeg kiggede efter et løb i morgen, du ved, jeg trænger bare lige til at løbe marathon igen” – og jeg vidste præcist hvad han mente. Løbebug´en har taget i os som en anden alien i maven og den slipper os ikke igen uden kamp.

LundbyKratLøbDet viste sig i øvrigt at vi havde fuldstændig samme syn på det at løbe, at det er komplet ligegyldigt om man løber marathon, halvmarathon eller 5 km. Bare det at man snører sine løbesko og løber en tur, gør i vores øjne at man er over mega sej – Og vi er alle løbere, hvad enten vi jagter hurtige tider eller bare lunter et par kilometer for at holde formen – vi har alle engang været begyndere. Jeg elsker at faktum.

Og sådan fik jeg så min lange tur på bogen i dag, i det skønneste selskab, i den smukkeste natur. Jeg er så glad for at Kaspar postede på FB og jeg er overglad for, at han gad køre til Aalborg og løbe med mig. Jeg vil hermed opfordre andre løbere til at gøre det samme. Lad os løbe sammen og vise hinanden de dejlige steder vi løber. Jeg kører gerne for sådan en oplevelse – Og jeg har i øvrige booket Kaspar til en ny tur, denne gang ved vestkysten hvor jeg har lovet at vise min fantastiske Rødhus-Blokhus-Saltum rute. Og jeg lover at slå det op på FB, hvis nu der skulle være andre der har lyst til at joine sådan et par løbetosser. (Man er velkommen til at nøjes med en lille del af ruten, hvis man ikke har mod på en lang tur – og farten tilpasses så alle kan være med. :))

To løbetosser i Lundby Krat

To løbetosser i Lundby Krat

I guder hvor jeg dog elsker at være løber. (Og nu smutter jeg lige over til tanken, og henter en pakker med løbetøj købt ind til efterårets ture –  It’s a beautiful day – Don’t let it get away – som mit yndlingsband synger. :))

Share: