Nogen gange får man en sms hvor man tænker… ”Det er sq løgn”… Sådan en fik jeg den anden dag, en helt forsigtig lille sms (man kunne nærmest se hvordan den sneg sig ind i indbakken for at undgå at henlede opmærksomheden på sig selv) hvor der blot stod teksten ”Jeg har lidt en plan…” og så et screenshot af begivenheden Aalborg Halvmarathon den 21/5 2017.

Smsén var fra min søster. Min smukke overseje søster bosiddende i Hjørring med 3 små rollinger og en herre sød mand. Min søster der aldrig rigtigt for alvor har dyrket sport, som i never ever ever, og som har et konkurrencegen på størrelse med en vingummibamse. – Man kan vel nærmest påstå, at hun fik det smukke udseende i familien, jeg fik sportsgenerne sammen med pakken af dårlig-taber- og på-kanten-til-sportsidiot-generne.

Og der kom så smsén, helt uden forvarsel og nærmest ud af det blå. Min seje søster har simpelt hen besluttet sig for at løbe Aalborg halvmarathon til næste år, hendes aller første halvmarathon og en udfordring for hende på størrelse med rundetårnet – en rejse så stor at selv nissebanden ville takke nej. (Vi er altså næsten i november, så må man altså godt jule i teksterne – det bliver meget værre; bare vent. :)) Min søster begyndte at løbe en lille smule sidste år, efter 3 børnefødsler, nok mest af alt for at tabe sig oven på graviditeterne. Og på én eller anden måde har løb sat sig fast, hun er kommet over den første grænsepost hvor det bare er hårdt hver gang man er afsted, og er landet i det forjættede land hvor løb er lækkert og noget man næsten ikke kan undvære. Om det er det løbetøj jeg donerede, da hun startede ud i sine gamle små sko fra hendes gymnasietid plus en alm. stropBh og bomulds tshirt, der gjorde udslaget – eller om det var hendes søde mand, som selv er en sindssyg hurtig løber, der fik tændt ilden i hende aner jeg altså ikke.

Seje søster på løbetur med rollinger og mand i den spæde løbestart

Seje søster på løbetur med rollinger og mand i den spæde løbestart

Min søster vil løbe halvmarathon – min “har-aldrig-før-løbet-over-ti-km” søster vil løbe 21 km., og sikke en rejse hun nu skal på. Som den lille nisse (der var den igen 🙂 ) skal hun nu ud på ukendt terræn, og jeg er bare såå klar til at hjælpe hende med at fylde tasken med gode råd og opmuntringer (hvis hun altså ønsker det. :D). Derfor har jeg pr. dags dato udnævnt mig selv som formand for søsters fanklub. 😀

Som formand er det mit ansvar at sørge for konstant opbakning (også når det går knap så godt, man er vel en rigtig fan), at sørge for en fin kamptrøje og forplejning til løbet, at komponere en lille heppesang og ikke mindst at prale til alt og alle om søsters bedrifter. Jeg vil, som formand, jævnlig komme med beretninger om søsters fremgang her på domænet og dele hendes rejse med jer læsere (jeg har slet ikke spurgt om det er ok; men hey – lidt friheder har en formand vel :D).

Og tænker du – “hey, det lyder som en fantastisk klub at melde sig ind i”, så er dét det letteste i verden. Som medlem modtager man en udgave af kamptrøjen, med underteksten ”supporter” – og det eneste man skal gøre er at smide billeder på ”the greatness of running”s fb side – eller på Insta med tagget #jegbakkerKristinaop når man er ude og løbe i supporter-trøjen. :). Du melder dig ind ved at kommentere dette indlæg – her eller på FB.

(Trøjen kommer først til jul, men hey – så er der jo virkeligt noget at glæde sig til. :D) – Og hvorfor så al den her virak.? – Jo, det er en ret kendt sag, at når man sætter sig et stort mål og fortæller det til omverden, så committer det. Det er bare svært at bakke ud, når der er folk der følger med, og interesserer sig for ens fremdrift. Og jeg tror altså min søster bliver en super god løber, hun skal bare lige overbevises om det først. 😀

Share: