Det spørgsmål har jeg godt nok hørt mange gange de sidste par dage. ”Nu har du løbet 100 marathons, hvad er næste mål så – 200? ultraløb?”. Jeg har hver gang svaret noget i retningen af ”tja… nu må vi se, lige nu ved jeg det ikke helt”. Men jeg ved det faktisk godt, og jeg kunne egentlig godt komme med et klart svar til udspørgeren. Det har bare været utroligt svært for mig at finde ordene, at fortælle præcis hvad jeg vil med løb og hvor jeg er på vej hen. Det er som om jeg får en voksen omgang uld i mund de gange jeg har forsøgt mig, med det til følge at udspørgeren oftest trækker på skulderen i en ”nå, hun er vist stadig ikke helt landet igen efter hendes tur til klub100 månen”.

Det viste sig at der var én der præcist havde læst mig som en åben bog, der havde gennemskuet mine intentioner og kunne sætte meget bedre ord på det, end jeg selv har været i stand til. Min løbemakker Jeanette var med til mit nr. 100 løb og havde skrevet det mest fantastiske kort til mig. Og her neglede hun mig lige til sømbrættet. Jeanette skrev følgende (som stadig gør mig en lille smule tudefjæs):

Du sætter pris på oplevelserne undervejs, dine løbekollegaer og de momenter som naturen giver dig på din mange kilometer rundt. Du husker at opleve lydende, lyset og duftene derude. For dig er løb en passion.

Det er nemlig LIGE PRÆCIS DET det drejer sig om for mig, og det jeg vil fokusere 110 % på. At nyde alle de skønne fede fantastiske oplevelser der ligger på vejen, som var det en rød løber til et gallashow. Og huske at selv på de mørkeste, koldeste og meste blæsende vinteraftener ligger der oplevelser og sanseindtryk uden for døren. (i hvert fald for det meste – og hvis det kniber kan man jo altid tage lidt chokolade med i lommen, det hjælper på selv det strideste blæsevejr. :D).

Det her må absolut være ÅRETS finisher trøje. Det er trøjen vi får for gennemført marathon i Florida.

Det her må absolut være ÅRETS finisher trøje. Det er trøjen vi får for gennemført marathon i Florida. 😀 – Billedet øverst er i øvrigt medaljen til samme løb.

Mine planer for fremtidige løb er p.t. at løbe Space Center Marathon i Florida om – ja små 3 uger JUUUUHHHUUUUEE. Her rejser kæresten og jeg 12 dage til Florida, løber et par løb og cruiser rundt i åben cabriolet til tonerene af mit favorit band Foo Fighters, kun for at stoppe i Everglades og drille et par krokodiller, og for at dykke ned og svømme med hammerhajerne i Miami.  😀 :D. Er du tosset mand jeg glæder mig.

Jeg har også små planer om at komme ud på en 100 km. bare lige for at prøve det og se hvad der sker i kroppen – men ikke en hvilken som helst 100 km. Næææee, jeg håber på at tage en tur til NYC og besøge Phillip som jeg mødte til Phoenix marathon, og se hvad han kan finde frem fra skuffen af fede 100 km. løb omkring NYC (hvis ellers kæresten kan lokkes med.)

Nåe ja, så er der et 80 km. løb i Rumænien hvor jeg tænker jeg vil se, om jeg kan finde selveste grev Dracula (det siges at han er gået i knivskarp løbetræning med henblik på nærtstående overtagelse af verdens herredømmet) –  og så planlægger jeg at få startnummer til et mere crazy marathon et sted på kloden (det er p.t. ikke helt på plads).

Så mine kommende løbemål – Rejse, oplevelser, natur, oplevelser og FEDE MEDALJER. 🙂 – og træning – masser af træning. For jeg fandt ud af, da jeg fulgte mit træningsprogram fra OptimizaR, at jeg virkelig godt kan lide at træne. Jeg bliver nærmest lidt høj af træningen, og det er virkelig noget der gør mig glad.

Jeg vil huske at nyde hvert eneste løb, især nu hvor jeg ikke længer behøver tælle op til 100. 🙂  Hvis der er nogen der kender til løb med fede medaljer så skriv endelig. (Gerne med billede af medalje). Og så vil jeg selvfølgelig også bruge tid næste år på at følge min seje søster på hendes rejse, og måske –forhåbentlig motivere andre til at komme i gang med løb og træning.

En ting er i hvert fald sikkert – lige gyldigt om jeg når mine mål eller ej, så er jeg fuldstændig blæst omkuld over den fantastiske opbakning jeg har fået her på domænet. Over alle de dejlige kommentarer, som jeg elsker næsten lige så højt som risengrød (og det kan jeg altså virkelig virkelig godt lide), og over alle jer der læser med og indimellem deler jeres egne oplevelser og erfaringer med mig. Jeg føler det lidt, som om bloggen er en dåseåbner mellem mennesker. Jeg elsker simpelt hen historierne der gemmer sig bag alle mennesker, alle de fortællinger der på én eller anden måde har formet andre løbere, og jeg elsker den motivation vi løbere kan give til hinanden gennem historierne.

Så TAK fordi du læser med; det betyder virkelig meget for mig – og kom så i de løbesko og kom afsted. 😀

Share: