Wauw for en opbakning jeg fik på mit sidste indlæg, hold nu op hvor var det fantastisk. Og tak til alle jer der skrev og gav mig jeres syn på sagen, det var virkeligt spændende at læse og så dejligt at se, at vi løbere i hvert fald er piv-enige om, at man sagtens kan være supermotionist og familiemenneske på samme tid. Det kunne være sjovt at høre om alle vores bedre halvdele deler samme syn på sagen. 🙂

For mig blev det samtidig en åbenbaring af hvor fantastisk det er at interagere med jer læsere, hvor fuldstændig mindblowing der er at se, at I gider forholde jer til mine skrevne ord – og gider at dele jeres meninger og fortælling. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, elsker jeg virkelig alle de fortællinger der bor i os alle og gør os til de løbere vi er, og jeg håber I vil fortsætte med at kommentere. Tusind tak. 😀

Løbsmæssigt – ja så har mørket og vinteren jo for alvor strammet sin klamme våde, salt- og isbelagte hånd om landet, og gjort det til lidt af en kunst at komme ud i mørket på træningsture. Føret er glat under skoene, og D-vitamin er noget man skal kigge uendeligt langt sydpå efter. (Husk nu jeres D-vitamin kære medløbere!)

Så nu er det vist på tide vi hjælper hinanden med fede fif til at lokke skoene ud af skabet, og få trænet trods urimelige odds.  Jeg har en håndfuld små korte, men effektive træninger der kan klares på 30 minutter, hvilket vil sige liiige i perioden efter ungerne er hentet og inden aftensmaden står på bordet – og i bedste fald mens der stadig er en smule lys tilbage af de grå vinterdage. Fælles for mine 30 minutters-træningspas er tempo-skifte undervejs og dermed træning i flere zoner. Det giver mig kvalitet på kort tid, er et godt supplement til mine langsomme pas (som sagtens kan løbes trods dårlig føre) og en ren booster på energikontoen sammen med glæden over at trodse Hr. vinter – min hjerne kan næste altid overtales til et 30 min. pas ligegyldigt hvordan vejret arter sig, og jeg kan næsten altid finde et sted, hvor jeg kan løbe frem og tilbage uden at ligne Bambi på glatis.

Så værsgo – til fri afbenyttelse. 5 træningspas á 30 min. med ren tysk qualität 😀

Forklaring på pace:

Easy: løb i snakketempo og lav puls (gerne <145) – du må gerne syntes det er på grænsen af idioti.

Steady: løb i dit cruisetempo, altså det tempo hvor du føler du kan løbe længere perioder og at pace føles naturligt men let udfordrende. Man kalder det også moderat tempo 🙂

Threshold: Det er lidt det samme som templøb eller gul zone. Her bliver du forpustet hvis du løber for lang tid og det skal føles, som om der er fart i fødderne og at du presses efterhånden som tiden går.

Hard: Her skal du være virkelig er presset og give den gas.

1:    7,5 min steday + (15 min threshold) + 7,5 min steady

2:   5 min easy + (10 * 1 min hard / 1 min recovery) + 5 min easy

3:   5 min easy + (5 min steady + 5 min threshold + 5 min hard + 5 min steady) + 5 min easy

4:   5 min easy + (20 min i race-pace svarende til dit hhv. marathon pace/halvmarathon pace/10 km pace/ 5 km pace) + 5 min easy.

5:   5 min steady + (5 * 3 min hard med 60 sec. Recovery imellem) + 5 min easy

HAPPY TRAINING 😀

Så glad kan man se ud når man endelig kommer ud på 30 minutters morgenløb

Så glad kan man se ud, når man endelig kommer ud på 30 minutters morgenløb

Share: