I Nordjylland har vi et løb der er i en liga for sig selv uden at blære sig med det. Et løb hvor man skal være skarp på tasterne den 1/1 når tilmeldingen åbner, hvis man skal sikre sig et af de enormt eftertragtede startnumre. Et løb der løbes om natten i juni måned fra Skallerup Klit i vest, til Palmestranden i Frederikshavn i øst. Coast2coast løbet er på blot 5 år blevet en succes af dimensioner og i går begav jeg mig ud på vinterudgaven, hvor vi ved solopgang løb turen modsat fra Frederikshavn til Skallerup Klit.

Starten – solopgang ved Palmestranden

Vinterudgaven er en lettere skrabet version i forhold til sommerudgaven. Distancen er den samme, men i stedet for de fuldstændige fantastisk depoter med alverdens lækkerier der ses i sommerudgaven, havde vi i går to følgebiler med bagagerummet fyldt med næsten lige som mange lækkerier.

Vi var en lille skare der havde valgt at bruge en herlig grå lørdag i december på at løbe eller cykle de 50 km. Nogen havde prøvet det en del gange før, mens især én lettere nervøs debutant som ultraløber, stod med tvivl i øjnene og let angst over den udfordring der lå forude.

Første depot

Afgangen blev markeret med det obligatoriske gruppebillede og så var det ellers af sted ud på stier og landeveje.  Jeg lagde mig frem i feltet og fik følgeskab af Lars Bo, der er en umanerlig dygtig løber med en marathontid på lige knap 3 timer, og debutanten Lene, og snakken gik lystigt mens vi satte retning mod det første aftalte depot på ruten – det der i sommerudgaven betegnes pandekage-depotet. 🙂

Jeg elsker at tre fremmede mennesker i løbet af 5 sekunder falder i snak og bliver til tre løbevenner på ingen tid. Det er så berigende og fantastisk, at en tur i løbeskoene åbner for nye venskaber og dejlige minder på nethinden.

Ved første depot holdt begge følgebiler klar, denne ene i øvrigt med køligt overblik styret af selveste opfinderen (hvis man kan kalde ham det) af Coast2Coast løbet Kent – den anden følgebil styret af Lars Bos søde kæreste med deres vovse klar med herlig logrende modtagelse af os løbere. Stemning var fra første kilometer fuldstændig, som de af jer der har løbet sommerudgaven kender, rar, venskabelig og med dejlige glade mennesker, og jeg må indrømme at jeg slet ikke skænkede distancen på de 50 km. en tanke, jeg nød bare at løbe i godt selskab.

Udsøgt selskab på turen, Lars Bo løber lige foran til et photo shoot ;D

Søde Lene besluttede sig at vente på gruppen bag os – hvor selveste Rico, der sammen med Kent og Christian er drivkræfterne bag hele C2C arrangementet, styrede tropperne. Og jeg fortsatte de næste mange kilometre i udsøgt selskab med Lars Bo, med masser af samtaler strækkende sig fra frisørsalonsnak til deling af mere private ting. Vi løb side om side pludrende og i fælles tråd – indimellem med stop ved følgebilen der altid stod klar, når vi kom frem til de aftalte steder, og som bød på varm hyldebærsaft som min mormor lavede det da hun levede, flødeboller, bananer, chips, energidrik – og til min store glæde masser af chokolade. Og de kilometer der normalt kan opleves som et lang sejt træk, forsvandt som var det skumnisser i min juleslikskål, og jeg nåede slet ikke på et eneste tidspunkt at tænke, ”gud for er der langt igen” tværtimod.

Juhuuee – varm hyldesaft. Nøj det var lækkert på en kold vinterdag

De sidste 8 kilometer fik vi følgeskab af den søde og meget ivrige vovse, vi hilste på en del af cyklisterne der havde punkterings-pitstop og pludselig stod vi på stranden i Skallerup og var ved vejs ende. Som i sommerudgave skulle vi løbe en lille strækning (nu i lettere modvind) på stranden og runde op til indgangen ved Skallerup Klit hvor Kent stod klar med medaljer, finisher-krus og den obligatoriske C2C øl.

Det er bestemt anderledes at løbe turen på tværs af den landsdel jeg elsker aller mest – Vendsyssel i dagslys. Lettere på én eller anden måde – når man løber i den blide sommernat i sommerudgaven og mørket langsomt sænker sig, føles turen for mig længere. Man kan ikke se fikspunkterne længere fremme som man kan en grå vinterdag i dagslyset.  Til gengæld er vejene i dagstimerne mere befærdet, og man får ikke helt den samme følelse af at være en horde af løbere der har indtaget landevejene for en kort stund.

Jeg blev overrasket over at møde genkendelige steder fra sommerturen, og opleve de følelser jeg havde på det selv samme sted i sommerudgaven som lysende minder. Og jeg blev i den grad bekræftet i min oplevelse af, at C2C er en fuldstændig unik oplevelse man bestemt bør unde sig selv – hvad enten man er til lun sommernat-løb eller kold grå vinterdag-løb. :D. Alle er i øvrigt velkommen på vinterudgaven og man må gerne både løbe og cykle turen over Vendsyssel.

Sikke dog en herlig 17. december, så gør det ikke så meget at jeg måtte gå tidligt hjem fra julefrokost i fredags for at være klar til 50 lækre kilometre.

Link til Coast2Coast siden: http://coast2coast.nu/

To løbevenner i mål på stranden i Skallerup

Share: