Jeg kan huske jeg læste en artikel hvor forfatteren lavede en opdeling af løbere. Nogle var konkurrenceløbere, nogen løb for sundheden, nogen løb for det sociale og så var der en gruppe af løbere der løb for at være i naturen. Måske var der en kategori mere, det kan jeg ikke helt huske, men jeg kan huske at jeg efterfølgende tænkte over hvordan jeg selv i min tid som løber har flyttet mig rundt mellem de forskellige kategorier, alt efter hvordan mit liv artede sig.

Jeg startede med at løbe i skovene, i stilheden i naturen efter lange dage på arbejdet. Jeg blev senere skilt og søgte det sociale i løbeklubben og dét at løbe sammen med andre. Jeg mødte min kæreste, fik overskud og blev bidt af marathon-billen og har siden vekslet bevidst mellem det sociale med løbetosserne, og mellem konkurrence med jagt af tider og placeringer.

Og nu – i december måned hvor jeg pludselig ikke havde marathon på programmet, jeg havde ikke et træningsprogram der dikterede mine træninger og ingen mål overhovedet, er jeg faldet tilbage til udgangspunktet. Jeg er blevet en natur-løber helt ud i skosnuderne. 😀

December måned er simpelt hen gået med at tonse rundt i den nordjyske natur. Uanset vejr og vind har jeg troligt trampet kilometer efter kilometer og rå-ædt af naturens lækkerier. Strandene, skovene, hederne, ja selv havnene er blevet guffet med stor vellyst. Farten har været anstændig, som en gammel golf 2 der tøffer på vejene og nægter at overgive sig for at ende på bilkirkegården. Og nøj hvor har jeg dog nydt det !!!!

Indimellem har jeg mærket et stik af dårlig samvittighed når folk har postet billeder og kommentarer fra løb i det nordjyske. Jeg har flere gange tænkt ”jeg burde godt nok melde mig til og løbe marathon i morgen”, for derefter på bedste jeg-burde-holde-op-med-at-spise-slik stil undergå et komplet hukommelsestab og glemme alt om ”burde”.

Og således er det for første gang i 4 år lykkedes mig at komme gennem december måned uden af løbe et eneste marathon. Det er ret vildt, jeg plejer jo at løbe mindst et – og helst to hver måned, og nu sidder jeg pludselig her på sidste-dagen af december og må erkende, at der bliver et stort gabende hul i mit løbs-CV. December 2016 kommer til at brillere ved at mangle i rækken af fuldførte marathonløb i min sirlige oversigt.

Jeg troede det ville gøre lidt ondt. At hullet i rækken af løb vil stå som et stort gabende sort hul der slugte al energi og pumpede dårlig samvittighed direkte retur i fjæset på mig. Men nej – sådan blev det slet ikke. Det er ok og jeg nyder at løbe mere end nogensinde. Jeg nyder at jeg bare løber det jeg har lyst til, når jeg har lyst og ikke skal stå til ansvar for mit eget yderst kompetente og bedrevidende ego. Fæstningerne er faldet, jeg er blevet en ren hygge-motionist. 😀

Og mens jeg de sidste par dage inden nytåret løb rundt omkring vores lille sommerhus begyndte små drømme at blomstre i mit indre. Drømme om løb jeg har lyst til at kaste mig ud i, om nye udfordringer og om at flytte grænser der tidligere har været uigennemtrængelige som var det Dansk folkepartis baghave. Jeg er klar på ny træning, på nye ideer og på at gøre mig selv til den stærkeste udgave jeg længe har været.

2017 Bring it on. 😀

Godt nytår til jer alle, håber I overlevede nattens udskejelser med bravur 😀 – Jeg selv fik lidt for mange pina coladaér og måtte en tur på trapperne i dag som straf 🙂

Dagens 15 km. løb blev krydret med en gang trappe-tons 🙂

Share: