Jeg ved ikke hvad det er med mig og tests. Jeg er rædselsslagen for løbetests intet mindre. Jeg ryster som espeløv i timer op til testen og det er 100% sikkert at min puls er i rød zone grænsende til farezonen efterhånden som tiden for løbetesten nærmer sig. I går var jeg så nervøs, at jeg den sidste halve time på arbejdet oplevede synsforstyrrelser af ren og skær nervøsitet.

Måske handler det i virkeligheden om, at jeg bare så frygteligt gerne vil præstere godt. Jeg vil bare så gerne have ros også selvom jeg nu nærmer mig midtvejs i livet med hastighed. Og jeg kan næsten ikke rumme at se i øjnene at jeg måske bliver en fiasko. (Det er dog blevet bedre med tiden efterhånden som jeg har lært at man trods alt ikke dør af en fiasko). 😀

Så det var med værst mulig udgangspunkt jeg tog på atletikbanen i går for at lave en såkaldt wattzonetest.

En kold dag med sne i kanten af banen. 🙂

Testen skulle udføres på min yndlingsatletikbane i Hjørring og jeg havde lidt tænkt at det da ville være noget nær umuligt at løbe på en snedækket bane. Men her er der big thumbs up til Hjørring Kommune, tænk sneen var fjernet på 4 baner, der stod knivskarp og lokkede i deres fine orange dress. Så der var ingen undskyldninger, Ragnar stod klar med stopur og jeg måtte i krig med dagens dont.

Testen bestod af en protokol som følgende:

Opvarming

800 meter easy løb (jegløb pace 5.12)

5 min. restitutionløb

1200 meter all out (altså løb så hurtigt du kan med forholdsvis ens slittider på hver runde – jeg løb pace 3.23)

25 minutters restitutionsløb

2400 meter all out (igen med ens splittider på hver runde – jeg løb pace 3.35)

Nedvarmning.

Ragnar løb med på opvarmning, easy løb og de to restitutionsløb, og så måtte jeg eller klar de to brutale banditter selv. Det var hyggeligt at have en træner med der dikterede hvad der skulle ske, på den måde kunne jeg ”nøjes” med at koncentrere mig om mit løb. Den første all out på tre runder var brutal og da jeg ikke havde tænkt på at dække min mund med en buff, brændte mine luftveje og lunger som jeg aldrig har prøver det før. Den kolde luft – især når jeg ramte stykket med modvind var så isende kold at den flåede og rev i mit indre, og da jeg stoppede efter 3. runde hostede jeg og kunne næsten ikke snakke pga. smerter. Heldigvis havde vi 25 minutters restitutionsløb efterfølgende og her kunne jeg næste få styr på luftvejene igen (kun næsten, jeg kan stadig her dagen efter mærke irritation)

Og så stod den ellers på djævlepasset – 6 runder i fuld skrald. Det var godt nok hårdt og grænseoverskridende. Ragnar stod for hver omgang og råbte mine omgangstider, og kunsten var at ramme ca. samme tid på næste omgang. Jeg skal være ærlig og sige, jeg aner ikke hvordan pokker jeg klarede det. Jeg har aldrig nogensinde før prøvet at løbe på min maks. grænse (eller i hvert fald tæt på), jeg fik på én eller anden måde hovedet slået fra og lod benene løbe, og jeg kan huske jeg på sidste runde tænkte, at hvis jeg løber to-tre runder mere så kaster jeg op. Bare en iskold konstatering i hjernen uden nogen som helst følelser bag. – Jeg havde i øvrigt husket af få noget op over munden, så jeg undgik samme brændende fornemmelse igen.

Mine wattzoner som jeg skal løbe efter de næste mange måneder. 😀  (lidt svært at læse her på skærmen)

Jeg var stolt bagefter, stolt over mig selv og over det lykkedes mig at bryde mine egne grænser og komme så langt ud af min comfortzone. Det er verdens fedeste fornemmelse. Så kan det godt være at nogen vil tænke ”hm – det kan jeg da gøre meget hurtigere”, og måske gik Ragnar derfra i går og tænkte ”var det alt hun kunne præstere? ”. Det rører mig ikke en meter her dagen efter, det var Heidis kamp mod Heidi og nøj jeg er glad for at jeg vandt.

Så nu vil jeg taste mine spritnye watt-zoner ind på mit garminur og løbe en tur ud i vinteren i laveste zone. Jeg kan i øvrigt berette at det er ikke mange watt jeg disker op med når jeg løber, jeg kan vist lige på en god dag få en juletræspære til lyse. 🙂

Selvfølgelig havde jeg en lille lækkerbid med som en lille gave efter veludført arbejde.

 

Share: