Jeg husker en knægt jeg jævnligt mødte til marathons i 2013, da jeg selv for alvor begyndte at løbe masser af løb med løbetosserne i det nordjyske. Han var en yderst snakkesaglig herre, der var ret klar omkring sine mål og ofte snakkede tider, fremgang og tanker omkring løb til hvem der gad lytte. Den gang trak jeg ofte på smilebåndet når jeg løb sammen med ham i et af de mange marathonløb, og tænkte med et lille skuldertræk, at det da godt nok var en mand med skyhøje ambitioner, og det blev sjovt, at se om han kunne indfri ambitionerne. Det skal jeg da lige love for han gjorde……

Pludselig tog fanden ved manden og før vi løbertosser fik sagt øhhh var han stukket af og transformeret om til én af Danmarks bedste ultraløbere. Kim Klitgaard Sørensen er i dag så übersej en løber, at jeg må bøje mig i støvet. Hans meritter tæller blandt andet en dansk rekord på 100 miles (ca. 160 km) distancen, et dansk mesterskab i 24 timers løb og en flot 11. plads ved sidste års EM i 24 timers løb. Han må absolut kategoriseres som én af Danmarks alle bedste ultraløber.

Kim i landsholdstrøjen til EM i 2016

Som altid når jeg skriver om mine løbehelte, tog jeg løbeskoene på og dappede ud for at forstyrre Kim på én af hans utallige træningsture. Kim løber ca. 150-175 km. om ugen lige p.t. for at træne til et 24 timers løb i Finland i februar. Og jeg skal da blankt erkende, jeg var en smule nervøs for, om jeg overhovedet ville kunne stille spørgsmål i det tempo han normalt ligger for dagen. Jeg kan allerede nu tilstå at jeg skulle oppe mig for at holde trit. 😀

Kim løb sit første marathon i 2011 og allerede marathon nr. 3 og 4 i foråret 2012 valgte han at løbe som et dobbelt marathon (dvs. to maraton på én dag) i Hjallerup. ”Det gik over al forventning og når man kan det, ja så kan man vel også løbe længere løb” siger Kim og trækker på smilebåndet. ”Men først skulle jeg lige have de 100 marathons hurtigst muligt på CVét” – og det gjorde Kim så, på godt og vel 2 år. Herefter var vejen banet til de længere distancer som 24 timer og 160 miles.

Jeg spurgte Kim om han havde haft en træner, eller om der var bestemte ting han gjorde, som transformerede ham om til den bumstærke ultraløber han er i dag. ”Jeg er vist bare heldig med ikke at døje med skader” siger Kim. ”Jeg begyndte at træne mellem 100-150 km. hver uge, var aldrig skadet – nå ja, der var jo lige den gang jeg skulle afprøve et par five-fingers på marathon distancen. Jeg havde kun løbet ca. 2 * 5 km. i dem forud for løbet, og så kom jeg til at løbe alt alt for stærkt (her taler vi under 3 timer). Så hævede min fødder godt nok lige op til dobbelt størrelse og jeg måtte holde 2 ugers pause. Men det var jo ren dumhed fra min side. Ud over det, har jeg aldrig været skadet” siger Kim.

Så sej en ultraløber – Kim Klitgaard Sørensen og en Limfjord der viste sig fra sin smukkeste side.

Og det var åbenbart det der skulle til, nogle skadesfri år med mange kilometer hver uge og Kim var klar til det første 24 timers løb i Sæby i 2014. Det blev som sådan en stor succes, 221 km i det første 24 timers løb, men også nogle hårdt høstede erfaringer. ”Jeg er ikke så god til at få tingene planlagt, og det koster nogen gange. I Sæby kom jeg til at sætte mig ned og hvile efter 180 km. Det skulle jeg ikke have gjort – det fik konsekvensen at jeg måtte gå de sidste 5½ time af løbet. Det var ikke så fedt”. Året efter vendte Kim tilbage til Sæby og nappede det danske mesterskab i 24 timers løb med hele 246,7 km. Man må sige han havde lært af sine erfaringer. 🙂

En anden ting jeg er umådelig nysgerrig på er, hvad pokker der foregår i hovedet på folk som løber rundt i 24 timer. Hvordan overkommer man nedture, og hvad gør man når krisen banker på. Kim fortalte, at han altid har brug for at starte godt, at han er i balance og ikke lægger for hårdt ud. ”Det giver ro i kroppen og så har jeg næsten aldrig kriser som sådan. Men hvis jeg kommer til at lægge for hårdt ud, så falder hammeren prompte. Jeg har prøvet at kaste op, og måtte udgå fordi kroppen ikke kunne holde på energi til at løbe. Det er sådanne erfaringer der gør at bliver man en bedre ultraløber.” siger Kim.

Jeg spurgte Kim, om han ikke har et eller andet mantra han siger til sig selv, når han støder ind i hårde perioder. Til det svarede han, at tanken om al den fritid han har brugt træning, på at spise sundt og blive klar til løbet, er det der får ham videre. ”Det giver da ingen mening, når man nu har knoklet så meget for at blive klar til et løb, at man så udgår fordi det er hårdt.”

Målet for Kim er i år at fuldføre et grueligt ultraløb på Cypern. 217  ikke-supporteret kilometer (dvs. der er ikke nogen med på ruten til at forsyne løberene med mad, drikke osv.) i et bjergrigt landskab, og som helst – selvfølgelig – skal løbes så hurtigt som muligt. ”Der er ikke så mange der har gennemført løbet, så det er mit store mål.” Løbet er den 20. maj, og inden da har han 24 timers løbet i Finland i februar. ”Det er mit B-løb” siger Kim ”Her skal jeg bare ud på ca. 240 km.” (det var så her jeg lige måtte rømme mig en ekstra gang – “bare” 240 km.) 😀

Kims forkromede mål med løb er udelukkende REKORDER. – Det er dét det hele drejer sig om. ”Jeg løber ikke 100 km. løb, for det er helt urealistisk for mig at slå den rekord” konstaterer Kim, der i den grad er bevidst om hvor hans egen styrke ligger. ”Jeg er bedst på de længere distancer og går ubestridt efter de danske rekorder på hhv. 100 miles, 24 timer, 48 timer – og på sigt 6 dags løb. ”Et dansk mesterskab er selvfølgelig også fint, men det er ikke det jeg går efter – det må da gerne komme som en bonus oveni rekorden” siger Kim med et stort smil.

Rekorden på 100 miles har Kim snuppet, det skete på Mors i 2015 hvor Kim løb i tiden 13 timer og 34 minutter. ”Det er det største øjeblik for mig” siger Kim, “det var virkeligt et godt løb”. Hvorefter han fortæller at han lige havde glemt, at hotellet han havde booket i sidste øjeblik, skulle vide hvis gæsterne kom senere end kl. 22 så de kunne lægge nøgle ud. ”Det kom jeg i tanke om ude omkring de 100 km. Så måtte jeg have fat i min supporter Martin som reddede mig og ringede til hotellet. ” Det der planlægning, det er altså bare ikke helt mig” konstaterer Kim tørt.

Kim løber ofte træningspas (10-40 km) på små runder a 500 – 750 meter for at træne det mentale, og oftest uden vand- og energiindtag. Han er 120 % dedikeret, men samtidig også menneskelig nok til at skubbe træningen til næste dag hvis vejret er for dårligt – bare han når sine ugentlige kilometer. Jeg løb med en fornemmelse af, at man altid er velkommen til at løbe sammen med Kim (hvis man da ellers kan følge med :D).

Og med en dejlig mavefornemmelse af, at en af Danmarks bedste ultraløbere stadig har begge fudser solidt plantet i den jyske muld, lod jeg Kim få fred til at lave dagens træningspas (som endte på små knap 28 km). Den mand er så gennemsyret af vilje at det er svært ikke at blive dybt fascineret. Han tør i den grad sætte høje mål og går ubetinget efter dem. Jeg er 110 % sikker på, at der inden længe står Kim Klitgaard Sørensen på alle de rekorder han har sat sig for øje. 😀

To vanvittig hurtige drenge følges ad – Kim og Kristian Werner Pedersen. 🙂

Share: