Man står op om morgenen, hopper i løbetøjet, pakker de mest uundværlige nødvendigheder og sætter kursen mod Hjallerup. Her smider man bilen, tager alle sine pakkenelliker og traver ind på Hjallerup skole hvor man bliver mødt med ”Heeej”, kram og tons af smil. Og så er man ellers klar til at løbe marathon i godt selskab på en strækning a 4.22 der skal løbe 10 gange.

Ovenstående er opskriften på en gennemført dejlig dag, så simpelt og alligevel så utroligt givende. Og jeg tror simpelt hen ikke der er ret mange af de knap 150 deltagere der kørte sure hjem fra løbet i dag. Lur mig om ikke langt de fleste kørte hjem med et lille smil klistret på fjæset.

I dag løb den sejeste Bente hendes marathon nr. 100 og på behørig vis når en superstjerne når et stort mål, var TV2 Nord mødt op for at portrættere den umådelige seje kvinde. (Jeg gjorde mig for at blive fanget på skærmen, men det var som om jeg ikke helt var interessant nok for den kære kameramand. :D)

De sødeste hæklede løbesko. Over sej medalje.

Jeg har selv holdt marathon pause siden jeg løb i Florida i november, og jeg skal være bund ærlig og indrømme, at jeg ikke helt var opsat på udfordringen her til morgen. Mit hoved lokkede med lækre billeder af mig under dynen med kaffe på sengen, og mine ben skreg at de var trætte efter en uge med masser af træning. Heldigvis er Bente ikke bare en sej løber, men også en yderst kreativ dame, og hun havde lagt billeder på FB af den mest fantastiske hæklet medalje som jeg bare MÅTTE eje. (Tak for det Bente, det var den bedste motivation at få så flot en medalje).

Så afsted med os – jeg havde allieret mig med kæresten, som var ”næsten frivilligt” blevet løbende påhæng og de første mange runder gik, for mig, med at sludre med alle de stakkels løbere der var i nærheden af mig. Min kæreste sagde flere gange, måske lidt pinlig berørt – ”man kan altså høre dig på hele ruten” – men hey, jeg havde jo altså også tæt på 3 måneders løbe-snak jeg skulle have afløb for. 😀

Jeg elsker de små løb, hvor man møder hinanden på ruten og på den måde kan bakke hinanden op, hvad enten man er på rundeløb – halvmarathon eller helmarathon. Det er så fantastisk energigivende at høre, hvordan der bliver drillet, hilst og heppet løberne imellem, og der er ingen forskel på hvilken distance man løber, på ruten er alle løbere.

Og sådan gik runderne en efter en – nogle af dem virkede dobbelt så lange som de andre, men det var nok i bund og grund min egen træthed, der spillede mig et puds. 🙂 (Jeg var ikke den eneste – en anden sej løber udbrød præcist hvad jeg tænkte ”Jeg tror sq de har rykket byskiltet siden vi kom her sidst”. 😀  – så sandt så sandt. ).

Overseje Bente i mål 🙂

Jeg fangede, på min sidste runde, gruppen der løb sammen med Bente, hilste og løb i forvejen for at komme i mål. (og sørme om jeg ikke blev klappet i mål – Søde alle jer der stod udenfor og ventede, og var så umådelig søde at klappe os løbere ind der kom før Bente. Af hjertet tak, det var da den dejligste overraskelse, og hold da op det varmede mit halvfrysende løberhjerte.) Derefter løb jeg tilbage til gruppen som nu løbende klappede Bente i mål. – Traditionen er, at vi danner en klappende gruppe af løbere omkring den person der løber nr. 100 – En fuldstændig fantastisk tradition, der i den grad konsoliderer det sammenhold og venskab, der er løbere imellem. Og måske var det dét der ramte mig, det rørende i at vi trods vores forskelle uden for sporten, bliver forenet i et unikt fællesskab, hvor alle vil det bedste for hinanden. I hvert fald måtte jeg lige fælde en lille bitte tåre, da vi afleverede Bente i mål til fejring og festivitas.

Og som altid til de små løb er der mad og røverhistorier efter løbet, og ud over jeg fik den dejligste løbedag med hjem i mine ømme stænger, så fik jeg også det dejligste kram af en brandmand, en fantastisk ide til hvordan man får ungerne med ud på løbeture af en politimand, en invitation til løbetur og sørme også middag af en flok overskønne frederikshavnere, en gåtur-aftale i Hammer Bakker med den sødeste skønneste lærerinde og en kaffeaftale med den dejligste gamle løbeveninde som jeg ikke har set i et stykke tid.

Jeg elsker at være løber !!!!  (Og min kæreste – han klarede igen skærene, men ligger lige nu langs på sofa med ”voldsomme” mandesmerter i ryggen, det stakkels pus)

Har du lyst til at se hvordan en total sej 58-årig kvinde løber sit marathon nr. 100 – så kig med her og se hvad TV2 Nord fik ud af deres anstrengelser – og hvordan de totalt undgik at få mig med i indslaget trods alle mine anstrengelser:

http://www.tv2nord.dk/nyheder/28-01-2017/1930/1930-28-01-2017?autoplay=1#player

Og læs om den fantastiske kvinde her:

http://www.tv2nord.dk/artikel/nordjysk-kvinde-naar-milepael-som-eneste-i-danmark

Pokal til Bente – Den er så velfortjent. 🙂

 

Altid en fest at løbe i Hjallerup. 😀 – Billede lånt af Martin Jacobsen

Share: