Jeg har en indrømmelse, jeg er en lille smule forlegen over at afsløre, men altså nu er det bare sådan at omstændigheder ligger lige til højrebenet, og jeg er bare NØDT til at springe ud af skabet med et brag. Jeg elsker filmene Mission Impossible og sad klinet foran tv sidste søndag aften. Sådan. Så er den ude. Ingen dårlig undskyldninger bare fisken på disken. Jeg elsker at Ethan Hunt kan klare ALT, ALT i hele verden, og endda uden på nogen måde at se speciel træt ud når han gør det. I wanna be like Ethan Hunt. 😀

I starten af ugen hentede jeg en pakke på tanken og indholdet fik mig til at måbe – whaaat – er det sandt; er det en joke? er jeg blevet udvalgt? Pakken indeholdt de nyeste M1 trådløse høretelefoner fra Miiego – og allerede der – M1 –skriger det jo til himlen. Ethan Hunt bliver altid kontaktet af folk fra IMF, jeg siger bare, M1 er da så tæt på som det næsten kan blive. 🙂 Jeg pakkede godterne ud og blev, om noget endnu mere strucked. Shit mand de er for seje de banditter; små, diskrete, og osende af hemmelig agent. En hurtig opladning i pc med et lille bitte diskret blåt lys indikerende, jeg var klar til at modtage min hemmelige mission fra Headquarters.

Så små høretelefoner; kunne de virkelig sidde fast under en løbetur?

Hvis du har prøvet at løbe med Miiegos AL3 høretelefoner kender du med garanti ”Damen”. Damen der, når man tænder for ørebøfferne, med let sprød stemme fortæller dig at power er on. Det er med stor sorg jeg nu må skrive en dårlig nyhed. Damen er væk i M1 høretelefonerne, hun var åbenbart ikke agentværdig, i hvert fald er den bløde damestemme erstattet af et blip, og efter få sekunder flere blipper der indikerer parringsmode (man parrer ørebøfferne med blue tooth på telefonen – tænkte du lige noget andet her i forårs-hormon-stormen? :D).

Jeg var connected og klar til min mission. Mission Temporun bestående af 3 * 23 min. i marathon pace. Præcis den træning der gik galt for mig tidligere på ugen, men som nu blev ren mission og noget verden forventede jeg klarede. Hvem ellers hvis ikke mig? Det er jo ikke fordi selveste Ethan står klar til at hjælpe mig, når træningsprogrammet dikterer temporun.

Ud på landevejen, let opvarmning – og afsted i pace. Mine tanker afspillede scenerne fra filmene; jeg løb en motorcykel op; jeg løb ved siden af et kørende tog, jeg jagtede bad guys over og under forhindringer. Jeg var en dræber på landevejen. Alt imens temaet til filmene flød i en lind strøm i mine bløde øregange – du du duuu; du du duuu, du du.. (Ok hvis du ikke har set mission impossible filmene –så klik lige på link herunder og fortæl mig ærligt om du ville kunne løbe langsomt med det i øregangene :D)
https://www.youtube.com/watch?v=7g0qfSxFYfM

Sveden drev af mig; jeg var presset og udfordret, men mine ørebøffer sad grundigt fast til mine ører og lod musikken bølge ind i min adrenalin-bugnende hjerne. Alt spillede perfekt, jeg ændrede lydstyrken til absolut højeste decibel med et lille klik på højre ørebøf, i helt samme overlegen stil som Ethan Hunt ville have gjort det – og via den indbyggede mikrofon kunne jeg uden problemer svare på sønnikes opringning om vi skulle mødes på skolen til skole-hjem samtalen efter min træning.  Skolen – et oplagt mål for de virkelige slemme fyre. Jeg måtte fluks rydde alt inden sønnike nåede frem. Over rækværk, rundt i skolegården, op ad trappe – og ud i skoven bag skolen. Jeg afsikrede alt, og kunne melde Clear tilbage til sønnike.

De blev dælme siddende, trods regn, storm og forhindringer. 🙂

Og sådan nåede jeg så både at få tempo-turen i hus; og skole-hjem samtale med en puls på 175 og en viden om, at jeg var helten de aldrig ville høre om; helten der det ene øjeblik er toptunet agent og næste øjeblik pæn og overskudsagtig mor til skole-hjem samtale. Nå ja, at de to lærere så lige med et smil påpegede, at jeg havde noget siddende bag ørerne – den tager jeg gerne med. :D. Man kan jo ikke forvente at en dansk- og en matematiklærer forstår nødvendigheden af at kunne modtage missioner hvor som helst, når som helst.

Behøver jeg skrive jeg glæder mig til Mission Impossible 6 der kommer i bio i 2018, og at jeg, trods den manglede damestemme, er vildt tilfreds med de nye trådløse M1 ørebøffer fra Miiego. Det er helt ufatteligt at der kan være så god lyd i sådan nogle små basser, og jeg er død imponeret over basserne kryber ind i øregangen uden at genere det mindste, og der bliver de siddende, selvom det blæser en halv pelikan fra syden-sydost som vi siger der hvor jeg kommer fra. Nå ja, med til historien hører også at min 12 årige søn syntes jeg er den pinligste mor i hele verden.

Er min løbe-mojo så vendt tilbage.. Hmmm, nyt grej hjalp bestemt, men jeg må indrømme at det stadig er lidt op ad bakke. Jeg er sindssyg træt her til aften, og al træning i næste uge kommer nok til at foregå i lunte-trav. Men det er egentlig helt ok nu hvor jeg i stedet kan udleve mine agentdrømme. 😀

”Jeg fik høretelefonerne (M1) gratis til test, men ovenstående er fuldt ud min egen mening og er på ingen måde påvirket af firmaet. Måske de i virkeligheden er lidt trætte af at have mig som testperson, de havde nok ikke regnet med så fjoget en løber :D”

Share: