I sidste uge, helt eksakt for præcis en uge siden, løb den årlige SUND-spurt af stablen på min arbejdsplads. SUND-spurten er et løb for alle ansatte og studerende på sundhedsuddannelserne i UCN, og består af distancer på hhv. 3, 5 og 10 km.  Jeg har, indtil sidste uge, aldrig rigtig prioriteret at deltage i løbet – eller hvis jeg skal være super ærlig; jeg har aldrig turdet af frygt for at få en ordentlig røvfuld i løbeskoene af de unge studerende. 😀

I år skulle det så være, jeg fik taget mod til mig – nok mest af alt fordi jeg pr. 1. juni har fået nyt arbejde, og derfor så det som sidste chance for overhovedet at stille op i løbet, – og fik tilmeldt mig 10 km distancen.

Med fletning og ryggen til, i snak med min søde kollega Silas. NØJ hvor var det koldt for en uge siden. 🙂

Løbet starter altid med en gang let opvarmning inden starten går i fælles flok ud på ruten, der er en kuperet runde på 5 km, der for 10 km løberne skulle løbes to gange. Jeg var ret spændt, jeg har ikke løbet et 10 km løb siden 2009 hvor jeg startede min “løbekarriere”. Dengang løb jeg en super fin tid og lovede mig selv jeg aldrig ville gentage succesen 😀 – Og her 8 år efter løb jeg så igen ud på distancen med 107 marathons og 25 halve i erfaringskisten.

Lad mig med det samme afsløre; jeg blev nummer to i løbet – slået af en super dygtig løber (en studerende selvfølgelig) og jeg løb en tid der var lidt dårligere end min debuttid for 8 år siden. Og jo, ruten var kuperet og vinden føltes som en vindtunnel på flere af strækningerne, men alligevel – jeg havde nu sat næsen op efter en lidt bedre tid. Men pyt; det vælter ikke min lille løber-verden.

På podiet efter løbet 🙂

Efter løbet var jeg en tur inde og besøge vores søde skønne damer der sidder i studieadministrationen, de havde ikke løbet og sad og hyggede sig med en kop eftermiddagskaffe. Vi kom hurtigt ind på emnet løb, og med et var der en fælles ånd, der løftede sig op under loftet. Udtalelser som ”Jeg ville altså ønske jeg kunne løbe”, ”Det ser bare så let ud, men jeg kommer nok aldrig til at løbe” og ”Jeg har prøvet flere gange, men det går bare ikke rigtigt”, fik mig til at udbryde ”Jammen I kan jo bare starte sammen og hjælpe hinanden med at motivere og holde hinanden op på aftalen; så skal jeg nok lave et forløb til jer”. Og vupti, stemningen løftet sig op i niveau med julefrokosten, og før jeg fik vendt snude tilbage mod IT kontoret, havde jeg lovet at lave et begynderprogram, og være mentor på forløbet ”Fra ikke-løber til 5 km løber”.

Tilbage på kontoret havde jeg travlt med at dele ud af min gevinst, der blandt andre lækkerier indeholdt en pose lækre døde melorme, lige til at smide på panden og strø ud over salaten. NOT 😀 – Det er altså lige en tand for syret for mig, og posen blev gavmildt doneret til min søde kollega Anne, der har lovet at vende tilbage med forslag til marinade der passer til sådan en bunke kryb. 😀

Jeg glemte lidt de søde damer, velvidende at man ofte smittes af andres skøre ideer når man sidder i en flok – og tog hjem og brokkede mig højlydt til min bedre halvdel over min manglende evne til at præstere på korte distancer. 😀

Dagen efter kom der en mail i min brevsprække med en simple forespørgsel på det løbeprogram jeg havde talt om. Og så var der ingen vej udenom, jeg fik fundet et program jeg selv syntes er fantastisk til helt nye løbere, et program der i de første 5 uge baserer sig på veksling mellem gang og løb. Og med opfordring til at lave en FB gruppe hvor jeg kan komme med gode råd og svare på spørgsmål om løb, afventer jeg nu den videre udvikling i sagen.

Plan for de første 5 uger, en træning der veksler mellem gang og løb. 🙂

Jeg håber de søde damer finder modet og fastholder det de blev smittet af, da næsten 300 løbere susede fordi deres vinduer for en uge siden. Jeg er i hvert fald helt klar til at hjælpe, og bare tanken om det giver mig kriller i maveregionen. Jeg vil elske at få mulighed for at følge en flok nybegyndere i deres rejse til 5 km stenen. Jeg vil elske at få mulighed for at give lidt af alt den hjælp jeg fik, da jeg startede med at løbe, tilbage til nye løbere – nå ja, og selvfølgelig kan jeg slet ikke stå for udfordringen om at gøre en flok ”ikke løbere” til nye løbeelskende individer 🙂

Hvor er det fedt, når virksomheder tør bruge motion som en naturlig ting der serveres på paletten af goder til personalet. Jeg så med mine egne øjne hvordan det smittede rundt omkring på gangene, og ikke-motionister pludselig blev ramt af motionsbaciller. Det virker!!! 😀 Meget mere af det tak. 😀

Share: