Det kunne være taget direkte ud af H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”. Historien om Søren Klinsmanns rejse fra at være en overvægtig gut på knap 165 kg, til at blive en toptrimmet løber med over 200 halve- og 38 hele marathons på CV’et. – Eller måske nærmere på lærredet. For Søren har hvert eneste marathon tatoveret på kroppen, som et vidnesbyrd om en fortælling om personlig udvikling i tsunami størrelse. I går aftes løb jeg en tur med Søren i Øster Ådalen, og fik en fortælling om et liv der i 2008 og frem blev vendt fuldstændig på hovedet.

“han er ikke køn, men han er et inderligt godt gemyt, og svømmer så dejligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til! jeg tænker han vokser sig køn, eller han med tiden bliver noget mindre! han har ligget for længe i ægget, og derfor har han ikke fået den rette skikkelse! ” og så pillede hun ham i nakken og glattede på personen. “Han er desuden en andrik, ” sagde hun, “og så gør det ikke så meget! jeg tror han får gode kræfter, han slår sig nok igennem! ”

Søren i hans “tidligere” liv

Det kunne have været Sørens mor i stedet for et citat fra den grimme ælling. En tro og en evig opbakning fra mor har, sammen med en kæmpe portion stædighed været redskaber i kampen, først mod kiloene, siden mod ordblindheden.  Det er historien om en tyk ordblind dreng, der ikke havde det let i skolen. Først da han i 6. klasse skiftede skole og kom i en klasse der kiggede ud over bogligheden, følte han sig på plads. Det var ikke bogligheden der drev ham, men håndværket.

”Jeg tog en uddannelse som Kok, fik 6 i alle skriftlige prøver, men til gengæld topkarakter når der blev testet i håndelaget” fortæller Søren. Og sammen med kokkefaget fulgte en livsstil med lidt for meget god mad, alkohol og ingen fysisk aktivitet. Søren var en stor overvægtig gut indtil året 2008 hvor livet vendte på en tallerken.

Søren fortæller han i maj 2008 indgik et væddemål der kickstartede forvandlingen. Vej under 100 kg. Pr. 31/12 08 og inkasser 5000 kr. Han havde selv små 4 uger før fortalt omverden, at nu ville han ikke spise slik, chips, is og kager, og sammen med væddemålet var det løftestangen til benhård selvdisciplin med nej til alkohol, og søde sager, og ja til løbetræning. ”Jeg løb i om aftenen i mørket i Østre anlæg så andre ikke kunne se mig, jeg syntes det var flovt at være så tyk og løbe rundt” fortæller Søren.  Han startede ud med en kombination af lidt løb og masser af gang. Stædigt og vedholdende blev det til mere og mere løb. I november vejede Søren 100 kg. Han sendte et billede til vennen der stod bag væddemålet, og fik besked tilbage – ”jammen du er jo ikke under 100 kg” skrev vennen – ”Så tog jeg løbetøj på og løb den længste tur nogensinde. 14 km.”

Historien om 8 år som Marathon løber er malet på kroppen af Søren

Søren vandt væddemålet, og løberiet krøb ind under huden. Han løb sit første halvmarathon i marts 2009 og samme efterår det første marathon i Berlin – og fik den første tatovering på benet. Berlin er efterfølgende blevet Sørens løb, han har løbet den 8 gange i træk, løber nummer 9 i efteråret, og det vil altid stå som noget helt specielt i Sørens episke rejse. Ud over det, har Søren erobret de 6 Majors (Berlin, NYC, Chicago, Tokyo, Boston og London), og står nu foran den ultimative udfordring – 100 miles på Mors. ”Jeg er stædig som en hest” siger Søren, ”Jeg skal nok gennemføre selvom mange tvivler på mig, det driver mig når nogen siger jeg ikke kan”.

Søren løber ikke for at lave nye forbedrede tider. ”Det var da fedt at lave Marathon PR til Brutal marathon i Aalborg i år, men oplevelsen var slet ikke som fed, som når vi løber sammen og hjælper hinanden”. Det sociale i løb betyder meget for Søren, han nyder selskabet, snakken og sammenværet med andre løbere, og han hjælper alle der har brug for lidt opmuntring for at komme igennem.

Søren blandt løbevenner hvor han har det bedst.

Og med løbetræning og løb fulgte energi og masser af positivitet – og da hans gamle arbejdsgiver Jyske bank hjalp Søren på et læse kursus for ordblinde, tog Søren kampen op og lærte at læse og skrive. ”Jeg fik en medalje efter bestået kursus; den betyder meget mere for mig end alle mine marathon medaljer. Den er jeg bare så stolt af”, fortæller Søren.

Den dag i dag har Søren stadig den største respekt for overvægtige folk der løber, han husker tydeligt følelsen og hvor svært det var. Og måske er det dét, sammen med en umådelig stor lyst til at hjælpe andre der gør, at Søren i dag involverer sig når andre trænger også uden for løbesfæren. Søren er voksenven for Magnus, en 13 år gammel dreng, der nyder Sørens selskab når de cruiser en tur, tager i svømmehallen eller blot hænger ud. Søren er sågar med i bestyrelsen for Voksenvenner Nordjylland, og arrangerer til august et støtteløb hvor al overskud går til en fest, eller en tur for alle børn og deres voksenvenner i forbindelse med foreningens 20 års jubilæum.

Det er ikke første gang Søren arrangerer løb. I 2013 var tidligere Aab håndboldspiller Daniel Svensson i behandling for kræft, og som en gestus til en god ven arrangerede Søren løb i Hjallerup, hvor overskuddet ubeskåret gik til Daniel og kæresten, der fik mulighed for at rejse sammen og få en timeout fra sygdom.

Søren er ubetinget et godt menneske, og en ualmindelig rar og omgængelig gut. Han har et kæmpe netværk og trækker gerne på det, når der skal indsamles sponsorgaver, goodiebags og andre lækkerier til f.eks. løbet i august. Han har søgt – og fået 20.000 kr. af Nordea fonden til løbet. ”Man skal bare spørge pænt, og acceptere et nej” siger Søren, og jeg forstår godt at sponsorerne siger ja når Søren kommer, hans begejstring og tro på alt kan lade sig gøre smitter ubetinget.

Det er vildt at lytte til Sørens beretning, at forestille sig så stor en livsomlægning uden hjælp fra kostvejledere og psykologer. At løbe ved siden af så trimmet en løber og vide, at rejsen på ingen måde har været let, og udfordringerne massive. Trods det taler Søren mest om hans kommende løb, både det han arrangerer, og det han selv skal løbe. Han fortæller om løbevennerne Tanja og Martin der hjælper ham med træningen, og han fortæller om livet som nygift med bonusdatter, og lysten til at prioritere familien højere end løb. Han er en glad mand i sit rette element, med en spirende drøm om måske at prøve kræfter uden for kokkefaget, og smelte alt det han elsker – løb, mad og mennesker sammen i et fremtidig arbejdsliv.  

En stolt og glad mand, der har formået at vende livet på hovedet.

Har du lyst til at løbe med til Voksenvenner jubilæumsløbet den 20. august 2017, så tilmeld via nedenstående link – og tag gerne ungerne med, der er gratis børneløb 🙂 : 

http://voksenven-aalborg.dk/tilmelding-20-aars-jubilaeumsloeb/

One Reply to “Mine løbehelte part XII – Når løb får det bedste frem i een”

  1. Så fin en beretning om en fantastisk historie 🙂 Søren er en ener og jeg har brugt Søren til at inspirere mennesker med færre ressoucer til at tænke, det kan godt lade sig gøre. Endnu engang Heidi, en fin reportage! Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.