3 ugers sommerferie er fløjet afsted som var det en raket affyret fra en rampe ved Cape Canaveral i Floria. 3 fuldstændig fantastiske uger har lært mig noget helt nyt om det, at være løber. Og jeg som troede jeg vidste det meste, sagde den gammelkloge hund. 🙂

Fælles for de 3 forgangne uger er, at jeg har ladet træningsprogrammer, gode råd til tempo træning, dårlig løbesamvittighed og ”jeg burde også” holde ferie sammen med min computertaske. Denne sommerferie skulle bruges på at have det godt – og lave præcist det krop og sjæl havde lyst til hvad angik løb. Og med det som udgangspunkt løb jeg, når jeg havde lyst, hvor jeg havde lyst og præcist som jeg havde lyst til.

Det er blevet til masser af ture i naturen, ved stranden og i skoven – og det er blevet til løbeture både tidligt morgen og sent aften. Det er blevet til ture i øs regnvejr og i strålende solskin, og det er blevet til små korte ture og til meget længere ture end jeg nogensinde havde forestillet mig. Alt sammen med udgangspunktet at havde det sjov og nyde/opleve mens jeg løb.

Jeg fik min drøm om at løbe fra vores skønne villa i Gug til sommerhuset i Rødhus opfyldt (har du ikke læst min overfede tur på landevejen så læs her: Når snak bliver til handling  ) bare ved at have overskud og modet til at GØRE DET; og udover at føle en stolthed og tilfredsstillelse på niveau med Burj Khalifa i Dubai, så gav det mig også blod på tanden til at nappe endnu en skalp, en endnu vildere drøm. En drøm der opstod i det tidlige forår, en drøm om at løbe fra hjemmet i Gug til mit barndomshjem i Hirtshals. Knap 70 km. i løbeskoene på den næsten snorlige landevej tværs gennem Vendsyssel.

Er du gal mand, det var vildt jeg gjorde det. Det var en helt spontan beslutning der opstod to dage før afgange til de græske himmelstrøg, og blev udført med løberygsæk på ryggen og masser af underholdende podcasts i øregangen dagen før afrejse.  Jeg løb hele vejen og havde det fantastisk. Jeg holdt pause når jeg havde lyst, tog billeder og hilste til alverdens mennesker undervejs. Selvfølgelig havde jeg lidt trætte ben til sidst, og jeg var da også ubegribelig taknemmelig for, at søster stod klar i Hjørring og gav mig det skønneste følgeskab de sidste 18 kilometer.

Det var næsten samme følelse som da jeg løb mit første marathon, da jeg nåede mors kødgryder i forstaden Emmersbæk. Jeg løb i ind indkørslen, ude af stand til at holde et stort ”JAAAAA for pokker da” udbrud tilbage, og ude af stand til at bekæmpe trangen til at strække armene mod himlen som en anden VM stjerne. Jeg løb 68 overfede fantastiske kilometer med smil på læben hele vejen. – Det faktum at det stod ned i lårfede stænger fra Harken til Hjørring, og igen fra Horne til mål med den konsekvens, at jeg blev så plaskvåd at mine ellers fantastiske Fusionsshorts gav mig skavmærker hele vejen rundt i livet så jeg rejste til Grækenland, lignede en kvinde udsat for et styrt på gammel puch maxi med efterfølgende risning med havtornegrene – kan på ingen måde rokke ved stoltheden over, jeg fandt modet til at jagte mine drømme. Jeg nød min løbetur 150 % og følte mig som dronningen af Hirtshals da jeg nåede i mål.

Dagen efter rejste hele min skønne dejlige familie (21 stk. solhungrende blegfede danskere) til en uges samvær under Korfus varme himmelstrøg. En herlig uge med hygge, fortællinger, afslapning, sejllads, dykning og ikke mindst fantastisk morgenløb med smuk smuk bjergtagende natur. 

Mine 3 ugers sommerferie har lært mig at løbe løb uden at have en helt præcis udstukket rute, uden tidtagning, uden at jagte rekorder og indfri egne store forventninger. Det har lært mig, hvordan løb kan være fuldstændig fantastisk sjovt når man løber, alene med det mål at løbe – bare fordi løb er den aller fedeste sport i hele verden. 

Tror billederne herunder siger lidt om, hvor sjovt mit løb har været de sidste par uger…. 😀 

Share: