I går løb jeg et marathonløb der egentlig ikke var et marathonløb – og så alligevel var det. Forvirret? Det kan jeg godt forstå. 😀

I går løb jeg et fantastisk trailmarathon arrangeret af en af senior-amokkerne i klubben (hvis man tæller medlemsår; det er selvfølgelig ikke manden alder jeg referer til – he he he); den gode hr. Harder har i noget der ligner 3-4 år, boet midt på den fedeste naturgrund jeg længe har set. Og efter længere tids tilløb lod hr. Harder sig overtale til at afholde løb i det nordjyske her i weekenden. Ruten var en varieret kuperet rute på 4,2 km (10 omgang for marathon). og gik både gennem lidt skov, gennem juletræsplantage, rundt om sø og over græsenge.

Det var en vanvittig fed rute, hvis man er til trail og natur, og som en ekstra udfordring havde hr. Harder sat skilte på 10 forskellige træer/buske man skulle gætte undervejs – eller det vil sige, man kunne tage en seddel med og skrive sit ubehjælpelige forslag til art, og aflevere sedlen i mål. Jeg kan allerede nu afsløre at kategorierne grantræer og store gamle træer, der har haft rødderne i jorden i tons af år, vitterlig ikke er min foretrukne kategorier. 😀 (Jeg er i virkeligheden bedst til at gætte om det jeg ser, kan betegnes som et træ, en blomst eller en busk 😀)

Men tilbage til marathon distancen. Vi var oprindeligt 5 tilmeldte på distancen, men desværre havde to stk. meldt fra, og vi stillede derfor kun 3 håbefulde løbere til start fra morgenstunden. To herrer og en enkelt tosset kvinde (undertegnet). Og lad mig bare sige det som det var, jeg var ude af mig selv af glæde; der var nemlig præmie til 1. herre og 1. kvinde i mål. YEEES – jeg skulle bare gennemføre for at vinde præmie. 🙂

Men men men, og nu kommer vi til sagens kerne. Klub100 Danmark har en regel om at et marathon kun tæller hvis der er minimum 5 løbere til start, og 3 der gennemfører – ligegyldigt om der er præmie, perfekt afmærket rute og små 45 ½ marathonløbere på ruten. Så selvom min stænger siger noget andet i dag, så har jeg faktisk ikke løbet et marathon der tæller som et marathon. Skørt ikk..

Nu har jeg heldigvis løbet mine 100 marathons – og jeg har bestemt ingen intentioner om at jagte de 200, så jeg tæller nu alligevel mine 42,2 km i går med på min marathon-liste (og hvis I ikke sladrer, så går det nok :D).

Jeg havde et super godt løb i går, nød totalt lugten af juletræer – og jep jeg kom en lille bitte smule i julestemning, og det er jo ikke et sekund for tidligt her hvor sommeren går på hæld. Hæ Hæ. Men jeg så altså ingen rådyr, dådyr eller tusindvis af smådyr. Jeg siger det bare.

Rundt om søen på paller; det var monster fedt….

2 timer efter vi 3 marathon-løbere fløjtede ud på ruten, startede en flok halvmarathon løbere, og lige så hyggeligt det var at løbe rundt i egne tanker og indsnuse naturen, lige så fantastisk dejligt var det at blive klappet af ved passage af depot – og lige så fantastisk hyggeligt var det, at få det bedste selskab på ruten. Så mange skønne dejlige løbere nød søndagen i løbesko, og ikke mindst maden efterfølgende hvor grillen blev tændt og al Pias mad blev nydt med velbehag.

Jeg måtte desværre smutte fra after-party tidligt, da min søde 10-årig havde stævne på krikke. Så jeg nåede hverken at smage det lækre mad, eller at høre resultatet på ”gæt træ/busk konkurrencen”. Jeg er dog ret sikker på at jeg ikke var i nærheden af topplacering i den dyst. Jeg nåede heller ikke at få snakket alt det jeg gerne ville, og hørt om alle de strabadser de andre løbere havde haft ude på ruten.. Sååå jeg tænker det er en ommer til næste år, indtil da vil jeg pløje den store danske Flora Danica igennem og lære ALT om grønne tingester i naturen. Jeg udfordrer jer alle til dyst i grøn vegetation om et år (hvis altså løbet afholdes igen.) 😀 

Se – det er da løbeglæde der vil noget. 😀
Birgitte og Erik fra Amok

Share: