Når jeg leger på min lille digitale legeplads som domænet her er, har jeg det udgangspunkt, at jeg prøver at forfølge alle de muligheder der opstår i kølvandet på mine skriblerier. Jeg har en eller anden lidt tosset stålfast tro på, at der måske følger et eller andet sjovt med. At der pludselig dukker noget sjovt op ud af det blå. Jeg er en sucker for sjovt. 😀 . 

Så da jeg i min spirende sommerferie så en ”Søger” annonce på en løbeside snurrede mine antenner 3 gange rundt og indstillede sig på maks. modtagelse. Her var et opslag, hvor én eller anden søgte en skribent til at skrive om løb. ”MIG MIG MIG MIG” – sagde min lille blob af en hjerne, og fluks fik jeg skrevet en lille notits om, hvor fuldstændig blændende en skribent jeg var 😀

Der gik ikke mange splitsekunder, før der kom respons tilbage. Svaret lød lovende og som test skulle jeg skrive et indlæg/guide om trailsko – bare efter devisen ”skriv hvad du har lyst til”. Nå ja, og så var der et link til en side jeg kunne kigge på mht. opsætning og evt. muligt indhold.

Fyr og flamme som jeg var, skrev jeg hele aftenen, mens jeg i mit stille sind overvejede hvad sådan en opportunity dog kunne føre til. Jeg så mig selv skrive klummer for et løbemagasin, lave sjove små artikler på the greatness of running siden i Runners World, og ikke mindst blive ringet op af adskillige mennesker i kategorierne forhandlere, løberejse-arrangører og løbsansvarlige. Alle med tilbud om at teste løbegrej, at skrive om løberejser (som jeg selvfølgelig skulle med på selv) og skrive om løb (som jeg selvfølgelig fik startnummer til). Før jeg gik i seng den aften, var jeg i mit eget lille univers på toppen af skroget, meget tæt på at kunne leve af at blogge. Jeg sov med et smil på læberne den nat. 😀

Næste morgen sendte jeg mit indlæg, og afventede spændt respons. Tilbage kom en melding om, at det så fint ud men om jeg ikke liiige kunne rette det til, så det lignede inspirationssiden lidt mere. Og sådan gik det frem og tilbage indtil jeg endte på noget, der var næsten magen til det inspirationssiden indeholdt, og som pludselig ikke længere føltes som noget jeg ville skrive, hvis jeg fik frie tøjler. Teksten blev drejet over i en guide, med et yderst skrigende neonskilt for salg af trailsko som det primære formål.

Jeg var rådvild. Det var ikke helt dét jeg troede jeg skulle lave, salgssider. Og konfliktsky som jeg er, undlod jeg at gøre andet end at dukke mig, mens min blob af en hjerne overvejede for og imod. Nå ja, og med til historien hører, at jeg ikke fik en krone for mit arbejde (end ikke en lille rabatkode). Jeg var godt nok blevet tilbudt 200 kr. pr guide, men havde i mine Hollywood drømme afslået med tanke på de nye muligheder, der kunne opstå som små legesyge delfiner omkring en turisbåd i Egypten.

I slutningen af ferien kom der en mail med ordlyden om, at min guide var kommet online. Da jeg klikkede på linket så jeg mine ord blandet med webside-ejerens egne ord, og super fin styling. Det så flot ud, det indrømmer jeg. Og det gav også et lille tilfredsstillende plop i mit indre, da jeg så artiklen havde mit billede i bunden som afsender, sammen med teksten løbe-ekspert. 😀 – Men nu var der tilføjet ting, blandt andet om hvordan jeg træner på trails, noget jeg overhovedet ikke gør eller har gjort. Og anbefalinger af sko som jeg aldrig har haft i hånden, eller på fødderne for den sags skyld. Guiden var blevet meget personlig og tæt på at være et blogindlæg skrevet af en anden, i mit navn. Sådan føles det i hvert fald.

Så altså, nu står jeg så her i mit lille Mads- og Monopol dilemma. What to do….

Skal jeg afbryde “samarbejdet” og sige til webstedsejeren at det var det. At jeg ikke vil skrive flere guides og bruge tid på noget jeg reelt ikke helt kan stå inde for. At min integritet som blogger står på spil og jeg vil ikke byde det over for mine læsere. (Til historien hører at jeg har fået lov til at rette i indlægget hvis jeg vil, det skal bare stadig have samme struktur, indhold og længde – og handle om salg af netop de sko der er på siden)

Eller – skal jeg trække på skuldrene og flyde med strømmen – og se hvor det kan tage mig hen. Skrive et par SALGS-guides mere og holde flanken åben for nye muligheder. Og lære at der på nettet er masser af steder hvor indholdet orienterer sig om at sælge mere end om helt korrekte fakta. – Og at have tiltro til, at læsere af blogs godt kan gennemskue hvornår det er salgs-stuff, og hvornår det er true erfaringer og nektar fra hjertet.

Dilemmaet er smidt ud i rummet – kære monopol, giv meget gerne jeres besyv med.  

Hvis du vil se lidt baggrundsmateriale, så har jeg linket til guiden der er blevet udgivet her – og som note vil jeg skynde mig at skrive, at det helt er min egen naivitet der har bragt mig i situationen. Jeg kunne bare have spurgt ind til formålet fra starten – Jeg havde bare alt alt for travlt med at drømme… 😀 – TYPISK MIG

http://www.haandvaegten.dk/trailsko/

 

 

Share: