Jeg stod i går og bryggede en kop mokka på nespresso´en og kiggede fornøjet ned på en mand der gik tur med vovse. Jeg var på arbejdet og sad på stolen med udsigt lige ud til Limfjordens vande. Vovse havde en fest. Den dansede rundt i vandet, nogen gange stoppede den op og snusede, nogen gange hoppede den frejdigt afsted, og indimellem åbnede den munden mens den svømmede hundesvømning så godt den have lært – alt sammen med en hale logrende i pendulfart.

Præcis sådan havde jeg det, den anden dag jeg løb i skoven. Friheden, legen og variationen – nogen gange luntede jeg, nogen gange spurtede jeg opad eller fløj ned ad en bakke, nogen gange lavede jeg piruetter (ok der oversolgte jeg den vist) og hvis jeg havde hale ville den have logret præcis som hundens; jeg nøjes dog med min fletning der fløj rundt i luften mens jeg hvinede af fryd.

Jeg har i nu 3 måneder ikke løbet efter noget bestemt program, blot løbet som jeg lyster. Og selvom der nok ikke er helt så meget kvalitet i de træningspas jeg laver, så forsøger jeg alligevel altid at holde fast i et par principper, til trods for spontaniteten og det lystbetonet løb.

Jeg læste på et tidspunkt, at variation i træningen er nøglen til et skadefrit løberliv. Det tror jeg er 100 % korrekt. Alt med måde. Følelsen af at være en dansende smølf på trailsporet kommer med størst styrke når jeg i en periode har tonset rundt på asfalten. Når jeg har løbet mine long runs og tempo runs, og når jeg har racet adskillige marathons på den sorte belægning, så er det en ubetinget fryd at putte fudserne i trailskoene og tage en timeout omgivet af naturen og med stubbe, jord og mudder som underlag.

Og det er sikkert og vist, at når mine baglår begynder at knirke og knage som en gammel hoveddør i en gyserfilm, så har jeg løbet for meget af det samme rutinepræget løb og tiden er fuldmoden til ændringer. Ændringer og variation i løb for skadeforebyggelse kan f.eks. foregå ved noget så elementært som at ændre tempo på løbeturene. Ved at sørge for at man ikke altid løber i samme tempo, men blander en slikpose af både det laaangsomme løb og hurtigt løb, får den dovne hjerne og krop årsag til at oppe sig og ikke bare køre den rutine den plejer. Kroppen er luddoven og vil altid gå efter den mest økonomiske løbestil, også selvom det betyder skæv løbestil eller aflastning af områder og derved slid andre stedet.

  • Så mit princip nummer 1 er: Variér træningen.

Skift mellem hurtige ture (fartlege, intervaller, tempo) og langsomme ture. Eller bland de to ting så næste gang du løber en lang tur, så inkluder nogle tempopas. Skru op for farten f.eks. 5 km. i slutningen af dit lange træningspas, eller spurt mellem lystepæle for lige at lave det fagspecialisterne kalder leg-turnover. Det er faktisk ret sjovt når man bare gør det, præcis når tanken opstår i hovedet. Nu vil jeg løbe stærkt.. Vupti, afsted det går. 😀

  • Princip nummer 2: Husk perioder hvor der ikke er fastlagt træning.

De perioder hvor jeg træner efter træningsprogram er jeg helt bund ærligt ikke altid lige så begejstret for at komme afsted. Det, at jeg skal nå et ugentlig mål med træningen, stresser mig og selvom jeg elsker træningen, så kan det på længere sigt få min motivation til at falde gevaldig. Så når jeg har knoklet eksempelvis 12-16 uger med fast træningsprogram (har faktisk kun prøver det to gange :D), så skal jeg ALTID løbe minimum 8 uger uden program efterfølgende – og gerne mere. Det virker totalt godt for mig og sørger for jeg både for dækket mit behov for både at lege ”total-sej-konkurrence løber-der-jagter-nye-mål” og ”total-overskudsløber-der-bare-elsker-at-løbe-fordi-det-er-fedt”

  •  Princip nummer 3: HAV DET SJOVT

No matter what… Det skal altid være sjovt at løbe. Aldrig en plage. Lige p.t. har jeg en rigtig såkaldt lorteuge hvor al planlægning er røget ud af vinduet, sammen med de åndsvag store stankelben der jævnligt frekventerer vores badeværelse. :D. Jeg er tilmeldt Thy Nationalpark Marathon i morgen, og skulle efter planen følges med den overseje løber Tine (@tinehaslund), som jeg egentlig ikke kender fra andet end Instagram – og et løb i Aalborg tidligere på året. Nøj jeg har glædet mig til at komme på tøsetur. Men Men Men, sol og måne stod ikke i korrekt bane for mine planer af den simple grund, at jeg har unger i denne uge – og det faktum gør verden en kende mere uforudsigelig.

Først fandt jeg ud af at min datter skal med en veninde til koncert i Herning i morgen kl. 15 – ergo ingen mulighed for at køre rollingerne op til bedsteforældrene i Hirtshals. Og så valgte min skønne datter så også liiige at holde åben hus for virusser, vel og mærket åben hus under den varme dyne og med masser af varm the til en øm hals. Så det meste at ugen er gået med at prøve alverdens muligheder af, for at se om jeg på nogen som helst måde, kunne komme afsted med den skønne Tine. (Jeg er chauffør, så en aflysning er mega træls for Tine).

Jeg har tænkt og tænkt og tænkt – og med vågne nætter og små-kaos i hjemmet må jeg bare tilstå, at selvom jeg måske fandt en løsning så jeg kunne komme afsted; så ville det bare overhovedet ikke være sjovt, fordi mit hoved vil være proppet til renden med lige dele dårlig samvittighed over for ungerne – og overfor løbemakker Tine.

SÅ det bliver en aflysning af løb – Det skal nemlig være sjovt !!! – Og Hey – der er løb igen næste år.. 🙂 (sidder du og tænker du gerne vil løbe i morgen i Thy, så er der hermed et gratis startnummer til dig 😀 )

Det er min tre små simple principper for løbetræning udenfor ”træningsprogram” perioder.  Har du kære brillante kloge læser også principper for din træning ??

I søndags havde jeg lyst til at løbe en tur på stranden – og løb ind i sådan en advarsel. Det er da det sjoveste… 😀

Share: