Det var en mørk og stormfuld lillejuleaften, vinden føg og Johansen manglede stadig at købe et par julegaver. Johansen havde været ude i kaosset i torsdags, og orkede simpelt hen ikke endnu en omgang kø-kørsel og p-plads jagt, noget der bestemt ikke gjorde julehumøret blændende. Så i al hendes visdom tog Johansen løbeskoene på, og besluttede at tiden var kommet til at løbe ud og handle julegaver – Runshopping.

Nu var der lige det, at Johansen dagen før var vågnet med det ledeste hold i nakken, og gik rundt og lignede den pukkelryggede Quasimodo fra Klokkeren fra Notre Dame. Ikke just noget kønt syn. Men hvor der er vilje er der vej – og med den bedre halvdel på slæb joggede to tosser afsted mod Aalborg Storcenter lige omkring middag. Turen derud var stormomsust, det krævede en helt særlig vinkel på ca. 45 grader at bekæmpe vinden.

Ude i storcentret stod den på speed-shopping, første en tur i Bilka – og slutteligt en tur i Body shop. Og ståede der i køen af mennesker, mens en stakkels single ekspedient kæmpede det bedste hun havde lært, kom duften. Duften af surt løbetøj. 😀 – Stakkels stakkels mennesker i vores kø måtte lægge snude til en Odeur af noget betydelig mindre velduftende, end de lækre cremer omkring os. Utroligt nok, og måske netop fordi det er jul og man derfor er mere overbærende, blev alle stående i køen.

Det ville være en underdrivelse hvis jeg skrev at folk ikke gloede på de to tosser, der i løbetøj havde forvildet sig ud i julehandlen. Det er vist ikke noget der sker ofte, især ikke når den ene tilfældigvis minder om et monster i lycratøj. 😀 Vi havde til gengæld selv en fest, ingen problemer med at finde Ford Børnecontainer på den propfyldte p-plads, ingen problemer med spontane indkøb af fristelser – der var nemlig ikke plads til mere i løberygsækken – og selv de fristende brændte mandler udenfor var lette at modstå, når man skulede ned på hr. Garmin og vidste der lå 5 km. tilbage til forstadshuset i Gug. 🙂

Ren win – win. Tilbage i huset smed jeg rygsækken og manden, og fortsatte videre ud på dagens træning. Jeg skulle løbe tempo, men valgte at skåne nakken og løb i stedet og hyggede mig gevaldigt, sjungende på julesange der tilfældigt dukkede op i mit lille hoved.

Og der – på en villavej i Vejgaard Aalborg skete der pludselig et lille julemirakel. Løbende i mine egne juleforberedelses-tanker nynnende på glade jul, kom jeg forbi et hus hvor ejeren stod i døren og snakkede med et yngre par (måske sønnen og svigerdatter?) – og pludselig da jeg passerer, drejer manden sig mod min retning og begynder at klappe spontant mens han udbryder ”Det ser sq godt ud det der – rigtig god jul”. Det var helt uventet og med det største smil returnerede jeg et glædelig jul og fløj videre ud ad villavejen. Se det var da venlighed ud over alle grænser. Og i en hverdag fyldt med død og ulykke i nyhederne var det lige præcis det der skulle til.

Mandens lille gestus frembragte den dejligste følelse i kroppen; en følelse af, at vi danskere trods brok og småsure miner er et folkefærd fuld af medmenneskelighed og venlighed. Det er så lidt der skal til for at glæde andre, og glæde smitter ubetinget. Jeg vendte storsmilende tilbage til juleræset hjemme i huset fuld af ny energi.

Med sådan en dejlig oplevelse fra en lillejuleaften i løbeskoene, vil jeg ønske alle jer skønne læsere en rigtig fantastisk juleaften. Må I få alt det løbegejl i drømmer om, og have den dejligste aften i morgen.

Glædelig jul alle sammen.

KH Heidi

Share: