Jeg har her til morgen været til fys og endelig fået lidt retning på min genoptræning. Lad mig bare sige; det var både som jeg troede – og alligevel slet ikke som jeg troede. Det positive udkom var, jeg må gerne løbe så længe jeg holder mig oprejst i min korpus. Det negative udkom var, at min daglige køretur til Randers kombineret med et stillesiddende job, på ingen måde er en fantastisk cocktail for min ryg.

Da jeg startede med at løbe marathon fandt jeg ret hurtigt ud af, at min ryg var lidt udfordret. Jeg husker især mit andet marathon, hvor jeg nærmest som en krøbling, blev slæbt ud af bilen ved hjemkomst. Det har været en tilbagevendende udfordring gennem min “løbekarriere” og jeg har sågar fået lavet MR scanning af ryggen en del år tilbage, en scanning der heldigvis ikke viste tegn på egenlig diskusprolaps, men som antydede en let udposning, med endnu en omgang heftig rygtræning til følge.

Med den historie bag mig kunne man jo fristes til at tænke, at kvinden er klog nok til at træne den skrøbelige ryg jævnligt. Men nope, nej, niksen biksen – Dumskallen bag bloggen her, er notorisk sløv i låget og så snart løbetræningen kører på skinner, ryger al sund fornuft som sne på en opvarmet forrude, og al træning orienterer sig udelukkende omkring pace og løbet distance. Jeg er nærmest notorisk ”det går jo godt” blind når jeg har mine gode perioder.

Nu har min kære ryg så igen igen fået nok at min yderst provokerende ”jeg ser og hører dig ikke” tilstand, og er derfor begyndt at sende morsesignaler ned gennem højre baglår, med et eftertrykkeligt tryk på ballemuskel, knæmuskler og sågar et lille riv i lysken (bare lige for virkelig at markere at den kære hr. ryg mener sin pointe). Og egentlig giver det jo super god mening. Jeg har ondt når jeg kører i bil – noget jeg tænkte skyldtes mine ekstrem korte baglårsmuskel, men som den kære hr. fys påpegede – Nej, der er jo ingen belastning på dine baglår når du kører bil – det er et skrig fra ryggen.

Det er lidt sjovt hvordan man kan gå rundt og tro, man ved hvad der er galt. Jeg var ret overbevist om, at det var en overbelastnings-skade i baglår, der var dukket op til overfladen som et resultat af alt for meget på én gang. Det er det så også, bortset fra det ikke var i baglåret, og det ikke skyldtes alt for meget løb på én gang – det er i stedet alt for meget bilkørsel og stillesiddende arbejde på én gang. Hmmm. En livsstilsskade mere end en løbeskade. Tankevækkende…..

Jeg syntes det er vildt hvordan kroppen sender signaler rundt i systemet, hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvordan det daglige liv i samlet mængde påvirker ens forgodtbefindende. Og hold nu op hvor er det dog vigtigt at få en behandler på, når kroppen for alvor skriger som en lille perfid gnom. At få den der second opinion, og få øvelser der virkelig batter. Jeg fortalte hr. Fys om de udstrækningsøvelser jeg selv havde lavet siden skaden satte ind for alvor, og han grinte bare og spurgte mig om jeg virkelig troede de der ”ammestue-øvelser” (det kaldte ham dem sq!!) battede en fløjtende fis for en garvet løber som mig.  Ha ha ha – mega sjovt, men det viste sig jo tydeligt som stjernerne på en klar nattehimmel hvorfor, da han gennemgik de øvelser jeg egentlig burde lave.

Så nu står den på 5 * ugentlig ryg/styrke træning – og al det løb jeg har lyst til, blot jeg fokuserer på at holde korpus i fineste oprejste holdning, og løber langsomt nok til at kontrollere det. Jeg totalt elsker en fys der hurtigt aflæser personen han arbejder med, og som ikke pr. automatik sætter pladen med ”4 ugers løbepause” på. Allerede på fredag skal jeg ned i træningscenter og evaluere om øvelserne giver det rigtige skub – og yderligere udvide min træningsindsats med styrke i maskiner. Og jeg siger bare – Jeg er en totalt happy runner lige nu. Jeg må løbe og jeg har noget håndgribeligt at arbejde med. 🙂

Eneste minus i regnestykket er, at jeg nok kommer til at opgive at jagte en fantastisk out-of-the-world tid til Brighton Marathon i april, og at jeg må afvige fra Mias fantastiske træningsprogram. 🙁  Men hey, jeg tager oplevelsen i stedet, og hvem ved om jeg måske denne gang lærer noget, og måske ligefrem får gjort det til en vane at træner hr. ryg forebyggende. Nogen der har gode ideer til hvordan man får indarbejdet gode rutiner til ryg- og styrketræning? – Gerne noget der indebærer tons af chokoladegodbidder som belønning. 😀

Share: