Kalenderen siger forår.. FORÅR.. altså som i tid til halvlange tights og langærmede bluser i stedet for de 7 kg. tunge vintertights, vinterjakker, merinould-trøjer, handsker, huer, sokker – og jeg skal komme efter dig. Men det sibiriske bæst, der har lagt sin klamme hånd over vores lille land, har åbenbart en anden forståelse af ordet Forår. Forår betyder åbenbart på flydende sibirisk kulde, sne og frostgrader døgnet rundt. (smiley med frost i ansigtet) 😀

Jeg har haft en hård uge, sidste weekends optur blev lynhurtigt vendt til betontunge benstumper, og en vejrtrækning som var jeg besat af en poltergejst der kæmpede for at komme ud. De fleste løbeture i ugens løb, er blevet knoklet igennem med et overskud på højde med et græsstrå (vel og mærket et vintergræsstrå). Måske er det bare hårdt at løbe i den sibiriske kulde, jeg er i hvert fald sikker på, at jeg præsterer betydelig bedre i +10 grader – under alle omstændigheder, så har jeg flere gange følt mig som en nybegynder, der hellere skulle lave en gå 2 min, løb 2 min træning. Og det er ærligt talt ikke synderligt befordrende for ens motivation. 🙁

Til alt held åbnede der en flanke op i højre side, so to speak. Min makker, der har været en tur i vinterhi, var vågnet op igen og meldte klar til en slendretur i vores yndlings bakker her i formiddags. Hammer bakker er min medicin jeg tager, hver gang min motivation begynder at dale; det virker hver eneste gang. Så snart jeg rammer p-pladsen i skoven, tager mine trailfutter på og snuser skovduften ind, er det som om hele mit indre nulstilles og giver plads til sjov, ballade og skøre tanker. Jeg bliver aldrig en fuldblods trailløber, men for pokker hvor er det dog eventyrligt – og hårdt velsagtens, men på den fede måde; den måde hvor man tænker kongeerstatning for turen over i det hjemsøgte fitness center. Det var en kæmpe fornøjelse at have makker med på tur igen.

Og nu tilbage til det sibiriske bæst. Tænk jer, det har været så koldt i vores lille kongerige, at det nu er muligt at få en high five af en snemand, når man valser rundt i Hammer Bakker. Der stod simpelt hen den mest smilende og glade snemand, og heppede på min makker og jeg, hver eneste gang vi rundede starten af Mtb ruten. Det er sq da noget der kan få smilet frem hos selv den mest umotiverede løber. En snemand-high-five redder alt!!

Så kære løbevenner, Hammer Bakker er stedet “to go” hvis motivationen er væk. Husk trailsko – føret er mildest talt ikke til sommerfutter, og hvis det skal være helt spitzenklasse, varm kakao i termokanden. SÅ kan man altså ikke være andet, end fuld af energi og overskud når man rammer hjemmematriklen igen.

PS – Jeg har fået en sending skøre gels fra én af mine løbekontakter i staterne. Dem vil jeg gerne dele. Så mangler du lidt motivation og trænger du til en årsag til at løbe en længere tur, så skriv i kommentarfeltet hvilken gel du godt kunne tænke dig at smage. Så sender jeg en lille opmuntring med posten. 😀  (det er selvfølgelig først til mølle :))

Er du til Espresso, peanut butter eller æble/kanel gel? 😀

Share: