Jeg holder Runners world og modtager hver måned et blad, spækket med mere eller mindre fantastiske artikler, i postkassen. Noget der gentager sig gang på gang i bladet, er artikler om alderen. Artikler om hvordan vi stille og roligt – og sikkert som amen i kirken, bliver langsommere og langsommere – og ikke mindst restituerer værre og værre, efterhånden som årerne sætter sine i spor rundt omkring på kroppen.

Jeg skal være helt ærlig og indrømme at jeg ikke længere er nogen vårhare. Jeg har alderens spor hæftet på kroppen, og ord som rynker, appelsinhud og ligtorne sniger sig ind i mit ordforråd præcis som lakridserne over dem alle – færdselsbetjente, fredag efter fredag sniger sig ned i min oversize pose med bland selv wonders.

Når nu jeg sidder her i det ærlige hjørne, så indrømmer jeg gerne, at jeg med interesse har læst flere af de ovennævnte artikler og tænkt, hmmm så det er dét der sker for mig. Alderen har sat et sprint ind og langsomt men sikkert, sneget sig ind på mig som en anden konkurrent i et større løb. Og jeg har faktisk her på det sidste, med al det bøvl (for at sige det på godt jysk) der har været med min ryg – og stadig er, resigneret og ladet overbevisningen taget bo i min lille forkrøblede hjernebark. Det er måske bare sådan det er… Jeg er ved at blive ældre. (Som om fyrrerne er at blive ældre.. ha ha ha what a joke :D)

I dag skulle jeg have løbet i Kimberlandets forstad – Vestre Hornum, men min efterhånden lige så høj som mig af en 11-årig tøs, benyttede natten til at udfordre min hang til 8 timers søvn, og lod mig vide op til flere gange, at den influenza der har taget bo i tøsens krop, absolut ikke var sjov at lege med. Da morgenen oprandt var jeg mere klatøjet end en ugleunge og energien til at springe op, hoppe i løbetøjet og drøne afsted var fuldstændig og aldeles ikkeeksisterende. Jeg meldte afbud til løbet og krøb tilbage under dynens varme hi, og bladrede løs i nyeste udgave af RW. Atter fangede mit blik en undersøgelse om alder, og endnu en gang kunne jeg konstatere, at det helt grangiveligt er det, der sker med mig. Min krop er i gang med en direkte degenerering.

Hen ad eftermiddagens blå timer tikkede et billede ind på Instagram, et billede af min løbehelt seje Mia Sørensen, der lige havde vundet guld i aldersgruppen 45-49 år til DM på 10 km. i det fynske i dag. Og ikke nok med det, Mia havde løbet en tid på 37:33 min og et hurtigt opslag på resultatlisten åbenbarede for mig, at vindertiderne for deltagerne helt op til 60 år var bedre end jeg nogensinde har kunnet præstere. Det er jo for vildt. Hold nu kaje det er fantastisk, at kvinderne løber så godt og så stærkt. (husker du mit skriv om Mia – ellers læs her: Mine løbehelte – Mia Sørensen )

Og oven i det faldt mine tanker på min aller første løbehelt på bloggen, Finn Sørensen, der sidste år i en alder af +50, nåede det største af det største. Han hamrende en tid ind på under 3 timere på marathon. Og siden da har han nærmest ikke set sig tilbage, han er bare fortsat med at levere tider som får mig til at måbe af misundelse. (Du kan da også lige hopper over og læse om Nordjyllands sejeste løber og boksetræner Finn Sørensen: Mine løbehelte – Finn Sørensen )

Så nu sidder jeg her, dybt inspireret og reflekterende. For er det i virkeligheden bare min egen lille mentale barriere jeg har været i gang med at bygge op, udelukkende fordi jeg ikke ville indrømme, at jeg bare ikke er 100% dedikeret til at arbejde hårdt mod hurtigere tider. Er det i virkeligheden min manglende ”Det er fand.. det jeg vil, koste hvad det vil” attitude og ikke min dåbsattest der gør, at jeg siden december bare ikke helt har ramt noget som helst lige i bagdelen. At jeg i stedet er blevet en såkaldt “trotter” der løber km efter km uden andet formål end at hygge mig.

Er alder – i hvert fald indtil +60 blot en skrøne i listen af årsager til dårligere tider på løb. Og er RW med alle deres artikler i virkeligheden blot ude på en mission om at gøre aldrende småfede amerikanere selvtilfredse i deres selvopfattelse.

Det var mange tanker på en stormfuld forårsdag – Stort tillykke til alle jer, der lavede umådelige flotte præstationer i dag, og tak fordi I inspirerer og skubber til en doven skiderik under den varme dyne. 😀 -Gad vide om I kære læsere har et interessant take på mine tanker herover?

Share: