Jeg er flere gange her i den spæde start på 2018 stødt ind i grupper af løbere på mine daglige løbeture rundt i forstaden Gug city. Hver gang har jeg passeret dem med et Hej –heeej, og altid fået hej tilbage. Det viste sig, efter et lille stykke detektivarbejde, at løbeholdet var en flok kollegaer fra Tetra Pak, fabrikken i Gug der laver maskiner til fødevareindustrien. En flok guidet af Kim Hansen Pelo som jeg kender fra det nordjyske løbetosse-miljø. Og da jeg i de her dage selv er plaget af skader og ikke kan løbe, indbød jeg mig selv til at komme forbi og høre lidt om hvad pokker de havde gang i, derover på Tetra Pak. 

Kim havde varslet at jeg ville komme forbi, og så snart jeg dukker op kommer Michael pænt hen og giver hånd, og præsenterer sig selv, da jeg lidt beklemt står foran virksomheden Tetra Pak og venter på dagens løbehold. Han er, som kollegaen der står sammen med ham, klædt på i det fineste nyeste løbetøj, og da jeg kommenterer på det stive puds griner han og udbryder kækt ”Det er Kims skyld, tidligere fik vi chokolade i påskegave – nu får vi løbetøj” hvorefter han skraldgriner og råber over til Kim der i øjeblikket kommer ud af døren. ”Er det ikke rigtigt Kim; det er din skyld”. Kim griner og nikker anerkendende, og inden jeg når at stille det første spørgsmål til Kim, udbryder Michael spontant. ”Det er bare så fedt for os gamle at have noget at komme afsted til”

Kim har selv løbet over 100 af de lange og holder jævnligt løb fra bopælen i Svenstrup. Han startede i det nye år med at løbe med en kollega, og langsomt spredte budskabet sig blandt kollegaerne. I starten skulle der lidt overtalelse til, lidt nødden og en facebook gruppe, og nu er det langsomt blevet en fast tradition hver torsdag efter arbejdet. De der kan, stiller op og løber med. Nogen dage 2 – nogen dage 20, fælles for de fleste er, at de er ”sofaløbere” som Kim udtrykker det, løbere som måske har løbet lidt selv men som har haft svært ved at komme afsted, og som nu bruger torsdagsturen som et startkabel til mere fast løbetræning.

Kim fortæller at det efterhånden er blevet en sundhedsting for virksomheden, og giver dermed forklaringen på drillerierne i starten. Tidligere fik medarbejderne chokolade i påskegave; i år kunne de i stedet vælge mellem løbetøj, cykeltøj eller fritidstøj.

Gruppen af løbere er blandet i forhold til ambitioner og niveau. Nogle træner til at løbe halvmarathon til Aalborg halvmarathon i Juni, andre træner for at kunne løbe alle 5 km. til årets DHL stafet. Trods det, er der plads til alle på turen. Med Kims overblik som en jægersoldat der holder styr på troppene, og hjælp hvis der er behov, bliver der med kyndig vejledning sørget for, at alle får noget godt ud af løbeturen.

Seje Mie der har fundet glæden ved løb sammen med kollegaerne

Mie er én af løberne der nikker genkendende til begrebet sofaløber. Hun har forsøgt at løbe lidt selv over flere omgange, men har haft svært ved at holde ved. Indtil nu, hvor muligheden for at løbe umiddelbart efter arbejdet sammen med kollegaerne, har givet hende blod på tanden. ”Det gør bare en stor forskel” siger Mie. Nu er der noget at se frem til, og det er bare så hyggeligt. ”Og bedst af alt, jeg er bare så glad når jeg kører hjemad om torsdagen efter vores løbetur” fortæller Mie. Mie fortæller videre at hun næsten altid er den bageste i flokken, men at det skam ikke gør spor, for de andre står klar med opbakning og skulderklap når de samles foran fabrikken igen efter endt løbetur. ”Jeg glæder mig ligefrem til næste gang, og jeg er faktisk begyndt at træne mere selv, så jeg kan blive lidt hurtigere når vi løber sammen om torsdagen” fortæller Mie.

Flokken stiller velvilligt op i regnen til et holdfoto, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor socialt løb i grunden kan være. Her midt i Gug city har en flok kollegaer fundet en fælles interesse, der ikke blot giver dem social samvær, men samtidig booster sundheden og motivationen til at bevæge sig.

Og væk er de, de glade løbere fra Tetra Pak

”Kenneth du følger bare med Mie, hun løber 3,5 km i dag” dikterer Kim – og med et ”det er alperuten i dag” løber flokken af glade mennesker afsted med mig efterladt misundelig tilbage. Nøj det må være fedt at have løb som fællesskab på arbejdet, og mens jeg trasker hjem i regnen overvejer jeg strategier for, hvordan jeg kan tiltuske mig en plads på holdet selvom jeg ikke er ansat i Tetra Pak. Hvor er det dog indimellem befriende at blive mindet om, at løb er så meget mere end træningsplaner, pace og intervaller – Især når man som jeg, humper rundt med en fiber i lægbassen og overhovedet ikke kan løbe en seriøs meter.

 

Share: