Jeg har skrevet det før, den er god nok. Jeg er og bliver det letteste offer for reklamens magt. Jeg falder for samtlige instagram profiler, der booster til min trang til at købe nyt løbetøj og gear på samme måde som jeg ikke kan lade være med at købe for min. 30 kr. når jeg blander slik i Rema. 😀 Jeg er i den grad uforbederlig. Når jeg keder mig lidt foran PCén, så ryger der bare ofte et eller andet i kategorien “løbe-sager” ned i indkøbskurven. 🙂

Derfor sker det ofte, at noget af det jeg får raget til mig ikke heeeelt lever op til forventningerne. Noget ender med at være direkte fejlkøb af galaktiske dimensioner. Og her kære søde, dejlige læsere som jeg sætter så stor pris på – her kommer mine tre største fejlkøb. Fællestrækket for alle tre er ubetinget, at jeg troede det ville se godt ud på mig, jeg troede jeg ville ligne en million – sandheden var, jeg lignede en total tumpe.

Fejlkøb 1: Trusserne uden kant.

For 2½ år siden var vi i Florida og forvildede os ind i en Under Amour butik på størrelse med Magasin. Nøj der var mange fristelser, og nøj hvor måtte jeg tøjle min lyst til at gå amok i indkøb. Noget af det jeg faldt for, var 3 par trusser – altså løbetrusser. Det smarte var, at de bagpå havde et smart snit, som straks fik mig til at se et billede i mit hoved. Et billede af mig selv løbende rundt i løbetights uden den mindste antydning af trussekanter. (Det er altså noget vi kvinder tænker over kære mænd :D). Se den chance kunne jeg da ikke lade passere 🙂

Hjemvendt viste det sig hurtigt, at det ikke helt gik som forventet. Trusserne sad fantastisk og der var ikke antydning af trussekant. Jeg havde den fineste glatte popo i mine løbetights. Det være sig indtil jeg tog de første par skridt, og trusserne med stor iver kravlede op mellem ballerne, hvor de placerede sig præcis som 90érnes udgave af g-streng trusser. Totalt og aldeles ubehagelig – og tag så lige og fordoble den ubehag gange 4 når man samtidig skal løbe.

Total fejl-Castet. Sjovt nok glemmer jeg det sommer efter sommer. Så sent som i går hev jeg trussen op af skuffen og tænkte – uhhh, de er da lækre. Og fortrød fælt i det øjeblik jeg luntede ud af indkørslen. Det går bare ikke. Mine baller er simpelt hen ikke bygget til den pasform. Jeg har derfor i går anskaffet mig pendanten – et par vaskeægte mormor-løbetrusser der bare sidder brand godt. 😀

Fejlkøb 2: De bitte små nike shorts.

I 2012 var vi på ferie i Italien og én af dagene tog vi ind til byen for at shoppe. Her faldt vi over en sportsbutik hvor jeg faldt pladask for et par små nike short. Uhhh – hvor ville jeg dog blive lækker når jeg i små shorts, med stramme lårbasser og lange stænger løb på stranden i Blokhus. Total baywatch-babe. Jep – sådan tænkte jeg faktisk. 😀

Nu er det så bare at min fysiologi ikke just er stramme lårbasser og lange stænger, i hvert ikke som jeg havde tænkt det i mit hoved. Da jeg tog shortsene på og kiggede mig i spejlet tænkte jeg faktisk, jo jo – det kommer da til at gå helt godt det her. Jeg skulle dog blot 500 m ud på stien, så kravlede shortsene op som var det et par løbetrusser, og strammede samtidig til, så min to lårbasser blev dekoreret af to pølser i toppen. Og for ligesom at putte glasur på toppen, så åbenbarede der sig to stykker hvid ballekant når man så mig i rygprofil. Det var dælme kikset, og så uendelig langt fra det billede jeg havde i mit lille hoved. Jeg tager mig selv i at tænke ”hmmm. Måske det går denne sommer”. Men det gør det aldrig. 😀

Fejlkøb nr. 3: Hårbåndet

Igen et køb fra staterne, denne gang et hårbånd der skulle signalere ”jeg-er-en-berejst-kvinde-og-en-uber-cool-løber”. Jeg havde set mange af de amerikanske løbere på de sociale medier løbe med seje hårbånd. I ved, det lange hår flagrende efter en smuk løber, med hårbåndet som et genialt accessorie

Igen brast mit billede allerede på første tur. Jeg tog hårbåndet på, lave en kæk hestehale og løb afsted. Det her var godt, tænkte jeg og strålede af overskud og lækkerhed. Det holdt til jeg nåede enden af vores vej og tænke ”hov, der mangler noget”. Hårbåndet var væk – fløjet af og jeg kunne konstatere at mit hoved har facon og størrelse som en mango, mens hårbåndet var lavet til et lækker stor melon. Det var alt alt for stort og kunne slet ikke hænge fast på min lille hovedskal. Slukøret måtte jeg løbe tilbage, samle hårbåndet op ude i indkørslen og lægge det ind i skuffen igen.

Sjovt nok, så har jeg af én eller anden grund aldrig kunnet skille mig af med mine 3 fejlkøb. Det er som om hovedet holder fast i drømmebilledet, og stædig holder fast i sætningen ”Engang, kære Heidi – engang kommer du til at ligne en million”. Og det føles lidt som om jeg narrer mig selv på det groveste. Så kære kvindelig læser (jo jo, skulle der være en mand så bevars da..), skulle der være én der har lyst til at prøve et af mine fejlkøb på egen krop, så kan de erhverves for den nette sum af 0 kr. 😀 Det her er simpelt hen en fri-afhentning børs.

Hvad med dig søde læser – hvad er dit største fejlkøb.? Lad os få alle fejltagelserne ud af skabene og skufferne til offentlig beskuelse og drilleri. 😀 – Tør du?

Share: