Én af mine kollegaer nævnte den anden dag, at min tæer i grunden var tæt på de grimmeste tæer hun nogen sinde havde set. I samme åndedrag tilføjede hun det forjættede spørgsmål ”Hvorfor går du i grunden ikke med neglelak så man ikke ser det så tydeligt”? Jeg trak på skuldrene og smuttede som en ål glat videre ned ad gangen. Hvad skulle jeg dog sige… Ja, jeg har sindssyg grimme tæer, og de fleste negle ligner noget fra et H.C. Andersen eventyr (og vel og mærket ikke det gode i eventyrerne), men hvordan kan jeg dog putte neglelak på mine tæer når jeg ved – og her kommer det – jeg ved, at jeg notorisk løber dårligere når jeg har det stads på fudserne, sådan er det bare. BUM. Ikke mere at tale om. Hun ville tro jeg var en rablende idiot. Det var bare sååå meget lettere dengang ulvene tudede, bjørnene brølede og vampyrerne føg om ørerne på folk. Dengang var overtro det mest almindelige i hverdagen. I dag… Uha, der er det jo nærmest en direkte billet til den lukkede, hvis man blotter sig og erklærer sig overtroisk.

Jeg ved faktisk ikke helt hvornår det begyndte, det var i hvert fald i min helt spæde tid som marathonløber. Jeg gik dengang med alverdens farver på mine små tåbasser og ”flashede” dem ivrigt i mine sommersandaler. Og så var der jo lige det der løb, hvor alt gik galt. Hvor jeg ikke havde en kinamands overskud og hvor mit hoved nedsmeltede som en anden atomreaktor. Alt føltes forkert, og hvordan jeg nogensinde kom igennem aner jeg vitterlig ikke. Det var så absolut én af de hårdeste dage i løbeskoene jeg nogensinde har haft. Efter løbet kunne jeg ikke få øje på årsager til mit forfærdelige løb. Alt var som ved andre løb – eller næsten alt. Jeg havde nemlig, præcis under dette løb, haft neglelak på tåbasserne for første gang under et løb. Det kunne kun være dét, der nedkaldte dårlig karma over mit løb.

Det lyder måske en anelse ”Border Line-agtigt”. Men det var den konklusion jeg tog med fra løbet, neglelak på tæerne = BAD LUCK. Og jeg har faktisk ikke udfordret min dyrkøbte viden siden. Hvis farve på tåbasser hidkalder de mørke kræfter, så holder jeg mig hjertens gerne fra det stads og flasher mine halvrådne tånegle i stedet. Alt for at sikre det bedst mulige udgangspunkt for et godt løb. 😀

Nu sidder du nok og himler med øjnene og tænker sikke da en kegle hun er. Sikke noget vås… MEEEEEEN, tag lige og kig dybt ind i dig selv. Lur mig om ikke der er en eller anden mærkelig vane/uvane du bare MÅ udføre inden et løb. Måske skal du snøre venstre løbesko før den højre? Måske skal du spise noget bestemt aftenen før? Måske må du bare absolut ikke have løbeuret på venstre arm – (ok indrømmet, det er min egen fetich. Jeg er rablende skør :D). Jeg tør vædde med der sidder mange af jer læsere derude der, som mig, er en smule overtroisk og har nogle skøre ideer for hvad der bringer hhv. held/uheld før et løb.

Lad mig høre… Er jeg den eneste overtro tosse i skuffen? 😀

Share: