Jeg må tilstå jeg er vaskeægte tøsefornærmet, sådan rigtig ”gider-slet-ikke-sige-noget-tøsefornærmet” som kun tøser kan være – I kender det garanteret godt I mænd derude :D. Sagen er den, at jeg i mange mange år har sværmet om Ascis løbesko som en lille bibasse omkring den mest velduftende blomst. Jeg har elsket mine ascis løbesko, og skrevet dissiderede kærlighedserklæringer til dem (se bare her: Kærlighedens smerte ). MEN det har fået en brat ende. Jeg føler mig taget ved snudeskaftet i en sådan grad, at jeg næsten er rasende.

Hele miseren startede med min nuværende udgave af Ascis Kayano, model 24. Allerede ved modellen før syntes jeg der var noget der føltes anderledes. Det tog mange kilometer inden jeg rigtig fandt mig tilpas i skoen, og det er unormalt. Normalt hopper jeg bare i skoene med følelsen af, at de kære sko-fabrikanter har benyttet en ”læst” (det ord har jeg fået i mit ordforråd efter at have set bonderøven på tv :D) der er modelleret efter mine små pusselanker.

Da model 23 var slidt op og røg til de evige løbemarker, blev model 24 flået ud af kassen og røg på fudserne. Og jeg skal sige jer en ting, det føltes bare ikke rigtig godt. Det var endnu værre end model 23. Et eller andet var ravruskende galt. Nu er jeg ikke den, der bare lige smider håndklædet i ringen så jeg løb og løb og løb – og kalkulerede med, at skoen ville rette ind præcis som model 23 gjorde. Jeg er nu på 900 km i skoene og lad mig sige det som det er, det funker bare ikke rigtigt.

Når jeg kigger på skoen kan jeg godt se, at noget er helt anderledes. Jeg slider pludselig området, hvor den brede forfod lander betydeligt mere end jeg nogen sinde har gjort. Området er faktisk, her efter 900 km, fuldstændig nivelleret mht. slidbanerne. Der er ikke skyggen af mønster tilbage – og jeg er altså en klassisk hællander af format, og ikke en forfodsbandit. Det er aldrig sket for mig før.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed at skoproducenter ændrer deres sko, og lader modellerne udvikle sig i nye retninger. Det kan jo rent faktisk godt være, at de kære Asics sko-specialister har tænkt, at alle de løbere der løber rundt i Kayano sikket er monster ”hælstrikere”, så vi sparer lige lidt på mellemkødet ”so to speak”. I hvert fald har jeg besluttet, at jeg ikke gider lege med mere. Jeg er klar til at afsøge nye jagtmarker, klar til at bryde mit mangeårige kærlighedsforhold til kayano-modellen.

Og der sad jeg så i går og afsøgte markedet for mulige substitutioner. Som optakt havde jeg set denne video som jeg vil anbefale alle, der går med tanker om at skift mærke, at se. Min løbeguru i det amerikanske har lavet en guddommelig fortælling om, hvad man skal kigge efter, når man skal ud og finde ny model til de kære små fudser. Den er lidt lang, men så absolut værd at se til ende. Den mand er altså min hero over dem alle.

https://www.youtube.com/watch?v=FgcJT3af0zE&feature=youtu.be

I videoen fortæller min helt, at man blandt andet skal være opmærksom på droppet. Dvs. det fald der er i skoen fra hælen frem mod tæerne. Og hvis man er vant til at løbe med højt drop, skal man være varsom med at skifte til et mærke med meget lavt drop. Det giver helt god mening. Jeg har p.t. et par modeller liggende bogmærket i min browser, et par modeller jeg har udset til at være mulige afløser-kandidater. Alle valgt ud fra min ”mejslet ind i cement med en stor hammer-viden” om, at Kayano modellen normalt har et drop på 10mm, altså i den høje ende af sko-drop-skalaen. Alle mine kandidater har et drop mellem 6-8, jeg vil nemlig gerne lidt ned i drop – hvorfor aner jeg ikke, jeg syntes bare det klinger godt i min lille hjerne. 😀

For at gøre en laaang historie kort. For lige at tjekke en ekstra gang, zappede jeg forbi specifikationerne for en DAME-kayano model 24 og fik mit livs chok. Droppet på damemodellen er hele 13 mm. – 13 MM – WHHHAATT…… Hvad sker der lige for det? Seriøst… Herremodellen er på 10mm, men af én eller anden årsag har de gode fabrikanter tænkt, at kvinder er vant til højhælede sko, så lad os da lige lave en løbesko der minder om det. Så var det jeg for alvor blev tøsefornærmet. Her har jeg gået rundt i min glade lille boble og troet jeg løb med drop 10mm, og så viser det sig den untme lyne jeg er blevet taget ved snudeskaftet og blevet revet rundt i manegen. 13 mm.. Det er jo vanvittigt…

Jeg er så færdig med de sko, jeg siger det bare. 😀

Nej spøg til side, der er selvfølgelig mest af alt fordi de bare ikke føles godt på mine små søde pusselanker længere, 13mm drop er bare endnu et søm i ligkisten. Jeg kan i øvrigt anbefale at læse iloebesko.dk ‘s skriv omkring drop hvis du er nysgerrig på teorien bag.

Enden på historien er, at jeg vil ud og prøve sko. Jeg vil gøre som min helt siger og mærke efter hvad der føles godt, hvad mine fudser finder sig tilpas i, og hvad der på én eller anden måde giver mening i mit lille hoved. Og så må jeg nok acceptere at gammel kærlighed kan ruste, og at der findes så mange andre rapænder derude i søen.

Share: