I går fik jeg en besked fra en af mine gode løbevenner. Han ville lige høre hvordan det gik mig til Fanø Marathon, og så kunne han ellers fortælle at han nu havde startnumre til Berlin Marathon, Malaga Marathon, Boston Marathon og London Marathon. NØJ hvor fedt – London er nærmest umulig at komme i nærheden af, jeg har prøvet 4 år i træk og har stadig ikke haft held i sprøjten (det er ren lodtrækning at få startnummer til London Marathon, og for én som mig der ALDRIG vinder i lodtrækninger så ser det dælme sort ud). Efter at have oversavlet en besked tilbage, fik jeg det der lille ”årrrhhh hvor er det bare det fedeste at rejser og løbe”. At løbe storbyløb hvor stemningen er helt unik og se og opleve nye byer, lande og kontinenter i løbesko. Jeg elsker det – intet mindre. :D.  Og således inspireret og fuld af en indre brintbombe af lyst til at købe startnumre, fandt jeg min lille dejlige liste frem. – Min bucket list (Vildt motiverende for træningen i øvrigt 🙂 ).

Share: