Jeg holder Runners world og modtager hver måned et blad, spækket med mere eller mindre fantastiske artikler, i postkassen. Noget der gentager sig gang på gang i bladet, er artikler om alderen. Artikler om hvordan vi stille og roligt – og sikkert som amen i kirken, bliver langsommere og langsommere – og ikke mindst restituerer værre og værre, efterhånden som årerne sætter sine i spor rundt omkring på kroppen.

Jeg skal være helt ærlig og indrømme at jeg ikke længere er nogen vårhare. Jeg har alderens spor hæftet på kroppen, og ord som rynker, appelsinhud og ligtorne sniger sig ind i mit ordforråd præcis som lakridserne over dem alle – færdselsbetjente, fredag efter fredag sniger sig ned i min oversize pose med bland selv wonders.

Share: