Jeg stod i går og bryggede en kop mokka på nespresso´en og kiggede fornøjet ned på en mand der gik tur med vovse. Jeg var på arbejdet og sad på stolen med udsigt lige ud til Limfjordens vande. Vovse havde en fest. Den dansede rundt i vandet, nogen gange stoppede den op og snusede, nogen gange hoppede den frejdigt afsted, og indimellem åbnede den munden mens den svømmede hundesvømning så godt den have lært – alt sammen med en hale logrende i pendulfart.

Præcis sådan havde jeg det, den anden dag jeg løb i skoven. Friheden, legen og variationen – nogen gange luntede jeg, nogen gange spurtede jeg opad eller fløj ned ad en bakke, nogen gange lavede jeg piruetter (ok der oversolgte jeg den vist) og hvis jeg havde hale ville den have logret præcis som hundens; jeg nøjes dog med min fletning der fløj rundt i luften mens jeg hvinede af fryd.

Share: