Browsing Tag

løbemotivation

Det skete virkelig….

Blog, Motivation By 3. juli 2018 Tags: , , No Comments

Jeg lytter ofte til podcasts om løb, især når jeg cruiser på mine længere weekendture. Her føles det næsten som om man løber sammen med andre løbere der knevrer løs, mens jeg med god samvittighed kan tie stille og bare lytte til konversationen. Og fordi de ikke svarer når jeg forsøger at afbryde, så er jeg vitterlig tvunget til at knytte sylten og bare lytte.

Jeg kan huske et afsnit fra én af mine favoritter hvor ham der laver podcasten, fortæller om det her løb han deltog i sammen med en god ven. For at komme til startområdet skulle de to kække løbere med bus, og mens de sad der i bussen nervøse og spændte på hvad ventede forude, var der en dame der kiggede over på min podcast-gut og sagde ”Det er da dig der har podcastén – er det ikk’?” Podcast-gutten svarede jo, og i næste afsnit fortalte han begejstret om følelsen af at blive genkendt på baggrund af noget, man laver fordi man syntes det er sygt sjovt. Følelsen af, bare for en ganske kort stund, at føle sig en lille bitte smule berømt. At blive genkendt på gaden som en anden filmstjerne var for ham, en følelse af boblende glæde med et lille drys stolthed.

Share:

Motivationsbooster

Blog, Motivation, Træning By 25. februar 2018 Tags: , , , No Comments

Torsdag aften forskansede jeg mig, sammen med min bedre halvdel i vores sommerhus i Rødhus. Med os havde vi tasker fyldt med løbetøj, arbejdspc og masser af bøger og slik. Best kombi ever. 😀  Jeg er 4 uger henne i skades-periode og stadig på nedsat løbetid, og efter et par dage hvor løb gik helt i hegnet, var det en lettere frustreret Johansen der landede i sommerhuset.

Share:

Vinder af adventskonkurrencen er fundet

Blog, Motivation By 5. december 2017 Tags: , , 2 Comments

Vinder af adventskonkurrencen er fundet. Min bedre halvdel trak en vinder af marathon kogebogen søndag aften, og vinderen blev Pia H. Andersen. Tillykke Pia – Et stk. super inspirerende kogebog på vej med Heidi-express 😀

Og med det vil jeg skynde mig at bjælde et højt og inderligt – Tusind tusind tak til alle jer der har skrevet. Det er jo et helt lille løbeglæde-leksikon der er dukket op på hhv. FB siden og på bloggen. Jeg ved da lige præcis hvor jeg skal vende kikkerten hen, næste gang det kniber med løbeglæden. Hold nu op nogle gode pointer der kom frem, og hvor er det fedt I gider dele jeres passion for løb med mig.

Share:

Den vildeste løbeglæde

Blog, Motivation, Træning By 14. maj 2017 Tags: , , No Comments

Som løber er der perioder hvor man syntes træningen er lidt op ad bakke, og perioder hvor alt føles som en leg. Det er helt naturligt og en del af træningscyklussen. For at adaptere og vokse til ny styrke skal kroppen lige en tur i dalen og rode rundt, før den er klar til at reagere på tuningen. Og nogen gange, har jeg oplevet, er turen nede i dalen en hård nyser at vende rundt. Nogen gange føles det som om kviksandet i bunden suger så godt fast om stængerne, at det nærmest er umuligt at se en vej ud af sumpen igen. Og så pludselig en dag – uden nogen som helst varsel eller tegn i stjernerne oplever man, at man som en anden Harry Potter har fået sagt den helt rigtige trylleformular, og transmogryffet kroppen ud af sumpen og ind i løbeparadis.

Share: