I går aftes var jeg, sammen med en flok overskønne løbere og en journalist + kameramand fra TV Nord, på optagelse i et kuperet område omkring svømmehallen i Nørresundby. Formålet var at skyde billeder til et afsnit af en serie på TV 2 Nord kaldet Outdoor, en serie hvor de afdækker nogle af de fantastisk fede ting man kan få tiden til at gå med, når man opholder sig udendørs. Og som det mest naturlige i verden var aftens tema løb/trailløb – jammen selvfølgelig altså. Den lå jo lige til højrebenet. Jeg havde på forhånd sagt ja til at udtale mig i udsendelsen om, hvordan man som ny løber kan komme i gang med trailløb. Og selvom det, undskyld mit sprog, pissede ned i det nordjyske hele dagen, så endte det med at blive den fineste, sjoveste og mest tå-krummende aften jeg længe har haft.

Share: