2018 er smuttet i historiens glemmebog med et brag, og dermed slutter et, for mig, meget anderledes løbeår. Aldrig har jeg været så skadet og løbet så få marathons (kun 6 stk i hele 2018), og aldrig før har jeg brugt så mange penge på behandlinger af den ene eller anden art.

Den store åbenbaring kom tilbage i oktober måned hvor jeg fik lavet en løbestilsanalyse hos Fys Ronni i Randers. Jeg havde til analysen medbragt alle mine gamle sko (de udskældte Asics, de nye New Balance og et par Saucony) og fik lov til at løbe på båndet i alle tre sko + i bare tæer, for at se om der var så stor forskel som jeg selv gik og troede. Den analyse blev en øjenåbner af de store. Fys Ronni kunne konstatere, at jeg for det første slet ikke løb skævt i den side jeg troede, det var i stedet lige modsat – min venstre side var den der laver ballade, mens min højre (som jeg i 5 år har troet var problembarnet) viste sig at være en lille engel.

En anden ting Fys Ronnie kunne konkludere var, at det ikke betød en dyt hvilket skomærke jeg iførte mig. Der var uendelig lille forskel mellem de tre mærker, og han ville i stedet mere guide mig over i en neutralsko med et indlæg til mit dampbarn af en venstre side. Med mig hjem fik jeg lidt øvelser + et forsøgsindlæg som jeg kunne teste. På det tidspunkt var der ikke mange uger til NYC marathon, og jeg valgte derfor ikke at ændre det store. Jeg forsøgte i stedet at træne lidt styrke (træning af de store ballemuskler har vist sig at være rigtig rigtig godt for mig) + at lave planke min. 3 gange ugentlig.

Ergo i 2018 lærte jeg at det er fuldstændig græsk katolsk hvilken sko jeg løber i, den skal bare sidder møg lækkert på mine fudser. 😀 – Og jeg lærte at styrketræning er vigtigt for en løber på den anden side af 40, noget jeg i den grad bør blive meget bedre til at prioritere.

Selvom jeg ikke løb mere end 6 marathons, så var de 2 af dem storbyløb på min bucket liste (http://thegreatnessofrunning.dk/min-bucket-list/). Det var fedt – Stockholm i ulidelig varme i juni, og NYC marathon i perfekt vejr i november var absolut året højdepunkter, og levede i den grad op til mine forventninger da jeg smed dem på drømmelisten. Som et ekstra lille krydderi fik jeg også løbet Stavanger Marathon, et løb arrangere af Rico Eiersted og som fuldstændig slog benene væk under mig. Sikke da en lille perle af et løb 😀

I 2018 prøvede jeg for første gang i mit løberliv at streake (altså at løbe hver dag i en given periode). Jeg streakede sammen med 3 seje tøser hele juli måned, noget der gav mig de fedeste ture i Paris og Normandiet på vores sommerferie. Vi skulle løbe minimum 1 mile hver dag (svarende til ca. 1,5 km) men ofte løb jeg 5 km. eller mere. Det var for mig den ultimative motivation til at løbe hele juli, og efterfølgende har jeg snakket med Pia Høgh som også deltog i udfordringen, og vi er begge rygende enige om, at vores streak gjorde noget ved formen. Vi oplevede begge at vores form steg markant efter vores lille udfordring. Det er helt sikkert noget jeg vil gentage i juli 2019 😀

Trods mine kvaler med bentøjet fik jeg alligevel løbet ret så mange kilometer på veje og stræder. Jeg nåede i november et mål der hed 2018 miles i 2018. De kom helt af sig selv, og viser egentlig bare at jeg måske ikke altid træner seriøst og målrettet, men jeg løber rigtig meget udelukkende fordi jeg syntes det er det fedeste i verden. :D. Min samlede sum af kilometer i 2018 ville have bragt mig til den franske Rivera og tilbage igen (+ en lille runde i Østerådalen) 🙂

I december tog jeg endnu engang turen sammen med Leah i løbestolen og seje Lars Bo tværs over Vendsyssel. Vi tre gæve løbere havde den hyggeligste 50 km. tur hvor vi blev vartet op på aller bedste vis af Kent som er medarrangør af Coast to Coast. Det var som altid umådeligt hyggeligt, og de af jer der har løbet sommerudgaven af det legendariske løb, skulle virkelig prøve kræfter med vinterversionen. Det er bare så anderledes en tur når man løbe modsat sommerruten, og ikke mindst løber i dagslys.

Tilbage er der ”kun” mine løbehelte-interviews. De er ubetinget det jeg syntes er det sjoveste ved bloggen, at høre hvorfor og hvordan andre bruger løb i deres liv. I 2018 var jeg så usvigelig heldig at interviewe Aalborgs sejeste ultraløber Stine Rex, en løber der i 2018 tog 3 stk danske rekorder og samtidig er det rareste sødeste væsen. Det var også i 2018 jeg fik mig en snak med Mark Lauersen som stiftede Runners.dk, det store landsdækkende online løbefællesskab. Jeg løb en tur med Tommy Jacobsen som var (og stadig er) i gang med en udfordring om at løbe gennem 5 ørkner + et par bonusløb, alt sammen for at samle penge ind til gadebørn i Kolkata i Indien. Og så havde jeg den udsøgte fornøjelse at løbe sammen med min blogger-kollega 9000running og høre han fantastiske historie om rejsen fra sofakartoffel til sub 3 marathonløber. Sidst men ikke mindst løb jeg en tur rundt om Brabrandsøen i Århus og lærte ultraløberen Berit Jessen at kende, en løber der om nogen, kan fortælle historier om det kæmpe store fællesskab der huserer blandt ultraløberne hvad enten man er hurtigst i feltet eller tilbage i bagtroppen.

Når jeg kigger fremad håber jeg 2019 bliver endnu et løbeår hvor jeg kan pille flere løb af min bucket list. Jeg vil gerne løbe flere scenariske løb, og rigtig gerne prøve kræfter med løb i England (som virker lidt mere overkommeligt at komme til, end de amerikanske :D).

2019 skal også være året hvor jeg forsøger at indfri en gammel drøm. Jeg løb i 2017 et par fuldstændig fantastisk ture. Ture hvor jeg tog min rygsæk på ryggen og løb fra A til B. Dengang løb jeg hhv fra Aalborg og ud til vores sommerhus i Rødhus, samt fra Aalborg og op til mit barndomshjem i Hirtshals. De to ture står den dag i dag, som noget helt magisk og specielt, og jeg elsker virkelig løb hvor man løber fra A til B. Så i 2019 tager jeg næste etape på programmet. Jeg slår to fluer med et smæk og løber +100 km (nyt terræn for mig) når jeg tager turen fra Aalborg til SkagenJ. Hvornår det bliver ved jeg ikke endnu – planen hedder p.t. forår. 😀

Jeg håber I alle får et fantastisk nytår og vil sende det største virtuelle kram ud til jer alle. Tak fordi I læser med, tak for kommentarer og input – og tak fordi I hjælper med at holde min skrivedrøm i live. Jeg elsker så uendeligt meget at løbe, og at få lov til at skrive om det er næsten lige så vildt.

Godt nytår og lets make 2019 great 😀

Share: