Jeg har set Bridget Jones filmene tons af gange, og jeg elsker bare Mark Darcys lækre ”Ugly Christmas sweaters” der er direkte legendariske i mine øjne. Trenden med de ”grimme” julesweaters er så småt kommet til lille Dk og man ser flere og flere geniale udgaver af Ugly Christmas Sweateren herhjemme, til stor fornøjelse for mig. Jeg mener af hele mit hjerte, at alle skulle gå rundt iført en sådan beklædning hele december måned. 😀 😀 😀

Nu er jeg jo løber, det kommer nok ikke bag på jer der læser med, 😛 og derfor har jeg opdyrket en lille genialitet og fragte dem hjem ”from over there” Ugly Christmas Compressionsock – Hva´behar.. Jeg har, i guds eget land, fundet et stykke genial ”Ugly Christmas Compressionsock” og udlover derfor et eksemplar her på domæne i verdens bedste advents-give away. Du har altså nu chancen for at blive den mest stylede løber i fitness centret, den mest legendariske løber på landevejen, og den absolut mest kække trailløber i skoven.

Strømperne er unisex og passer til størrelse 38-42 (med en læg-størrelse på ca 33-41 cm.). Alt hvad du skal gøre for at komme i betragtning til denne skønhed, er at jule lidt i kommentarfeltet. Jeg trækker en vinder i aften, og leverer skønheden så hurtigt som Postnord tillader det 😀

Legendarisk… 😀

Share: