Browsing Articles Written by

Heidi Johansen

Ferieløb anno 2019

Blog, Motivation, Træning By 19. juli 2019 Tags: , , No Comments

De af jer der følger med på min Instagram (@hejohansenrunning) vil vide, at den sidste uges billeder har set en kende mere eksotiske ud, end det er normalen for mine IG billeder. Jeg har været en tur sydpå med min dejlige familie, og har tilbragt en lækker uge på Sardinien i blændende solskinsvejr og varmegrader tenderende til ”lige i overkanten” :D.
Som jeg skrev i forrige indlæg, er bedre halvdel ikke i stand til at løbe. Jeg vidste derfor på forhånd, at al løb ville foregå alene på ukendte ruter, og jeg havde rustet mig med min kære gule ven – min overfaldsalarm til løbere, (min runangel) og tog udfordringen op. Hver eneste morgen på hele ferien begav jeg mig ud på tur, og udover en enkelt kæmpe fadæse fra min egen side, forløb samtlige løbeture uden de mindste antydninger af problemer. 😀

Share:

Flinke løbere part 1

Blog, Motivation By 3. juli 2019 Tags: , , No Comments

I weekenden tikkede en besked ind på min telefon via IG. Det var ubetinget den sødeste besked jeg længe har fået, og hold nu op jeg blev glad da jeg læste beskeden. 😀 Det var så fint, og faktisk også lidt rørende, og et ganske kort sekund følte jeg mig som et virkelig godt menneske. – Det varede lige indtil katten (som jeg ikke helt kan forlige mig med) tikkede om mad (igen igen igen) ved at gnide sig op af min læg, og jeg med et blødt vristspark sendte den lille djævel på kurretur hen over gulvet. NOTE – DER SKETE IKKE NOGET MED KATTEN 😀

Beskeden var fra en af de helt seje løbere Jakob, der skrev følgende til mig:

Share:

Hvor jeg dog savner…

Blog, Træning By 28. juni 2019 Tags: , No Comments

Det er for alvor blevet sommer i vores lille kongerige, og med varmen er selv løbetøjet krympet og blevet til små tights og lige straks (når jeg finder modet) en lille top. Jeg er ikke nogen fænomenal varme-løber, tværtimod. Min krop lider voldsomt, så snart temperaturen sniger sig over de 25 grader og jeg dapper afsted i løbesko. Normalt på denne tid af året plejer jeg, at have stor held med at lokke bedre halvdel med ud på tur sent om aftenen, for derved at undgå den værste varme. Normalt er sommeren den periode, hvor jeg i skumringen cruiser rundt på ukendte stier og veje sammen med bedre halvdel, mens vi vender tanker og emner om job, familie og rejser. Sådan er det ikke i år, plejer er gået bort og jeg er alene i løbeskoene. 🙁

Share:

”Løb i storbyer – Europa” Boganmeldelse

Blog, Løb i udlandet, Motivation, Træning By 16. juni 2019 Tags: , , , No Comments

Nogle af de bedste ferieminder jeg har sammen med bedre halvdel er kendetegnet ved én væsentlig ting, nemlig at vi havde løbesko på fudserne. Det er en ufravigelig ting, at vi altid pakker løbesko – og løbetøj i kufferten når vi rejser, hvad enten vi rejser alene eller sammen med ungerne.  

At løbe på ferien er for mig 100% lig med oplevelser. Jeg elsker følelsen af at udforske nye territorier løbene, og løbeskoene bringer os altid ud i områder, vi aldrig ville have oplevet, hvis ikke det var fordi vi cruisede rundt efter forgodtbefindende. Når det gælder ferieløb er der aldrig, for mig, noget tempo der skal holdes, vi stævner som regel ud uden at have en reel rute i hovedet, og jeg elsker bare at lade mig selv flyde med, og se hvad der sker undervejs. Sidste år i Paris udnyttede vi ligefrem morgenløbeturen til at se ting, som ungerne absolut ikke gad bruge deres kostbare tid på. Det var ren win-win og blev senere til det jeg kalder for run-seeing. (Sightseeing i løbesko :D). Jeg har tidligere skrevet om nogle at vores ferieoplevelser i løbesko her på domænet, blandt andet om dengang vi løb fordi et lig i Miami (læs eventuel her http://thegreatnessofrunning.dk/en-morgenloeber-er-foedt-og-et-moede-med-et-lig/ )

Share:

Den dovne hjerne med skumle hensigter

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 15. juni 2019 Tags: , , 2 Comments

Jeg erkender blankt, min hjerne er en doven skid ud over alle grænser. Den vil gøre alt for at narre mig til at slappe af, til at blive i komfortzonen, og til at krybe under hvor gærdet er lavest. Min hjerne finder notorisk på alverdens undskyldninger for at slippe for hårdt arbejde og – for at få mig til at indtage bland selv slik i vanvittige mængder i tide og utide. De to ting er helt klart min dovne hjernes 1. prioriteter.

At min dovne hjerne måske ligefrem er med til at forsinke min heling i skaden, havde jeg alligevel ikke skænket en tanke.

Share:

Når de social medier for én til at tudbrøle

Blog, Motivation By 12. juni 2019 Tags: No Comments

Man kan sige meget om de sociale medier, oftest med et negativt pålydende som eksempelvis, at man kun ser et udstillingsvindue af folks liv, og ikke det reelle menneske bag profilen. Jeg tager selv for det meste de sociale medier med et gram salt, og bruger dem egentlig mest til at blive inspireret til nye løb, og nye udfordringer. Og indimellem blive fristet til at købe noget nyt lækkert løbetøj 😀 – jeg er trods alt kun et menneske. Alligevel sad jeg her til morgen og tudbrølede over et opslag på Instagram. Jeg sad pludselig, ud af det blå, og græd over et fremmede menneskes skæbne.

Share:

Social Marathon på Global Running Day

Blog, Løbsberetninger, Motivation, Træning By 6. juni 2019 Tags: , No Comments

I går var det den officielle ”Global Running Day”, en dag der egentlig ikke gør megen væsen af sig her i vores lille dronningerige. Det er egentlig lidt synd syntes jeg, for jeg elsker ideen om at fejre den sport, der for alvor har stjålet mit lille hjerte. I min optik burde vi alle smide alt hvad vi har i hænderne hvert år den 5/6, kysse fædrene og ønske dem tillykke med Fars dag (hvis du selv er far, så bed om et stort kys), og suse ud på veje og stier, alene eller i selskab med andre ligesindede. ”Global Running Day” bør så absolut fejres med manér og gerne et lille juhuuee-råb.

Share:

Status for løbeskade

Blog, Træning By 30. maj 2019 Tags: , , 1 Comment

Det nærmer sig halvåret for min tid som patient på Fys-træningsholdet, og jeg tænkte jeg derfor lige vil reflektere lidt over min, tja, status kan man vel næste kalde det. Lige fortælle lidt om hvad der foregår i min lille løberverden, og lidt om at være patient i et behandlingsforløb, der åbenbart tager sååååååå lang tid, at jeg for længst er overhalet af selv den mest slimede snegl på gaden hvad angår tålmodighed.

Share:

Ting en ekspedient fra Løberen i Aalborg ville høre, på en helt særlig lørdag

Blog, De skøre By 24. maj 2019 No Comments

Det er ved at være karnevalstid i Ålleren og i går spottede jeg et opslag på FB, hvor Løberen (altså butikken) meldte ud, at butikken ville være lukket hele lørdagen hvor karnevallet løber af stablen. Først skænkede jeg ikke opslaget en my af energi, men på vej på job her til morgen kom jeg alligevel til at reflektere lidt over, hvad en ekspedient i Løberen egentlig ville kunne opleve, hvis butikken holdt åben netop som det store karnevalsoptog patruljerede forbi. Og her kommer så – 10+1 ting som en ekspedient i Aalborg-afdelingen af Løberen vil høre, hvis de holdt åben i butikken i morgen.

Share:

Kære Garmin, hvad har du gang i?

Blog By 15. maj 2019 No Comments

Jeg blev en kende overrasket da jeg her til morgen åbnede min Garmin app og blev spurgt om, hvorvidt jeg ønskede at indtaste oplysninger om, ja intet mindre end min menstruation. Min første tanke var ubetinget ”Hvad fan…. skal Garmin dog bruge oplysninger om så private ting til” mens jeg spyede ild og fægtede om mig med ”følsomme personoplysninger, persondatasikkerhed og jeg skal komme efter dig”. Og bedre blev det bestemt ikke, da jeg fristet af nysgerrighed svarede ja, og fik et skærmbillede smidt i krydderen hvor jeg blev bedt om at indtaste min p.t. valgte præventionsform. Jeg prustede kaffen ud over pc..  SAY WHAT!!!!!!

Share: