Browsing Category

Blog

Søsters første marathon – af Kristina E.O. :)

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 9. oktober 2018 Tags: , No Comments

”HUSK nu at nyde det og være i det undervejs – det første maraton kommer aldrig igen”. Omtrent sådan lød ordene fra den vise, og meget mere erfarne end mig, søster nogle måneder inden mit allerførste maraton. Og jeg skal lige love for, at jeg nød det.

Søndag den 30/9 2018 trippede jeg med lige dele nervøsitet og spænding ind i startboksen til HC Andersen maraton i Odense. Måneders træning skulle endelig forløses i en – forhåbentlig – løbefest af format. Trods en meget struktureret træning, nedtrapningsuge, rigtigt kalorieindtag og generel forberedelse, som var det taget ud af Maratonbogens-ABC, så var jeg alligevel en smule (det er lyv – meget!) nervøs også.

Share:

Masser af succes….

Blog, Motivation By 4. oktober 2018 Tags: No Comments

I søndags døde Danmarks spillemand nr. 1, og i min sorg lyttede jeg til de gamle sange mens jeg luntede rundt i Gug midtby. Én af sangene var ”masser af succes”, en sang fra de helt gamle Gasolin tider, og en sang der i den grad minder mig om gymnasiefester og fordoms hjertesorger i Hirtshals City.Sangen fik mig til at tænke på begrebet succes, og om hvorvidt jeg egentlig selv syntes jeg havde succes med de ting jeg nu engang beskæftiger mig med.

Jeg kom hurtigt frem til konklusionen, at det fede ved at være løber og dermed være en del af en sport med uanede muligheder er, at det er ret let at sætte – og syv-ni-tretten, at opnå små succeser som løber. Nogen gange skal man arbejde sygt hårdt, mens andre gange kommer de nærmest bare flyvende som små blomsterfrø i vinden. Og skal jeg være bund ærlig så må jeg altså bare sige følgende… I guder hvor jeg dog syntes, jeg har mange succeser som løber 😀

Share:

Boganmeldelse – Let your mind run, Deena Kastor

Blog, Træning By 29. september 2018 Tags: , No Comments

Jeg elsker at læse, især om andre løbere og deres tilgang til løb, træning, livsstil, skader osv. Jeg bliver simpelt hen så inspireret når jeg læser om andres bedrifter, og den er sikker som ammen i kirken at jeg, når jeg lukker sidste side i en bog, har taget en beslutning om et eller andet jeg, præcis som hovedpersonen i bogen, skal løbe eller gøre i min træning. Åhhh hvor er jeg dog letpåvirkelig. 😀

Da jeg er af den naive opfattelse at bøger er fantastiske, og samtidig syntes gode historier skal ud i verden og deles (læs bare om alle mine fuldstændig fantastiske løbehelte her: Mine løbehelte), så kommer der nu en ny service her på domænet. – Boganmeldelser af løberelaterede bøger. 😀

Share:

Beierholm trail løb 2018, Tornby klitplantage

Blog, Løbsberetninger By 22. september 2018 Tags: , , No Comments

Stormen Knud rasede i går i det nordjyske med en sådan arrigskab, at jeg halvt forventede en mail med aflysning af dagens løb, 15 km. trailløb i det smukke nordjyske skovområde ved Tornby Strand syd for Hirtshals. Det virkede tvivlsomt at afholdelse af et trailløb i skoven ville kunne lade sig gøre efter passage af den sure herre, og da jeg drønede op til min elskede del af Nordjylland, kredsede mine tanker omkring emner som eksempelvis – ville der være væltede træer overalt på ruten? kunne arrangørerne virkelig sætte et stævneområde op i slipstrømmen af den gale herre? og ville der overhovedet dukke andre løbere op, løbere der trodsede den kakofoni af ustadigt vejr der fulgte i hælene på Knud.

Share:

Vilsted Sø Halvmarathon 2018

Blog, Løbsberetninger By 10. september 2018 Tags: 1 Comment

Det var i aller sidste øjeblik jeg kl. fem minutter i lukketid, i torsdags trykkede på tilmeld knappen og officielt tilmeldte mig Vilsted sø halvmarathon. Halvmarathon er normalt ikke mit gebet, og jeg skal være helt ærlig og indrømme, at jeg tilmeldte mig udelukkende fordi medaljen var- og er uber cool. En stor medalje med et unikt tryk tegnet af kunstneren Kirsten Lomborg. Og så trængte jeg virkelig bare til at løbe et naturskønt løb, og få lidt ekstra kræs for sanserne.

Share:

Det lille norske mirakel og lidt mere om sko

Blog, Træning By 1. september 2018 Tags: , , No Comments

Kender I det når man er afsted i en gruppe af løbere på vej til et større løb, og én af løberne har utroligt travlt med at tale sig selv ned. Hver gang det kommende løb nævnes, smider vedkommende om sig med sætninger som ”Jeg håber bare jeg kommer igennem”, og ”Jeg er så meget skadet, og har ingen forhåbninger overhovedet”, nå ja den her. ”Jeg løber kun for at gennemføre, tiden er fuldstændig underordnet”.

Share:

Stavanger Marathon 2018

Blog, Løb i udlandet, Løbsberetninger By 26. august 2018 Tags: , No Comments

”Vi ses Søde, jeg sejler lige op og løber marathon” – Det er en sætning jeg aldrig nogensinde har sagt før, men som pludselig blev aktuel, da jeg fredag aften vendte Ford børnecontainer op mod byernes by Hirtshals. Jeg havde i det sene forår været kåd, og meldt mig til en tur arrangeret af manden med de tusinde ideer Rico Eiersted. Turen lød på færge til Stavanger fredag nat, bus til Stavanger midtby tidligt lørdag morgen, hente startnummer og løbe marathon, hygge i Stavanger by for derefter at sejle hjem med færgen lørdag aften/nat.

Share:

Horror i Hammer Bakker

Blog, De skøre By 15. august 2018 Tags: , , , 2 Comments

I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang til fuglens glade sang,
der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er.

Sådan lyder sangen så smukt. Jeg troede jeg skulle opleve det i dag. Jeg troede jeg skulle finde idyllisk fred og ro, og blive glad helt ind i sjælen. Men NÆÆÆHHH nej, I dag udspillede der sig et drama af dimensioner – et drama med blod og slim – og høje hvin. Den skov jeg troede var skøn og lækker gemte i dag på en dræber, der blot ventede på et uskyldigt løber-offer. Men lad mig lige starte fra begyndelsen….

Share:

Ferieløb i Paris og jagten på ”Invaders”

Blog, Løb i udlandet, Motivation By 6. august 2018 Tags: , , 1 Comment

10 fantastiske dage med familien i hhv Normandiet og Paris har nået sin ende, og jeg sidder atter foran tasterne på min bærbare og lader tanker flyde ud gennem fingrene. Det har været 10 mageløse dage hvor løb for en gang skyld har fyldt uendelig lidt i forhold til min dagligdag, hvor vi i stedet bare har nydt hinandens selskab, og råhygget os gennem både de franske ost, seværdigheder og lækre fiskeretter. Og så alligevel, for turens sidste stop, min yndlings by over dem alle – Paris; åbenbarede en lille hemmelighed jeg ikke tidligere har bemærket. En hemmelighed der fik morgenløbeturene til at stråle. 🙂

Share:

Jeg, en streaker…

Blog, Motivation By 17. juli 2018 Tags: , , No Comments

Den anden dag stod jeg i gangen hos min søster og svoger, og på én aller anden måde fik jeg nævnt, at jeg da sagtens kunne løbe over og stille deres skraldespand ud til vejen søndag aften, for så fik jeg dagens streak i hus. Lige efter ordet streak havde forladt min mund kiggede svoger med mistro på mig. ”Du sagde streek ikk´?” spurgte han med let væmmelse i stemmen. ”Jooo” svarede jeg og svarede stolt, at det gjorde jeg skam. Svoger rystede på hovedet og himlede med øjnene, som om han nok et eller andet sted dybt inden i, altid havde vidst at hende svigerinden sq da var en sær starut.

Share: