Browsing Category

Løbsberetninger

Magellan Marathon Chile, og afsløring af hvad jeg redder ud af en brændende bygning.

Blog, Løb i udlandet, Løbsberetninger By 22. februar 2020 Tags: , , , , No Comments

Jeg løber langs vandet og lader tankeren flyde, hvorhen ved jeg ikke, min krop er for træt til egentlig at gøre meget andet end at køre på autopilot. I næste sekund ryger jeg ind mod rækværket der skærmer af for græsarealet ned mod vandet. Ikke voldsomt, men nok til at jeg må tage fra med hånden og føle mig helt ude af kontrol. ”Neeeeej altså, Det er ikke fair” udbryder jeg højt, mens jeg forsøger at finde ud af, om jeg skal græde eller grine. Jeg har tilbagelagt næsten 4 runder og mangler stadig 4 mere, og jeg ved i det sekund, at jeg lige nu skal fokuseret 100% på at komme ud på runde 5 i en hulans fart. Inden min lille hjerne beslutter sig for, at nok er nok.

Share:

Antarktis, KGI Marathon og om kunsten at græde med pingviner

Blog, Løb i udlandet, Løbsberetninger By 9. februar 2020 Tags: , , , , 1 Comment
Jeg er på vej ned til den kinesiske forskningsstation, efter en tur over bjerget.

Jeg står ca. 25m fra vandkanten, helt stille og kigger. Foran mig står en flok pingviner, nogen ligger og feder den på maven, nogen står og spejder ind over land, og et par stykker dapper rundt på må og få i flokken. Jeg fryser, under min skijakke er jeg iført mit våde løbetøj, men ænser det kun fordi min krop skælver let. Jeg er paralyseret af det, der foregår foran mine øjne, af de dyr der fascinerer mig primært fordi jeg aldrig før i mit liv har mødt dem i deres naturlige element. Én af pingvinerne vender sig mod mig, den kigger på mig med undring – nysgerrighed måske. Jeg holder mig i ro, smiler og mærker en kuldegysning gennem kroppen. Pingvinen dapper frem mod mig, jeg holder vejret, den stopper og dapper tættere på igen. Vi har stadig øjenkontakt, og i det sekund begynder jeg at græde højlydt. Tårerne vælter ned ad kinderne på mig. Dette er ubetinget en oplevelse så unik, at jeg for altid er forandret……..

Share:

Pakistan – Part 2, Khunjerab Pass Marathon, og en Guinness rekord

Blog, Løb i udlandet, Løbsberetninger By 29. september 2019 Tags: , , , , 3 Comments

Klokke 4:15 om morgenen kimede alarmen på telefonen. Mit tøj var lagt frem, gels gjort klar og taske med ekstra varmt tøj var pakket. Jeg tog mit løbetøj på, og nød for første gang den monotone og meget klangfulde stemme der kaldte til morgenbøn præcis kl. 04:40. Jeg lyttede til ordene der blev kaldt ud og fandt ro. I min nysgerrighed og respekt for det land jeg befandt mig i, lod jeg stemmen være noget rart, og kaldet noget fuldstændig meningsfuldt. 

Til morgenmaden, bænket ved de to rækker af borde, kom de første små sommerfugle i maven. Jeg er en garvet marathon-løber, men udfordringen jeg stod foran var ikke noget jeg på nogen måde kunne trække på tidligere erfaringer for at finde styrke til. Dette var første gang nogensinde jeg skulle prøve kræfter med at løbe i højderne, i 4700 meter med en iltmætning på kun 50%. 

Share:

Skagen Odde Ultra Trail 2019

Blog, Løbsberetninger By 1. september 2019 Tags: , , 3 Comments

For 5 år siden løb jeg med, da Thomas Kragh debuterede med afholdes af løbet kaldet SOUT i det naturskønne Skagen. Jeg løb 60 km. og stod dengang på startlinjen og følte mig fuldstændig forkert. Jeg havde aldrig før stiftet bekendtskab med trailløbet, og der stod jeg i mine almindelige løbesko og en løbstrøje fra Boston marathon, blandt de andre yderst velklædte ”trailere” i deres trailsko og noget de kaldte for gaiters.

Share:

En hyldest til arrangører af motionsløb – og alle de frivillige

Blog, Løbsberetninger By 20. august 2019 Tags: , , , , No Comments

Kære alle I fantastiske mennesker der arrangerer motionsløb – eller måske blot stiller op som frivillig når den lokale idrætsforening afholder motionsløb. Jeg vil gerne råbe et voldsomt stort TAAAAAAK til jer alle sammen. Jeg vil gerne hylde hver og en, som tilbringer fritiden med at knokle så vi andre kan få lov til at høste de lækreste frugter, aka motionsløb i det ganske land. I er alle noget særligt. I skal klappe jer selv på skulderen, kigge i spejlet og sige ”Jeg gør løbere glade, jeg er en helt”.

Jeg har i denne weekend været frivillig hjælper til Gugløbet, og jeg kan ikke sige andet end, at jeg lige nu sidder foran pc med øjne som små sprækker, mens søvnen truer med at overmande min lille hjerne. Sikken en weekend. 😀  (og så nåede jeg ikke længere søndag aften 😀 ;D)

Share:

Blokhus Marathon 2019

Blog, Løbsberetninger By 6. august 2019 Tags: , , , No Comments
De fine medaljer – billede er taget af fotograf Poul Nymark

Det sker hvert eneste år, så sikkert som amen i kirken. Jeg holder sommerferie og nyder livet maks, og mine ugentlige kilometer rasler ned. To – tre uger hvor løb er en biting og det samlede antal km. på bogen ligner resterne af min bland-selv-slik pose efter en festlig fredag aften. Og sikkert er det også, at når august rammer kalenderen og jeg igen ser frem mod hverdagen, så kommer tvivlen om hvorvidt min form er røget helt af hekkenfeldt til. Kan jeg overhovedet løbe mere end de små ture, og hvordan sulan skal jeg nogensinde komme i form igen.
I år havde jeg endda været så letsindig at tilmelde mig Blokhus Marathon, som altid løber af stablen den første weekend i august. Det var på ingen måde en velovervejet tilmelding, det var udelukkende en klassisk ”Heidi ser billede af fin medalje hun gerne vil have og vupti, tilmelding til løb afsendt” 😀

Share:

Den dovne hjerne med skumle hensigter

Blog, Løbsberetninger, Motivation By 15. juni 2019 Tags: , , 2 Comments

Jeg erkender blankt, min hjerne er en doven skid ud over alle grænser. Den vil gøre alt for at narre mig til at slappe af, til at blive i komfortzonen, og til at krybe under hvor gærdet er lavest. Min hjerne finder notorisk på alverdens undskyldninger for at slippe for hårdt arbejde og – for at få mig til at indtage bland selv slik i vanvittige mængder i tide og utide. De to ting er helt klart min dovne hjernes 1. prioriteter.

At min dovne hjerne måske ligefrem er med til at forsinke min heling i skaden, havde jeg alligevel ikke skænket en tanke.

Share:

Social Marathon på Global Running Day

Blog, Løbsberetninger, Motivation, Træning By 6. juni 2019 Tags: , No Comments

I går var det den officielle ”Global Running Day”, en dag der egentlig ikke gør megen væsen af sig her i vores lille dronningerige. Det er egentlig lidt synd syntes jeg, for jeg elsker ideen om at fejre den sport, der for alvor har stjålet mit lille hjerte. I min optik burde vi alle smide alt hvad vi har i hænderne hvert år den 5/6, kysse fædrene og ønske dem tillykke med Fars dag (hvis du selv er far, så bed om et stort kys), og suse ud på veje og stier, alene eller i selskab med andre ligesindede. ”Global Running Day” bør så absolut fejres med manér og gerne et lille juhuuee-råb.

Share:

Gudenå Trail Challenge 2019

Blog, Løbsberetninger By 21. april 2019 Tags: , No Comments

Vækkeuret ringede kl. 03:45 torsdag morgen, ikke noget der normalt sker når vi rykker i sommerhus vestpå, men når man har tilmeldt sig et løb med afgang fra Randers med bus kl. 06:00, ja så er det bare om at komme ud af fjerene. Til alt held havde bedre halvdel besluttet sig for at køre med sydpå, så i stedet for at vende sig om på den anden side og sove videre, sprang han op og kørte mig hele vejen til Klubhuset i Randers, mødestedet og stedet for udlevering af startnummer til dagen ret – trailløb med den ene fuds solidt plantet i Gudenåen. 😀

Share:

Costal Run 2019

Blog, Løbsberetninger By 24. marts 2019 Tags: , No Comments

Da jeg tilmeldte mig coastal run 2019 havde jeg i tankerne et billede af en flok løbere på stranden i skumringen, det rolige hav til den ene side og klitternes beskyttende læ til den anden side. Jeg forestillede mig hvordan vi løb og hyggede os, delte røverhistorier fra vores liv som løber, og til tider hvinende løb gennem det kolde vand der nåede os til anklerne. Det var sådan det skulle være, en dejlig forårs lørdag i marts måned.

Virkeligheden blev en helt anden. Og to timer før afgang sad jeg og kiggede ud på den kuling der byggede sig op fra vest, og begyndte at frygte for sikkerheden i det jeg snart skulle kaste mig ud i. Mit eneste håb var, at vinden ville dreje mere i nord, og at flere af de løbere der skulle med på turen, var livreddere i fritiden. 😀

Share: