Min løbemakker og jeg tog lørdag på tur iført trailsko og varmt tøj. Turens mål var trail løb arrangeret af PGU Runners i samarbejde med DGI, på det lækreste spor i Blokhus omkring sti 100. Sti 100 er i øvrigt en skøn sti hvis man skulle være så heldig at holde sommerferie i Blokhus og trænge til en pause fra familien. (her taler jeg måske af erfaring, men det er en helt anden snak.).

Vi havde begge meldt os til 18 kilometer udfordringen og skulle derfor 3 runder på den 6 km. lange rute, og når løbere afholder løb for andre løbere så var der totalt styr på tingene. 18 km. tosserne blev sendt afsted 2 min før 12 km. løberne og 4 min. For 6 km. løberne. – Det var genialt, og betød at der ret hurtigt blev spredning på feltet og man kun løb de første par kilometer i bedste gåsegangs-stil.

Share: