En helt igennem uvirkelig stemning har ramt hverdagen, en stemning af alvor blandet med en kæmpe portion taknemmelighed over at bo i et land, der i den grad fungerer når uforudsete udfordringer rammer. Jeg sidder p.t. på mit hjemmekontor og arbejder, og selvom jeg savner mine skønne kollegaer, så er der helt ok. Jeg forstår tiltaget, og jeg hylder de kompetencer og det beredskab der fører os gennem den krise der har ramt os.
Nytåret kom farende som en raket, og pludselig var det den 2. januar og jeg startede nyt job. Det er noget jeg har glædet mig meget til, men også noget som har slugt al min energi og overskud, og ikke levnet mange frie hjerneceller til at få skrevet ret meget her på domænet.
Kort status på mit løbeeventyr er, at jeg nu er i “Taper-time” (hver eneste gang jeg siger det ord, popper Jim Carrey op i mit hoved, mens han skriger ”Cable-guy” ude foran min hoveddør. Det er da den mest mærkelig Taper-ting jeg nogensinde har prøvet – og umulig at slippe af med 😀 :D. Ps – ved du ikke hvad jeg taler om, så tjek Cable-guy-linket i bunden af indlægget 😀 )
Julen nærmer sig med syvmileskridt og jeg føler næsten ikke jeg kan følge med. December er gået med job, træning og alverdens juletamtam med ungerne, og vupti ud af det blå kom juleferien så pludselig væltende ind i vores liv. Hverdagene har været hektiske, især fordi min træning ofte har været 1 time og 50 minutters løb, noget der skulle klares efter job og inden julekalender. (Sig det ikke til nogen, men jeg ser samtlige julekalendere i tv – også når mit afkom er hos deres far 😊).
Det var en mørk og kold Novemberaften, vinden føg og kulden bed i kinder og fingre. En ensom kvindelig løber spændte løbeskoene og tændte det let difuse lys der stod rundt i kanten af atletikbanen. Lysene gav det orange underlag på atletikbanen et skær der mindede om gnavne græskarmænd, og var det ikke fordi de unge drenge løb rundt og spillede fodbold på banerne nord for banen, havde den kvindelige løber med stor sandsynlighed valgt at løbe et helt andet sted.
Kender du det? – at man har haft en fuldstændig fantastisk vild oplevelse, og man på vejen hjem igen tænker ved sig selv, at den der eventyrlysten person man var på turen, skal være meget mere fremme i skoen i dagligdagen. Og så… så kommer man hjem, der går ca. to dage og vupti, man er gennemtygget og slugt med hår og hud af det kære hverdagsmonster. To dage og alt er præcist som før.
Tilbage i Islamabad efter løbet blev vi indkvarteret på vores fantastiske hotel Serena og lod os lulle ind i luksuslivet på et hotel, hvor mængden af valgmuligheder på kagebordet overgik selv min vildeste fantasi. Er der noget de er rå-seje til i Pakistan, så er det kager. Jeg spiste rundt regnet 7 kager hver eneste dag på hotellet. 😀 Foran os ventede den helt store Gallaaften, og et par dage med interviews til diverse medier.
Midt i sommerferien dukkede der en fuldstændig tosset besked
op i min Messenger. En besked hvor min løbehelt og den mest berejste danske
løber Vagn Kirkelund spurgte om jeg var klar til et eventyr. På det tidspunkt
var jeg på vej ned gennem Europa til de franske alper, og jeg fik derfor ikke
tænkt så meget over beskeden. Jeg svarede blot noget a la ”Det kunne da være
mega fedt”
Kort tid efter kom besked tilbage, at der desværre alligevel ikke var noget at
komme efter. Jeg glemt alt om beskeden og havde den fedeste tur rundt med Tour
de France caravanen, sønnike og bedre halvdel.
Det er ikke mange mennesker jeg helt ublu kalder for en klovn, men lige præcis Aage Øster går nærmest kun under navnet Aage Klovn. Og bag navnet gemmer der sig den mest fantastiske person med pædagogiske evner der overgår alt, og et hjerte blødt som smør. Aage Øster aka Aage Klovn løber alle hans løb iført klovnedragt, paryk og ansigtsmaling. Han har gjort det siden 2008 og han løber for den gode sag. Aage løber som klovn, og samler ind til Danmarks Hospital-klovne imens han løber.
Et opslag på en facebook-side er årsagen til, at Anders Egeberg Olesen pt. ikke sover helt så godt om natten. Tankerne kører rundt i hovedet, tanker som ”Er der nu styr på sikkerheden”, ”Vil løberne løbe forkert på ruten” og ”Møder alle de frivillige nu også op som aftalt”
Anders Egeberg Olesen er manden bag det nye skud på stammen af løb i Aalborg, Gug-løbet som løber af stablen søndag den 18. august. Et løb med distancer på hhv. 5 km, 10 km og halvmarathon, og selvfølgelig et 2 km børneløb til alle de små poder. Det er første gang Anders arrangerer et motionsløb, og jeg lokkede ham derfor med på tur ud på den ret kuperede halvmarathon rute i går aftes, til en snak om udfordringen bag at arrangere et motionsløb
Jeg elsker at nogle mennesker er så overjordisk seje, at man bare må vippe på halv-hatten, bøje hovedet og anerkende det unikum af et menneske, der udfolder sig for øjnene af verden. Jeg elsker at se og følge med, når mine helte forsøger at erobre nye territorier, og jeg sluger samtlige dokumenterer om deres meritter, personlighederne bag heltekostumet, og deres hverdagsliv uden for rampelyset. Det er i den grad noget der sætter kolorit på min egen mere jordnære løbekarriere 😀
