Først og fremmet vil jeg sige et kæmpe stort tak til alle jer, der gad give mig moralsk opbakning i forhold til mit dilemma med at løbe rundt og ikke have et decideret mål. Hold op hvor blev jeg glad og taknemmelig for alle de dejlige ord, for de opmuntrende kommentarer og for skulderklap. Uden tvivl – jeg har jordens dejligste læsere, og hvis jeg kunne ville jeg kramme hver og én. (I må nøjes med et stort virtuelt kram. :D)
Min uge har været fuldstændig fantastisk løbemæssigt, efter jeg fik lettet mit hjerte, og da vi samtidig benyttede en børnefri uge til at rykke vores habengut til Rødhus, og dyrke lidt tosomhed i ly af hede og skov, var min lykke forsejlet. Fredag tog vi løbeskoene på og løb rundt i den smukkeste efterårsklædte skov jeg længe har set. Det var et farveorgie i orange og guld. Jeg var godt løbende og følte mig i det hele taget flyvende i løbeskoene.
