Vi var mange der løb Aalborg halvmarathon i lørdags og lur mig om ikke netop lørdagens løb var kulminationen af et længere træningsforløb for mange. Man træner og træner – putter sit nummer på trøjen, spiser alle sine medbragte gels, løber, får medalje, printer diplom ud, deler med alle på FB – og vupti; så er man på den anden side, livet går videre og – ja og hvad så. Hvad skal der så ske…

Jeg har selv flere gange oplevet den tomhed der kan ramme, når jeg har haft et eller andet større mål med min træning. Pludselig er det overstået, nogen gange med positivt udfald, andre gange med det mest jammerlige udfald – og når jeg putter mine små bevablede (det er vitterligt ikke et ord der findes i den danske ordbog; det eksisterer vist kun i min løbeordbog. :D.) fødder ned i mine sure sko og løber ud på første træningstur efter løbet, så brøler hjernen som en anden Heavy musiker ”HVAD POKKER SKAL VI NU UD OG LØBE FOR VI TO – VI LÅ LIGE SÅ FINT OG NØD STILHEDEN. ”

Share: