Browsing Category

Træning

En sokket affære

Blog, Test af løbeudstyr, Træning By 12. januar 2019 Tags: , 4 Comments
(halvsponsoreret indlæg – nogle af strømperne har jeg fået til test)

Jeg har som regel et lager af forskellig løbestrømper jeg roterer gennem årstiderne. Tykke løbestrømper til vintermånederne og små tynde løbestrømper til de varme sommermåneder. Og i min rotationsbunke er der altid nogle jeg foretrækker mere end andre. Der er bare nogle løbestrømper der føles som om de aer mine tæer, mens de sørger for at danne barrierer mod de trælse vabler. Til gengæld er der også en hel del løbestrømper, der nærmest gnaver i min svang og føles direkte ubehagelig når de kombineres med løbesko og bevægelse.

Share:

Gede-svede-duft i løbetøjet

Blog, De skøre, Træning By 9. januar 2019 Tags: , No Comments

Kender I det, at man har fået en inderlags-trøje på der nok liiige skulle have besøgt en spand med rodalon inden brug. Og der står man så til et løb/træning og håber at der ikke er nogen der kommer og krammer, velvidende at et kram vil trykke dårlig luft ud af alle åbningerne i løbejakken. Når det så sker, at en stakkels uforsvarlig løber krammer een, ser man straks det stivnede smil og det lettere febrilske udtryk i “krammegiverens” øjne, mens man i tankerne som en gal mand forsøger at komme med en nogenlunde plausibel forklaring for den gede-svede-dunst der pludselig hænger i luften.

Share:

I storm og slud må løberen ud

Blog, Motivation, Træning By 19. december 2018 Tags: 1 Comment

Jeg kan godt forstå de løbere der dør her i den mørke tid, og jeg kan vitterligt godt forstå – og føler det i den grad også selv, hvis I kære løbere nogen gange kigger ud af vinduet og tænker, det kommer bare ikke til at ske i dag. December er mørk, og hvis man som jeg, lander på matriklen sen eftermiddag efter en lang arbejdsdag, så skal der nogen gange superheltekræfter til at overtale hjernen til at tøffe en tur ud i den mørke kulde iført løbesko.

Share:

En gravalvorlig diskussion

Blog, Træning By 17. oktober 2018 2 Comments

Her kommer en ting jeg har tænkt over i et stykke tid. Måske fordi det snart er halloween, og de første skeletter er kommet op i vores lille hybel i Gug city. Men altså det startede egentlig en weekend hvor bedre halvdel og jeg cruisede en lørdagstur uden nogen egentlig destination. Det gør vi ofte, det der med at løbe efter forgodtbefindende, dreje når man har lyst – og løbe på afveje når ideer springer i hovedet undervejs. Det ender som regel med at blive de fedeste ture vi løber. 🙂 Denne lørdag bragte turen os en tur gennem Søndre kirkegård i Aalborg, og mens vi løb på den store gennemgående kirkevej, snakkede vi om hvorvidt man egentlig må løbe rundt på en kirkegård.

Share:

Boganmeldelse – Let your mind run, Deena Kastor

Blog, Træning By 29. september 2018 Tags: , No Comments

Jeg elsker at læse, især om andre løbere og deres tilgang til løb, træning, livsstil, skader osv. Jeg bliver simpelt hen så inspireret når jeg læser om andres bedrifter, og den er sikker som ammen i kirken at jeg, når jeg lukker sidste side i en bog, har taget en beslutning om et eller andet jeg, præcis som hovedpersonen i bogen, skal løbe eller gøre i min træning. Åhhh hvor er jeg dog letpåvirkelig. 😀

Da jeg er af den naive opfattelse at bøger er fantastiske, og samtidig syntes gode historier skal ud i verden og deles (læs bare om alle mine fuldstændig fantastiske løbehelte her: Mine løbehelte), så kommer der nu en ny service her på domænet. – Boganmeldelser af løberelaterede bøger. 😀

Share:

Det lille norske mirakel og lidt mere om sko

Blog, Træning By 1. september 2018 Tags: , , No Comments

Kender I det når man er afsted i en gruppe af løbere på vej til et større løb, og én af løberne har utroligt travlt med at tale sig selv ned. Hver gang det kommende løb nævnes, smider vedkommende om sig med sætninger som ”Jeg håber bare jeg kommer igennem”, og ”Jeg er så meget skadet, og har ingen forhåbninger overhovedet”, nå ja den her. ”Jeg løber kun for at gennemføre, tiden er fuldstændig underordnet”.

Share:

Lidt om at være tøsefornærmet på Asics løbesko

Blog, Træning By 12. juli 2018 Tags: , , 2 Comments

Jeg må tilstå jeg er vaskeægte tøsefornærmet, sådan rigtig ”gider-slet-ikke-sige-noget-tøsefornærmet” som kun tøser kan være – I kender det garanteret godt I mænd derude :D. Sagen er den, at jeg i mange mange år har sværmet om Ascis løbesko som en lille bibasse omkring den mest velduftende blomst. Jeg har elsket mine ascis løbesko, og skrevet dissiderede kærlighedserklæringer til dem (se bare her: Kærlighedens smerte ). MEN det har fået en brat ende. Jeg føler mig taget ved snudeskaftet i en sådan grad, at jeg næsten er rasende.

Share:

Når en ko kommer på græs

Blog, Træning By 21. april 2018 Tags: No Comments

I søndags var det tid for de danske økokøer til at komme på græs efter en lang vinter i staldens lune hø. En begivenhed der hvert år tiltrækker utallige børnefamilier der valfarter til nærmeste økolandmand for at få sig et godt grin. Og der er virkelig sjovt at se køerne blive til små legesyge børn der boltrer sig rundt i badutspring og flikflaks.

Hvis du ikke helt aner hvad jeg referer til, så tag lige et blik på videoen her – det er mega sjovt 😀

Share:

Lidt om Snot-raketter

Blog, De skøre, Træning By 14. april 2018 Tags: , , , No Comments

Jeg tør godt indrømme, at jeg selv syntes jeg er over mega sej til disciplinen snot-raketter. I ved der hvor man lige holder en finger for det ene næsebor, og med et lufttryk af dimensioner skyder et snot-raket ud af det andet næsebor. En glimrende ting at kunne når man f.eks. løber og cykler, og ikke lige har muligheden for at stoppe op og pudse næse (det er da kun whimps der gør det J)

Jeg lærte mig selv at skyde snot-raketter tilbage i de gode gamle dage i Hirtshals. Jeg spillede på byen bedste kvindefodboldhold Horne KFUM, og spottede hurtigt at de professionelle fodboldspillere kunne lave de vildeste snot-raketter. Og selvfølgelig skulle jeg da følge trop og opnå samme kunnen. Nøj jeg blev god til det. 😀 (hvis jeg da skal sige det selv)

Share: